Endnu noget mere om de nye Lamper

(Efter indsendt)

Det har i dette blad fra flere sider været foreslået at indføre almindeligt om muligt de strålesamlende lamper med parabolske overspejle. Indsenderen heraf tror at burde anføre hvad der kunne siges imod disse lamper almindelige brug. Den første grund imod dem er deres kostbarhed, som vist ikke vil stå i noget forhold til den nytte man lover sig af dem. Selvom det dermed ikke nægtes at jo en sådan lampe eller lygte kunne afløse en hel del af de nu brugelige. 

Den anden grund er deres vanskelighed at eftergøre, da man vist kun vil finde få blikkenslagere, der med en Irgens' kunstfærdighed forener hans kunstkyndighed. Den tredje grund er hvor man skal anbringe dem. Det vil ikke blive så let overalt. For skal de gøre nogen ret udmærket måde, må de nok anbringes således at de kan kaste deres lys tillige ind i en overfor værende tværgade (fx om hr. Grosserer Wasserfalls lampe stod for enden af  I. H. C. Stræde) hvilket ikke overalt vil kunne være tilfældet. Og andre steder, hvor de skulle være af nogen særdeles nytte måtte de nok hænge midt i gaden, hvilket nok også vil have sine vanskeligheder. 

Men den sidste og vigtigste grund er nemlig: Deres skadelighed for øjnene. Man kan aldeles ikke tvivle på at deres almindelige indførelse vil alene i den henseende være meget skadelig, da disse lampers skin blænder meget stærkt. Og hvem der i den henseende skulle have behov for videre vidnesbyrd, han besøger engang parterret på Københavns Skueplads for at erfare hvad virkning den skinplade som er anbragt over lampen i salonen gør på øjnene. Herover har også hr. Tr. Frankenau et andet sted ført grundet anke. 

På grund af alt dette tror indsenderen at det ikke ville være tilrådeligt at indføre disse lamper til almindelig brug. Især hvor gaderne er meget smalle. Men anser dem derimod alene anbringelige og nyttige på visse steder på de offentlige pladser og ved adskillige af de offentlige bygninger. Men på sådanne steder ville de uden tvivl også gøre udmærket nytte. 

Således er anmelderen fuldkommen enig med den, der har foreslået sådanne 4 lampers anbringelse omkring hesten på Kongens Nytorv, hvor de vist ville være meget fortræffelige. Ligeså tror han at 2 bekvemt kunne anbringes på Ny Amagertorv. En ved hver af de 2 pumper. Således også omkring springvandet på Gammeltorv og ved de såkaldte 4 søstre på Nytorv. På samme måde kunne de anbringes på passende steder ved de offentlige bygninger. Således som de 2 ved Komediehuset, dem ved palæerne i korridoren, den i Frimurerlogen i Kronprinsensgade osv. Da det imidlertid hermed ikke nægtes at vore almindelige gadelygter jo kunne trænge til nogen forbedring, foreslår indsenderen om det ikke var et forsøg værd at anbringe i gadelygterne organtiske lamper efter den ny forbedring med blåt glas omkring. Hvilket forslag ærbødigst anbefales til den høje magistrats og lygtekommissionens overvejelse.

(Politivennen nr. 462, 28. februar 1807, s. 7343-7346)

Redacteurens Anmærkning

Artiklen er et svar på Politivennen nr. 453, 27. december 1806, side 7209-7210, og Politivennen nr. 454, 4. januar 1807, side 7215-7217.

Blikkenslager Henning Irgens (1760-1811) var kendt i 1799 hvor man i Kongeligt allernaadigst privilegerte Ribe Stifts Adresse-Aviser, 6. december 1799 kunne læse:

Blikkenslager Irgens i Kbhvn. forfærdiger nu Lysslukkere, som af sig selv slukke Lyset, naar den i Sengen Læsende falder i Søvn.

Han var en driftig mand som beskæftigede omkring 30 mand. Han boede i Store Købmagergade 23 ved Amagertorv, og havde en butik ved Toldbod-viinhusets havegrund ud til Toldbodvejen. Sidstnævnte blev efter hans død solgt til urtekræmmer J. P. Lind. Derudover også Brogade 4 i Køge, og en plads i samme by ved Køge Å. Han døde november 1811, hvorefter hans nevø, Johannes Irgens, overtog firmaet. Han var den første til at vise gasbelysning, se Redacteurens Anmærkning til indslaget fra Politivennen 162, 6. februar 1819.