2 Børn overfaldet af Rotter. (Efterskrift til Politivennen)

Rotterne bed de smaa Børn, medens Forældrene var i Stuen ved Siden af.

Forfærdelige Tilstande i Sundbyerne.

Ude i de gamle Sundby Gader, som ligger lige før den Ebert'ske Villaby, fører beboerne en haabløs Kamp mod Rotterne. Rotterne undergraver Husene, Rotterne ødelægger Møblerne i de smaa Hjem og stjæler Maden. Der er Steder, hvor Rotterne har i den Grad overmagten, at Forholdet mellem Mennesker og Rotter nærmest er det, at Rotterne taaler de menneskelige beboere i deres Nærhed, fordi der derved falder Mad af til dem. Og bolignøden gør det umuligt for beboerne at flygte bort fra Rotteplagert skønt de lever i en stadig Skræk for det uhvggelige, graadigt Kryb, som de deler Hus med.

At denne skræk ikke er ubegrundet, beviser den frygtelige tildragelse, som i Aftes fandt sted 1 den lille Ejendom Nr. 7 i Sverigesgade.

Her boer en Jernbanearbejder Lind med sin Familie. Lind har to smaa børn, en lille Pige paa 10 Maaneder, som ligger i Vugge, og en Dreng paa et Par Aar. De to smaa var i Aftes alene i Soveværelset, medens Forældrene ved 10-Tiden sad i Stuen ved Siden af og drak Kaffe.

Pludselig hørte Forældrene Børnene skrige, og den lille Dreng, Hans, kom ud til dem med blødende Øre. Inde fra stuen lød stadig den lille Elisabeths Skrig fra Vuggen. De løb Ind i Soveværelset med Lys og hørte den sædvanlige Lyd af Rotter, som styrtede bort over Gulvet.

Da de naaede hen til Vuggen mødte der dern et forfærdeligt Syn. Sengeklæderne i Vuggen var oversmurte med Blod, Barnets Klæder gennemblødte ai Blod, og Fingrene paa den ene lille Barnehaand fremviste nogle frygtelige Saar. Blodet tapløb fra Barnets Fingre, da Faderen tog det op i sine Arme. Barnet var blevet overfaldet at Rotter, og naar man ved, hvor hurtigt de graadige Dyr arbejder, forstaar man at det sikkert kun drejede sig om Sekunder, hvis Barnets Liv skulde reddes.

I Rottereden.

En af vore Medarbejdere aflagde i Morges besøg ude i Rottereden.

Hr. Lind fortalte, hvorledes han i største Hast sendte bud efter Doktor Dyhre paa Amagerbrogade, der forbandt det blødende barn.

Barnets Haand var stærkt opsvulmet, men Lægen mente dog at der ikke var indtraadt nogen blodforgiftning. Barnet havde tilbragt en meget urolig Nat og havde nogen feber.

Vor Medarbejder saa, hvorleles Vuggen, barnet laa i, paa flere Steder var gnavet i Stykker af Rotterne, og hvorledes hele det lille 1-Etages gamle Sundby-Hus, overalt var undermineret af Rotter.

Beboerne har ofte klaget saavel til Værten, som til Sundhedsautoriteterne over Tilstandene; men det har ikke hjulpet. En Gang har der været Folk fra Sundhedspolitiet og set paa Huset; men der blev aldrig foretaget noget virksomt Skridt mod Rotterne.

Maaske der nu - da Rotterne øjensynlig er blevet de stærkeste i Kampen mod Menneskene - kan blive sat en Udryddelseskrrig i Gang.

(Aftenbladet (København) 28. november 1918).