Direktør Harald J. Nielsen.
Et dødsbudskab fra New York.
Industrirådet modtog i går fra Amerika telegrafisk et dødsbudskab, der har vakt den dybeste beklagelse i vide kredse indenfor vort erhvervsliv. Det lød på at direktør Harald J. Nielsen i torsdags var afgået ved døden i New York, under det ophold i Amerika, hvor han som udsendt delegeret for erhvervsorganisationerne har deltaget i forhandlingerne om den dansk amerikanske handelsoverenskomst
Direktor Harald J. Nielsen, der kun var omkring 37 år gammel, havde i en årrække været ansat i østen og havde i krigens første år ansættelse i "Ø. K." som leder af kompagniets trælastforretning, fra hvilken stilling han i foråret 1916 af etatsråd H. N. Andersen blev stillet til disposition for Industrirådet. Den store og omfattende organisation, som dettes kontorer er blevet under krigsårene, var da endnu i sin vorden, og som kontorchef i Industrirådet har direktør Nielsen her udført et organisationsarbejde, som kun de færreste har et begreb om, og den gerning han derigennem har udfoldet til gavn for dansk erhvervsliv kan næppe værdsættes for højt. Med en utrolig arbejdsevne forbandt direktør Nielsen en ganske enestående organisatorisk evne og en klarhed i opfattelsen, som gjorde, at man knyttede de største forhåbninger til hans fremtid. Det var da naturligt, at han blev generalsekretær for Erhvervenes Fællesudvalg, og da han ifjor blev knyttet til aktieselskabet Nielsen & Winther som handelsdirektør, benyttede Industrirådet lejligheden til som påskønnelse af hans arbejde, at indvælge ham som medlem af Industrirådet.
Men også efter dette tidspunkt fortsatte han sit betydningsfulde arbejde indenfor den daglige virksomhed i Industrirådets kontorer, hvor han stadig for alle de yngre gav det smukkeste eksempel til efterfølgelse. For ham bar arbejdet sin løn i sig selv, og ordene "Arbejdet adler" kunne her anvendes med sandhed.
Allerede den 1. maj i år trådte direktør Nielsen tilbage fra sin stilling hos "Nielsen & Winther", men kun for at overtage direktørstillingen "Det alm. Handelscompagni", hvis planlagte virksomhed vistnok mere stemte med hans interesser og naturel. Midt i sit organisationsarbejde med hensyn til dette handelsselskab i stor stil, overtog han opfordringen til som erhvervsorganisationernes delegerede at deltage i forhandlingerne i Washington om den danskamerikanske handelsoverenskomst. Og nu da disse månedlange forhandlinger er ført til afslutning, har døden overrasket ham og afbrudt en livsbane, der gav så smukke løfter.
* * *
Siden sit ophold i østen var direktør Nielsen angrebet af en benlidelse, en bakteriesygdom, der havde sit sæde i marven. Gang efter gang måtte der foretages operativt indgreb, men bugt med lidelsen flk man stadig ikke, og det var endogså alvorligt på tale, at der måtte foretages en operation af benet. Det menes at være denne lidelse, der er brudt ud på ny og har foranlediget den lungebetændelse, der i løbet af et par dage hidførte døden.
* * *
Det er Ikke nogen større hemmelighed, at direktør Nielsen, hvis ualmindelige dygtighed var almindelig anerkendt, så vidt han var kendt, har været alvorlig på tale som direktøremne i Handelsbanken, og det er sikkert kun døden, der har sat punktum for planerne i så henseende.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 5. oktober 1918).
En lignende nekrolog stod i "København", 5. oktober 1918. Harald J. Nielsen døde i New York, hans lig blev sendt med damperen "Oscar II" til København.
Jordefærd.
Direktør Harald J. Nielsen.
I den dybeste stilhed, således som man vidste, det stemte med den afdødes ønske, jordedes direktør Harald J. Nielsen i går på Vestre Kirkegård. Signerede kranse sås bl. a. fra udenrigsministeriet, Bing & Grøndahl, Nielsen & Winther, funktionærer i trælastafdelingen Østasiatisk Kompagni, Østasiatisk Kompagni, personalet i Industrirådet, personalet i kulfordelingskontoret Grosserer-Societetets Komité, Erhvervenes Fællesudvalgs personale, A/S Det almindelige Handelskompagni og endelig en svensk Krans, som bar påskriften "Harald Nielsen, den varme forkæmper for samarbejdet i Norden". Tilstede ved begravelsen var kun den nærmeste familie og nogle enkelte repræsentanter for de institutioner, som den afdøde havde stået nær; vi bemærkede ingeniør Alex. Foss, direktør Max Ballin, kontorchef Sthyr, kaptajn, direktør Rambusch, direktør Chr. Olesen, direktør Preisler, fabrikant John Jacobsen.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 27. oktober 1918)
Nationaltidende, 27. oktober 1918 tilføjede endvidere:
Hof-pianofabrikant Knud Møller, direktør Gunnar Gregersen, magister Ingemann Ottoson, direktørerne Hjerl-Hansen, Otto E. Andersen og Otterstrøm, kontorchef Hartz og sekretær Borberg.
Kaptajn Rambusch talte nogle mindeord, hvori han særlig fremhævede den "afdødes arbejdsevne, klogskab og retsindighed"
Der blev af ingeniør Louis Mølholm sunget et farvel, hvis tekst og musik ingeniøren selv havde skrevet.
Industri og Haandværk foranstaltede efter Harald J. Nielsens død i 1918 en indsamling til en fond på 150.000 kr. til gavn for hans efterladte. Det har ikke været muligt at finde hans gravsted på Vestre Kirkegård. På 25-årsdagen for hans død blev der skrevet nedenstående artikel:Industrirådet mindes i dag 25 årsdagen for kontorchef Harald J. Nielsens død ved at nedlægge blomster på hans grav på Vestre Kirkegård.
Kontorchef Harald Nielsen blev under forrige verdenskrig udlånt til Industrirådet fra Ø.K., hvor han var en af H. N. Andersens højt betroede medarbejdere, og i Industrirådet forestod han opbygningen af det store administrationsapparat, som forholdene den gang nødvendiggjorde. Han døde under en rejse i Amerika, hvor han repræsenterede Grosserersocietetet og Industrirådet under de langvarige handelsforhandlinger, der gik forud for afslutningen af den handelsoverenskomst med Amerika, der betød at importen vestfra kunne genoptages i slutningen af forrige verdenskrig.
I “Tidsskrift for Industri" har direktør Hartz skrevet en mindeartikel om Harald Nielsen, hvori det bl. a. hedder:
“Det viste sig straks, at Industrirådet til denne stilling havde fået en mand af den helt rigtige støbning. Harald Nielsen der fra naturens hånd var i besiddelse af rige evner og en overordentlig vitalitet og arbejdskraft, havde indenfor Det østasiatiske Kompagni fået en meget alsidig uddannelse både herhjemme og i udlandet. I en rivende udvikling lykkedes det ham at organisere de mange forskellige kontorer og afdelinger, som var nødvendige for at handelsoverenskomsternes indhold kunne bringes ud i livet, samtidig med at han bistod Industrirådets ledelse i arbejdet udadtil. Med overlegen dygtighed og sikkerhed gennemførte han dette organisationsarbejde i samvirken med ministerierne og vore andre offentlige myndigheder, de fremmede gesandtskaber og sidst, men ikke mindst, i et tillidsfuldt og forstående samarbejde med Industrirådsorganisationens mange medlemmer.
Da de handelspolitiske vanskeligheder kulminerede i begyndelsen af 1917, var Harald Nielsen virksom for oprettelsen af Erhvervenes Fællesudvalg, der i de kommende år så at sige blev tyngdepunktet for vore erhvervsorganisationers handelspolitiske overvejelser og fælles bestræbelser i retning af at opretholde vor udenrigshandel i størst muligt omfang. Harald Nielsen blev Fællesudvalgets generalsekretær, og hans store forretningsmæssige indsigt og handlekraft kom også her til rig udfoldelse.
Den sidste og betydeligste opgave der blev Harald Nielsen betroet, var hans sendelse til Washington i begyndelsen af 1918. Forholdene havde på det pågældende tidspunkt tilspidset sig i en sådan grad at regeringen anså det for påkrævet at udsende en delegation til Amerika for med den amerikanske regering at søge tilvejebragt en overenskomst om den del af vor handelsflåde der sejlede for ententemagterne og om genoptagelse af vore tilførsler vestfra. Den danske delegations formand blev kammerherre Clan, og Industrirådet og Grosserersocietetets komité overdrog Harald Nielsen at varetage industriens og handelens interesser ved disse forhandlinger. Man havde håbet at forhandlingerne skulle være gået ret glat, men de trak ud i omkring et halvt år, og det forcerede arbejde i forbindelse med den stærke hede i Washington sled stærkt på Harald Nielsens kræfter. Omsider lykkedes det at føre forhandlingerne igennem til et godt resultat, men han nåede på tilbagerejsen ikke længere end til New York. Han blev her angrebet af en ondartet influenza der gik over til lungebetændelse, som han ikke kunne stå Igennem.
I vide kredse indenfor dansk erhvervsliv modtog man med bestyrtelse og vemod underretningen om at Harald Nielsen var gået bort. Han blev kun 34 år gammel. Som meteoren havde han haft en kort og strålende bane. Kun mellem to og tre år varede hans virke indenfor dansk Industri, men de resultater han opnåede, var store og betydningsfulde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar