Avis for ti Kjøbstæder. Slagelse, Sorøe, Ringsted, Korsøer, Kallundborg, Holbek, Nykjøbing, Nestved, Skjelskør, Vordingborg og deres Omegn. (Efterskrift til Politivennen).

J. J. Dampe blev 29. december 1812 adjunkt ved den lærde skole i Slagelse. Den 14. januar 1813 blev den daværende vikar rektor Thomas Christian Withusen udnævnt til rektor, og Paul Arnesen til overlærer sammesteds. Den officielle indvielse ved biskop Münter fandt sted 26. maj 1813. 

Den 31-rige københavnske bogtrykker Peter Magnus købte en brugt bogtrykkerpresse fra det nedbrændte Sorø Akademis bibliotek. Helsingør havde lokalavis, og det skulle Slagelse også have. Som redaktør ansatte han J. J. Dampe. Det første nummer udkom 3. januar 1815 (nummeret i Dampes fraværelse redigeret af overlærer Arnesen). Bladet indeholdt mest udenlandske nyheder. Det indenlandske var hovedsagelig taget fra andre aviser. Samt lokale annoncer. Der var også enkelte små historier, anekdoter o. lign. Lokalt stof var kun sporadisk.

I Nykøbing på Falster er arresteret en tiggerpige. Hun skal være 23 år gammel og endnu ikke konfirmeret. Men skal dog have ladet sig besvangre. Hun er dømt til 2 års tugthusarbejde. (Mar. Av.)

Slagterboderne på Amagertorv i København er i onsdags blevet henflyttet til Nikolaj Kirke, hvorved torvet nu har fået en fri udsigt. Pladsen omkring kirken har fået et ganske forandret udseende, og vejen forbi kirkegården fra Vingårdsstræde til Lille Kongensgade kan betragtes som en ny gade. Man er nu i færd med at nedrive hovedindgangen ud til Vingårdsstræde, over hvilken årstallet 1624 findes, og som er prydet med mange zirater og adskillige stenbilleder. - Ved denne lejlighed må anmelderen anmærke at med en ikke betydelige bekostning kunne i den nu tilbagestående facade af kirken indrettes en sal hvortil der næppe ville findes mage i København, og som ved mange lejligheder og til forskelligt brug kunne benyttes. Således kunne den fx bruges til en almindelig auktionssal som hovedstaden højlig trænger til, et almindeligt møbelmagasin etc. Der er ingen tvivl om at jo Nikolaj Menighed som nok er en af de største og rigeste i København, villigt ville påtage sig ved frivillig sammenskud, de til denne indretning medgående omkostninger, når det måtte blive dem tilladt at have nyte og brug deraf. (Kbhvn Sk.)

(Avis for ti Kjøbstæder. Slagelse, Sorøe, Ringsted, Korsøer, Kallundborg, Holbek, Nykjøbing, Nestved, Skjelskør, Vordingborg og deres Omegn. 3. januar 1815).

Slagelse Købstads fattigvæsen.

Herved bekendtgøres på fattigkommissionens vegne: at enhver familie i byen som har det nødigt, kan lade sine børn så snart de er 8 år gamle, gå på arbejdsanstalt i fattighuset hvor de for at spinde på skotrok, får et brød hver uge på 7 pd. foruden nogle skillinger og desuden fri skolegang den halve dag. Når et barn kan spinde, får det straks sit brød. Når dette kan spinde først efter 14 dages forløb. Fattigvæsenet kan uddele denne understøttelse uden tab. Men større understøttelse kan ikke gives børnene, når forældrene ikke arbejder selv til fattigvæsnets fordel. Fattigkommissionen føler sig overbevist om at byens indbyggere er enige med dem i: at det er langt klogere at understøtte byens såre virksommme politimesters bestræbelser for at hindre alt fordærveligt tiggeri, ved ikke at give sådanne børn, som tigger i smug, nogen almisse end at give dem den, og derved afholder dem fra at bestille noget og fra skolegang. Alle børn som vil spinde på arbejdsanstalten, kan melde sig hos undertegnede der også altid er villig til at give enhver byens indbygger som vil tale med ham derom, forklaring over hvorledes det går til med fattigvæsnets bestyrelse, og at skaffe enhver nødlidende hjælp efter lovens bud og fattigvæsnets regler, sås snart man vil anmelde for ham at der er nogen som lider mangel. Det er en herlig sag nor alle folk i en by hjælpes ad, og når alle vil det gode, så kan der komme noget ud deraf.

Slagelse, den 6. januar 1815.

Bastholm. 

(Avis for ti Kjøbstæder. Slagelse, Sorøe, Ringsted, Korsøer, Kallundborg, Holbek, Nykjøbing, Nestved, Skjelskør, Vordingborg og deres Omegn. 7. januar 1815).

Mærkelige processer.

Den bekendte justitsdag, anlagt mod pottemagersvendene Hybeneth og Dahlstrøm samt pottemager Bergstrøm i anledning af den på fajancefabrikken ved Antvorskov, i nærheden af Slagelse, natten mellem den 10. og 11. marts 1812 anlagte ild, er under 28. december f. å. pådømt i Højesteret ved hvilken allernådigste dom Hybeneth blev dømt til at halshugges og lægges på stejle og hjul, Dahlstrøm til 3 års rasphusarbejde, og Bergstrøm frikendt mod at deltage i sagens omkostninger. Denne dom har dronningen med hensyn til Hybeneth allernådigst formildet således at han hensættes i tugthuset på livstid, og begge disse malefikanter er nu afsendt her fra arresterne til de respektive straffeinstitutter.

Af disse personer har Ove Dahlstrøm siddet i Slagelse Arresthus fra 6. juli 1813 til 11. januar 1815, og Claus Abraham Hybeneth fra 29. marts 1813 til 8. januar 1815.

I Fyn og Nørrejylland er kyskheden omtrent ens. HVert ottende barn af dem der fødes begge steder, er uægte. Dog har man i fjor været mere kysk i den ene part af Aalborg end i den anden. For i Frue Sogn i Aalborg har blot hvert 10. barn været uægte. 

Retssagen er udførligt beskrevet i Nyt Juridisk Arkiv, bind 10-12,side 109-127.

(Avis for ti Kjøbstæder. Slagelse, Sorøe, Ringsted, Korsøer, Kallundborg, Holbek, Nykjøbing, Nestved, Skjelskør, Vordingborg og deres Omegn. 14. januar 1815).

I februar (nr. 15) lagde Dampe sig ud med læsere: I en kort notits sammenlignede han (formodentlig humoristisk ment) Slagelses damer med papegøjer. Det blev taget ilde op. 

Blandede efterretninger.

Et af de sidste SKilderier har en afhandling om kroskilte og om navne på kroer og enkelte steder. I København er Løven, Svanen (den hvide), Hjorten osv. til huse. Krebshuset roses fordi det svarer bedre til sit navn de fleste andre steder. Her ved Slagelse har vi ikke synderlig mange mærkværdige navne, med mindre det skulle være Papegøjen som formodentlig er opkaldt efter de mange damer der spadserer der forbi til skoven om sommeren.

(Avis for ti Kjøbstæder. Slagelse, Sorøe, Ringsted, Korsøer, Kallundborg, Holbek, Nykjøbing, Nestved, Skjelskør, Vordingborg og deres Omegn. 28. februar 1815).

Spørgsmål

Hvor kan Slagelse Avis tillade sig en så uvittig, grov og i alle henseender urigtig sarkasme mod Slagelse damer som den i nr. 15 indførte?

Svar:

Hvorfor skulle det seksbenede dyr ikke bide på sin vis, hvert dyr må følge sin instinkt og det er synd at forlange nogen skal fornægte hin bekendte natur. 

R. I det sidste lyver han (eftersom det første allerede er drøftet). Slagelse Avis hylder vel den ærværdige satire, moralens søster og uundværlige hjælperinde, men den har også lige så ofte rost, rost med varme, ja entusiasme ænd som fortjente det. Til narrene har den derimod bid til rede, og til den nærværende - desuden megen tak for dette bidrag. - Men lad os nu høre den anden skørte-ridder!

N. Han er mærkværdig derved at han ikke kan stave rigtig *). Forresten kalder han dig en han-papegøje og en gabmundet, næsvis, ubetænksom, meningsløst plapprende, utålelige våsende ubeskeden pluddermads.

R. Ha, ha, ha! Det kalder man at tage munden fuld. Han er formodentlig af et hidsigt temperament, eller også han har betinget sig hos mad. X. et kys for hvert skældsord.

N. Han lyser efter dig for at få fat på dig og stække dine vinger.

R. Det synes underligt da jeg dog står til rede for ham hver dag. - Lad os nu høre da:

Efterlyses.

En hanpapegøje. - Den er at kende på sin gabmundede, næsvise, ubetænksomme og meningsløse plapren, sine stribede ben, lysegrå hale, mørkegrå ryg og vinter, rødt bryst og smudsig hvid hals, sort hoved. Hvem som måtte træffe på den, anmodes om at opgive det i Slagelse Avis, da man ked af dens utålelige stødende vås, ønsker at stække dens vinger, og således at befri sine medborgere for denne pluddermads' ubeskedne sludren.

R. Da denne mands stil synes at høre til det lavere slags, eftersom almuen som bekendt plejer at hente sine vittigheder af udvortes ting, som dragat, skabning osv., hvilke ellers den komiske mose forsmår, så erindrer jeg mig herved en formaning af min bogtrykker, også at indrette noget for almuen. Der synes mog ved dette stykke at være vel sørget for den lavere klasse. Måske forfatteren deraf kunne formås til at lade sig engagere til også for eftertiden at besørge en sådan artikel i bladet.

*) test. fx. Vinger, Nyk. osv. 

(Avis for ti Kjøbstæder. Slagelse, Sorøe, Ringsted, Korsøer, Kallundborg, Holbek, Nykjøbing, Nestved, Skjelskør, Vordingborg og deres Omegn. 21. februar 1815).

Indtil slutningen af maj, nr. 43 optræder Dampe som redaktør, men fra 3. juni 1815 forsvinder Dampes navn som redaktør, og fra nr. 47, 13. juni optræder "pastor og ridder Bastholm" som redaktør - hvilket han fortsatte med helt indtil 1837. Dampe efterfulgtes af sognepræsten ved Sct. Mikkels Kirke, Hans Bastholm.

(Indrykket med vedkommendes tilladelse).

Som et interessant bidrag til fortællingen om de hengivenhedsudtryk hvormed Slagelse By ledsagede den elskede landsfader på hans gennemrejse den 1. juni, leveres følgende: Efter at han var blevet modtaget ved indgangen til byen med sang, efter at denne sang var overrakt ham, efter at han af unge piger havde modtaget overflødighedshorn, efter at han ved sin bortrejse havde modtaget det sidste lev vel, er endnu et undersåtligt hengivet hjerte som ikke har fuldelig udgydet sine følelser. En dannerkvinde lader sig se, endnu smykket i frestens dragt, med blottet hoved, hurtig nærmer hun sig og rækker ham en buket med et digt hvis digterinde hun selv er. Han griver det, idet han farer forbi, og læser det straks, efter øjenvidners udsagn, med vennehuld opmærksomhed. Med il svæver hun bort, ligesom hun kom. Således følges en fader på vej af sine børn, der trængte sig om ham. Enhver ofrer ham sit, og de kappes om hvem der i sin gave kan tilrække ham det sidste lev vel, den sidste kærminde til en ihukommelse om de børn han på dette sted har. Sådanne træk er følelsens sande, ubedragelige tegn og udvælder af hjertets inderste, held, trefold held, den fyrste der modtager dem!

Verset var følgende:
Dannerkonge fra dit sæde
se til sonners, døtres glæde.
Længe du jo savnet var!
O! men atter dig vi har.
Håbet bragte du til Norden,
Frederik! fra denne dag,
Da du talte Danmarks sag, 
kært og varmt som kærlig fader.
O! gid sildig du forlader
elskede Frederik dit folk!
Læben svagt er hjertets tolk.
Frederiks og Marias held
Det er dannerfolkets vel.

(Avis for ti Kjøbstæder. Slagelse, Sorøe, Ringsted, Korsøer, Kallundborg, Holbek, Nykjøbing, Nestved, Skjelskør, Vordingborg og deres Omegn. 13. juni 1815).

Fra mit arbejde på Nøragergård er natten mellem den 10. og 11. d. m. bortgået min læredrng Steffen Olsen Holm, født i Sundby Vester på Amager. Hans far er fortiden skolelærer i Bjerre ved Kalundborg, Svallerup Sogn. Drengen er 15 år gammel. Ved hans bortgang var han iført i blå trøje og bukser, en blåstribet hvergarns vest og en halvgammel hat på hovedet. Han er før af lemmer og fyldig af ansigt. Undertegnede beder alle resp. øvrigheder, samt alle og enhver som bemeldte læredreng måtte forekomme, at anholde ham og give mig hans opholdssted til kende for at blive afhentet, og de deraf flydende omkostninger skal til takke betales af

Slagelse den 12. juni 1815

Peitz. Snedkermester.

(Avis for ti Kjøbstæder. Slagelse, Sorøe, Ringsted, Korsøer, Kallundborg, Holbek, Nykjøbing, Nestved, Skjelskør, Vordingborg og deres Omegn. 10. juni 1815).

Indenlandske mærkværdigheder.

(Til dels af offentlige blade,)

Vejrliget i maj  måned var meget fordelagtigt for naturen og til dels behageligt for menneskene, da det bragte rigelig regn med sig, uagtet de nordlige vinde var de herskende. Dog fandt idelige afvekslinger sted i vindene, de blæste heftig og førte den 18.-20. storme med sig fra nordvest. 14 gange gav luften regn. Det tegner til et frugtbart år, og især vintersæden står upperligt. I begyndelsen af måneden var der mange dejlige forårsdage, men i den sidste del af den herskede kolde og tørrende vinde. - Frugttræerne lover ikke nogen rig høst. - Uhyre sværm af oldenborrer fortærede de beskærmende blade, især blommetræernes, og myriader af larver stikkelsbærrenes, hvis blomster desuden bortfrøs i deres første udspring. Hvor megen årsag har mennesket ikke til at takke forsynet: at ikke markens afgrøde, men blot havens forlystelser er anvist disse utallige af dets medskabninger til underholdning. Hvilke påmindelser om at vores hele tilværelse blot beror på et vink fra almagten. Det forrige års maj var langt koldere, naturen dengang langt tidligere i sin udvikling end i år. Imens årstiden kalder landmanden til sine vante beskæftigelser, og købstadsmanden synes at misunde ham, at det er blevet hans lod at arbejde under den dejlige naturs omgivelser, grunder patrioten på hvorledes by- og huslivets vindskibelighed kan befordres ved siden af landlivets. For statens vel beror på at de begge jævnsidig blomstrer ved hianden, og at ingen af dem hæver sig på den andens bekostning. Turde disse linjers forfatter opløfte sin beskedne stemme uden at befrygte misforståelse og miskendelse, da ville han tilråde at man ville skrive mindre, men handle mere - begynd planmæssigt, begyndt sammenhængende, begynd allevegne, begynd med det små og gå langsomt frem til det store, når landets kunstflid skal ophjælpes. - Der er nyligt spurgt i en offentlig tidende; Kan landet ikke frembringe lige så godt papir af alle sorter og i den mængde som behøves, og for samme køb som der haves udenlands? - Mon man ikke kunne svare derpå: - jo, når man vil det alvorlig. Nemlig ved det simple middel at enhver familie takseres for efter sin størrelse og for sin næringsvejs beskaffenhed at levere en vis kvantitet klude eller papirstumper for en bestemt betaling. Da ville hvert menneske omhyggelig gemme hver linnedtrevle, hvor papirstrimmel, som nu overgives til kakkelovnen eller til møddingen. Den ene families overskud ville afhjælpe den andens mangel. En lille indtægtskilde ville åbnes for hvert hus, og en stor kapital erhverves for sten. En velgørende tvang er bedre end en ubenyttet frihed. En købmand Verte i Paris har nylig opfundet en maskine til at forfærdige papir af 46 tommers bredde og af en umådelig længde. - Et fremskridt i vores landindustri, som krigen har haft til følge er, at landmanden nu producerer langt mere hør end tilforn, selv hampens dyrkning kommer uformærket mere i gang. En fordelagtig industrigren i landet som i den senere tid er tilkommet, er den fintmalede sennep som hr. Holmblad i København og købmand Sødring i Aalborg nu fabrikerer ligeså god som den engelske og for fire gange bedre køb. Man ser ikke heller nu at engelsk sennep sælges ved børsauktioner, og man regner at der spares årlig 20.000 rigsbankdaler, som gik ud af landet for engelsk sennep. 

---

Agerdyrkningens og vindskibelighedens tilvækst ledsages af folkemængdens. Patrioten har derfor altid sine øjne henvendt på denne, for deraf på en sikker måde at slutte sig til disse, og som aldrig kan vildlede når man kun ikke ser landet opfyldt med tiggere. Udskiftningen og den deraf følgende bedre opdyrkning af de hidtil forsømte udmarker har befordret folkemængdens tilvækst på landet overmåde meget. Vil det lykkes i Danmark at ophjælpe industrien lige så meget som agerdyrkningen, så vil købstædernes folkemængde i samme grad tiltage. At holde en rigtig ligevægt heri og det således at folkemængdens formerelse og almindelige velstands befordring forbindes med hinanden, er et stort problem for regeringskunsten at opløse. Udbreder tiggeriet sig i et land, så er det et bevis på at enten folkemængden tilvokser for stærkt i forhold til landets produktion, eller at de nødvendige foranstaltninger mangler til at beskæftige et lands indbyggere. Embedsmændene må indsende så mange årlige indbretninger. Hvorfor er det dem ikke pålagt at indsende en årlig indberetning om hvad der hindrer eller befordrer den almindelige velstand og velbefindende i hver egn? Ville sådanne indbretninger ikke foranledige utallige nyttige påmindelser og råd, tømte af erfaringens ubedragelige kilde? Ville de ikke i forbindelse med hinanden udgøre lærerige træk hvoraf et almindelig maleri over folkets velgående og lidelser kunne årlig fremstilles for landsfaderens blikke.

---

(Avis for ti Kjøbstæder. Slagelse, Sorøe, Ringsted, Korsøer, Kallundborg, Holbek, Nykjøbing, Nestved, Skjelskør, Vordingborg og deres Omegn. 17. juni 1815).

Det dramatiske selskab i Slagelse har den 30. juni åbnet det nye, rummelige, meget smagfuldt og bekvemt indrettede teater i den for al offentlig fornøjelse så virksomme købmand Kjerulfs gård på Bredegade med en prolog som blev fremsagt af rektorinde Withusen, med stykket Renzikoff og Dolgorucki og med en epilog fremsagt af jomfru Blumenthal der havde hensyn til festens hensigt, hvilket var at indsamle gaver til de husarme. Det indkomne er ikke ubetydeligt og dets beløb skal blive bekendtgjort når alle udgifter er fratrukket. En smagfuld gruppe der omgav et brændende alter, forbandt sig ved teatrets indvielse med den kunstnerindes tale som fremsagde prologen, og som ved sit foredrag røbede den stamme hvorfra hun er udpsrunget. Og alle menneskevenners varme taksigelser ledsagede hendes, de spillende personer, epilogens fremsigerskes og dens og prologens fortjente og tealentfulde forfatters, hr. overlærer Arnesens forenede bestræbelser for at  forbinde medborgeres moro og de trængendes understøttelse med hinanden. Og man må beklage at dette ugeblads ringe omfang og øvrige bestemmelse ikke tillader at optage disse digteriske arbejder.

(Indsendt).

(Avis for ti Kjøbstæder. Slagelse, Sorøe, Ringsted, Korsøer, Kallundborg, Holbek, Nykjøbing, Nestved, Skjelskør, Vordingborg og deres Omegn. 4. juli 1815).

Lars Jensen Marchel der skal være murermester af profession, og som i sidstafvigte faste, i selskab med en bonde hvis navn er Niels Johansen, fik logi hos Jacob Jensen i Ringted, og der da af nævnte Niels Johansen blev frastjålet en skjorte m.m., hvorfor denne nu er arresteret og sat under tiltale, anmodes om ufortævet at opgive sit nuværende opholdssted for undertegnede som befalet aktor imod tiltalte. Ligeledes anmodes enhver som kan give oplysning om nævnte Lars Jensen Merchels nuværende opholdssted, og i særdeleshed vedkommende rettens betjent under hvis jurisdiktion han måtte opholde sig, derom behageligst snarest muligt at meddele mig underretning.

Slagelse den 2. juli 1815.

Baadh.

(Avis for ti Kjøbstæder. Slagelse, Sorøe, Ringsted, Korsøer, Kallundborg, Holbek, Nykjøbing, Nestved, Skjelskør, Vordingborg og deres Omegn. 4. juli 1815).

10. februar 1816 blev Dampe afskediget i nåde efter ansøgning. Bl.a. som følge af sin journalistik. Pegede det frem mod hans senere skæbne? Det er svært at afgøre, men her er et lille udvalg af artikler fra avisen.