Rektor Karen Nicolette Marie Kjær 1857-1923. (Efterskrift til Politivennen)

Den 100-aarige Pigeskole.

Frk. Karen Kjærs Skole i Gartnergade Nr. 15. I Hjørnet Frk. Karen Kjær.

Det er ikke ret mange af de Pigeskoler, der stiftedes omkring Aar 1800, der oplevede nogen høj Alder.

Kun to vides bestemt at have naaet de 100 Aar: Christianshavns Døtreskole, der jubilerede for et Aarstid siden, og Frk. Karen Kjærs Skole, der paa Torsdag fylder de 100.

Derom drømte næppe Frk. Wroblewski, da hun den 7. November 1818 aabnede en lille Skole for smaa Drenge og Piger paa Hjørnet af nuværende Kapelvej og Nørrebrogade, hvor det borgerlige Samlingssted "Lille Ravnsborg" havde ligget.

I 40 Aar ledede Stlfterinden Skolen der hurtigt blev udelukkende Pigeskole, og under Efterfølgersken, Frk. Løbner, blev den, der nu var flyttet til Taarnborg paa Hj. af Dosseringen og Nørrebrogade, det Sted, hvor Nørrebros første Borgerslægter satte deres Døtre i Skole.

1802 overtog Frk. Karen Kjær Skolen, der, efter nogle Aars Ophold paa Fælledvej, i 1897 flyttede ind i sin egen Bygning i Gartnergade Nr. 15, hvor der siden har fundet flere Udvidelser Sted, saa Skolen nu udgør et helt stort moderne Bygningskompleks.

Men den lille uanselige Pigeskole fra 1818 er nu et stort Gymnasium med ca. 500 Elever, der kan gaa ud derfra med Studenterhuen paa det lokkede Hoved.

Frk. Kjær, der nu har Titel af Rektor, er den fødte Børneopdragerske, der omfatter hvert Barn med menneskelig Forstaaelse. Og af Lærerne forgudes denne kvindelige Rektor, der altid har holdt paa, at til en virkelig god Skole hører godt lønnede Lærerkræfter.

(Aftenbladet (København) 5. november 1918).

Karen Kjærs Skole i Gartnergade. Indskriften i facaden vidner om at skolen lå her 1897-1971. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Karen Kjærs Skole har bestaaet i 100 Aar

"Eksisterede der virkeligt Pigeskoler for 100 Aar siden?" spørger vi Rektor, Frk. Karen Kjær, som vi træffer ude i den tomme og øde Skole i Gartnergade.

"Det gjorde der, skønt man jo for Resten er tilbøjelig til at mene, at det ikke var Tilfældet, men at alle Pigebørnene fik en Smule Lærdom, de overhovedet blev begavet med, ved ganske privat Undervisning. Dette var imidlertid ikke Tilfældet, idet der nemlig allerede lige i Begyndelsen af forrige Aarhundrede ikke mindre end 25 Pigeskoler inden og indenfor København Volde."

"Og en af dem var altsaa den Skole, som De har?"

"Ja, det var det Damen, som grundlagde den, hed Frk. Wroblewski Og det var altsaa den 7. November 1818. at hun gav sine første Elever den første Undervisning ude i de daværende smaa og primitive Lokaler paa Nørrebro. Den Gang var Skolen til Huse i en Ejendom, som laa paa Kapelvej, omtrent ved Hjørnet af Nørrebrogade. Nu hedder Ejendommen "Lille Ravnsborg". Hvad den hed den Gang. ved jeg for Resten ikke.

Frøken Wroblewski ledede iøvrigt sin Skole med megen Dygtighed, og selv om den vel hverken i den ene eller den anden Retning vilde have kunnet staa Maal med Nutidens Krav til Skolerne - havde hvad Lokaler, Lærerkræfter og Undervisningsplan angaar - saa fik den dog megen Anerkendelse af sin Samtid. Denne Anerkendelse gav sig f. Eks. det smukkeste Udtryk deri, at den fik flere og flere Elever. Paa et bestemt Tidspunkt skal der efter Sigende have været over 100 Elever, som frekventerede Institutet. Et virkeligt antageligt Tal efter Datidens Forhold."

"Og denne Dame havde Skolen i mange Aar, ikke sandt"

"Jo, lige til 1858, altsaa i 40 lange Aar. Saa trak hun sig tilbage, og Skolen blev overtaget af Frk. Løbner, som var min Forgænger, og først tog Afsked fra den, da jeg i 1892 overtog den.

I hendes periode var Skolen til Huse i Hjørneejendommen Nørrebrogade-Dosseringen. De ved, Taarnbygningen. Og de første fjorten Dage, jeg var Skolens Bestyrerinde, boede vi ogsaa der.

Det var en forfærdelig vanskelig Periode, husker jeg nu. Mange Elever havde jeg ganske vist ikke, der var kun 42, men alligevel var det svært for mig at faa passende Lokaler. Vi var nemlig sagt op og skulde flytte. Men endelig lykkedes det at faa lejet et Par Etager ude i et stort Hus paa Fælledvej. Og der boede vi saa, indtil Skolen her blev taget i Brug."

"Og efter at De er kommet her ud i Gartnergade, har Udviklingen nok laget en rivende Fart?"

"Ja, jeg kan ikke klage. Skolen besøges nemlig nu et omtrent 500 Elever, og der er stadig Fremgang og Tilgang at spore?"

"Men hvor faar De PIads til saa mange?"

"Til at begynde med havde vi jo kun den ene, den bageste, af Bygningerne. Nu er denne, som ligger ud til Gaden, jo kommet til, for at give Husly til Gymnasiet Og det giver selvfølgeligt Plads altsammen. Naa, saa er de enkelte Klaseer jo efterhaanden ogsaa kommet til at omfatte flere og flere Elever. Vi har ofte en 25 Elever eller lidt mere i hver Klasse. Sagen er den, at siden Staten har overtaget Skolen, maa der ses noget mere paa, hvad der betaler sig bedst. Og det er selvfølgeligt uøkonomisk at drive for smaa Klasser. løvrigt tror jeg heller ikke, at det direkte skader med de store Klasser. Det stiller maaske dog noget større Fordringer til Lærerens eller Lærerinden Arbejdsevner."

"Apropos Arbejdet! Vil det nu ikke blive anstrengende baade for Elever og Lærerkræfter at skulle indhente alt def, som forsømmes i dette Efteraar. 

"Jo, det bliver drøjt. Og jeg tænker med en vis Gru paa, hvorledes det skal gaa. Det vil blive anstrengende for begge Parter. Og vi kommer jo ogsaa nok til at sløjfe lidt paa de kommende Ferier og enkelte Fridage, hvis vi skal indhente, hvad vi mangler. Een Ting er jeg imidlertid glad over, og det er, at der ikke er saa stort et Hold af unge Piger, som skal tage Artium til Sommer. Da de ikke er saa mange, vil det blive lettere at hjælpe dem til at naa, hvad de skal. For Resten arbejder de privat med deres Lærere Men de er kede af det, det er jo baade mere berigende og mere fornøjeligt at arbejde sammen her paa Skolen, fremfor at sidde hjemme alene og slide i det."

"De maa vel ogsaa paa Grund af Epidemien udskyde Jubilæumshøjtideligbeden? 

.Ja, vi udskyder den i en Maaned, altsaa til den 7. December, hvor vi har i Sinde at fejre den ved en lille formiddagshøjtidelighed."

(Nationaltidende 6. november 1918)

Se også tidligere indslag med Karen Kjær.

Karen Kjær tog 1881 lærerindeksamen og 1883 institutbestyrerprøven. Matematisk-naturvidenskabelig studentereksamen fra N. Zahles Skole i 1891 og senere filosofikum. Købte 1892 Emilie Løbners Højere Pigeskole på Nørrebrogade, herefter Karen Kjærs Skole. Flyttede 1892 skolen til Fælledvej 21. Fra 1897 i en nyopførte skole, Gartnergade 15. Bl.a. med økonomisk støtte fra G.A. Hagemann. Skolen udvidede 1904 og 1913. Medlem af bestyrelserne for Pigeskolernes Faglærerindeeksamen 1905-12 og for Pædagogisk Selskab 1900-1907. I 1907 var hun blandt initiativtagerne til De forenede Pigeskoler.

Karen Kjær blev 1916 en af de første kvinder som blev udnævnt til rektor. Hun måtte opgive at eje 1919. De ældste klasser blev herefter overtaget af staten og skolen skiftede navn til Nørre Gymnasium. Karen Kjærs Skole. I 1971 flyttede skolen til Mørkhøj og hedder nu Nørre Gymnasium. Karen Kjær døde 1923 af en hjerneblødning. Hun blev begravet på Assistenskirkegården, graven er nedlagt.