Man har nu her i en tid af 3 år beundret gaslysets skønne og blandt alle kunstige lysfrembringelser den mest uskadelige flamme for det menneskelige øje. Anmelderen så første gang gaslyset brænde i december måned 1817. Brødrene hr. Colding havde i et temmelig stort værelse på gården nr. 74 uden for Nørreport anbragt en lille lysekrone, fra hvilken 9 gaslysflammer udbredte et skønt og virksomt lys. Ved opstillede forsøg overbeviste hr. kandidat og dannebrogsmand Colding sig om at virkningen af disse 9 gasflammer var at sammenligne med det lys som 12 nylig pudsende vokslys til 6 på pundet gav. For at udvikle den mængde gas som behøvedes til denne belysning i en tid af 4 til 5 timer, forbrugtes 11 pund stenkul. Af hvilke de 6 pund blev anvendt til destillationen og de 5 pund til at bringe og vedligeholde retorten i gloende tilstand.
I hr. grosserer Hambroes gård på Kongens Nytorv nr. 2 har der i 4 uger stået et gasbelysningsanlæg, som har oplyst porten, trappegangen og to værelser med gas der strømmer ud fra meget smagfulde lamper som ejeren af dette gaslys hr. auditør Steen Bille har fået fra England. Adgang til at se denne gasbelysning er (så længe som tøvejret vedvarer) for det meste hver aften fra 7 til 9 forundt enhver anstændig klædt person af begge køn. Hensigten af denne gasbelysning er anmelderen ubekendt. Men af den metode på hvilken den er anbragt, kan han slutte sig til at den blot er midlertidig, og alene har til formål at vise gaslysets pragtfulde glans. For han kan ikke bekvemme sig til at tro at ejeren af dette gasbelysningsanlæg har haft til hensigt at fremstille samme som mønster for noget gaslysetablissement. Dertil har det alt for betydelige fejl.
Ingen kan vel sige noget imod at de apparater som ejeren måske længe har haft i besiddelse og som for en del år siden er forfærdigede efter da brugelige, men nu forkastede principper, er anvendt ved denne gasbelysning i den form de har. Men det røber alt for stor ukyndighed i dette fag at de væsentligste ting der henhører til gasudviklingen og maskineriet som af nyt er anskaffet, ikke er konstruerede efter de hensigtsmæssigste og fordelagtigste principper. Indretningen af retortovn forbruger så meget brændsel at destillationen ved en mere hensigtsmæssig anlagt ovn kunne iværksættes med 1/3 af den mængde stenkul som her unødvendigt bliver forbrugt. At cisternen og gassamleren har fået plads i gården under åben himmel, forøger betydelig de øvrige væsentlige mangler som disse redskaber har, da et indtræffende frostvejr så længe samme vedvarer ganske ville hindre gasbelysningen.
Ønskeligt var det imidlertid at man her i København snart måtte se dette skønne lys anvendt ved en eller anden offentlig indretning, hvor meget lys er nødvendigt. For derved kunne man ved selvsyn ved et efter de mest hensigtsmæssige og mest økonomiske principper anlagt gasbelysningsetablissement erfare det økonomiske resultat af denne nye belysningsmåde, der i følge den af hr. kandidat Colding nylig udgivne lille afhandling om gasbelysningen har ligeså betydelige økonomiske fortrin frem for den nu brugelige belysningsmåde som den i glans og pragt langt overgår samme.
(Politivennen nr. 162, Løverdagen den 6de Februari 1819, s. 2609-2612)
"Ønskeligt var det imidlertid at man her i København snart måtte se dette skønne lys anvendt ved en eller anden offentlig indretning". Dette ønske gik i opfyldelse, dog først årtier senere. Fotoet viser gasbelysning på Amalienborg. Dels standere samt i baggrunden også vægophængt. Måske nogen ved hvor gamle de er - formentlig opsat efter 1857. (Eget foto).
I 1832 er der en debat om gasbelysning: i Politivennen nr. 849, lørdag den 7. april 1832, s. 222-227 diskuterer artiklen "Om Gasbelysning." farligheden (eksplosion) ved gasbelysning. Et modsvar i Politivennen nr. 850, lørdag den 14. april 1832, s. 243-249 ("Et Par Modbemærkninger mod det i forrige Nr. af Politievennen om Gasbelysningen Indførte.") gendriver nogle af disse betænkeligheder. På hvilken gensvares "Svar paa Anmærkningerne over Gasbelysning i Politievennen Nr. 851. Tillæg til Politivennen, lørdag den 21. april 1832, s. 267-271. Politivennen nr. 852, lørdag den 28. april 1832, "Ultimatum til Gasbelysningens Fjende." s. 286-287
I hr. grosserer Hambroes gård på Kongens Nytorv nr. 2 har der i 4 uger stået et gasbelysningsanlæg, som har oplyst porten, trappegangen og to værelser med gas der strømmer ud fra meget smagfulde lamper som ejeren af dette gaslys hr. auditør Steen Bille har fået fra England. Adgang til at se denne gasbelysning er (så længe som tøvejret vedvarer) for det meste hver aften fra 7 til 9 forundt enhver anstændig klædt person af begge køn. Hensigten af denne gasbelysning er anmelderen ubekendt. Men af den metode på hvilken den er anbragt, kan han slutte sig til at den blot er midlertidig, og alene har til formål at vise gaslysets pragtfulde glans. For han kan ikke bekvemme sig til at tro at ejeren af dette gasbelysningsanlæg har haft til hensigt at fremstille samme som mønster for noget gaslysetablissement. Dertil har det alt for betydelige fejl.
Ingen kan vel sige noget imod at de apparater som ejeren måske længe har haft i besiddelse og som for en del år siden er forfærdigede efter da brugelige, men nu forkastede principper, er anvendt ved denne gasbelysning i den form de har. Men det røber alt for stor ukyndighed i dette fag at de væsentligste ting der henhører til gasudviklingen og maskineriet som af nyt er anskaffet, ikke er konstruerede efter de hensigtsmæssigste og fordelagtigste principper. Indretningen af retortovn forbruger så meget brændsel at destillationen ved en mere hensigtsmæssig anlagt ovn kunne iværksættes med 1/3 af den mængde stenkul som her unødvendigt bliver forbrugt. At cisternen og gassamleren har fået plads i gården under åben himmel, forøger betydelig de øvrige væsentlige mangler som disse redskaber har, da et indtræffende frostvejr så længe samme vedvarer ganske ville hindre gasbelysningen.
Ønskeligt var det imidlertid at man her i København snart måtte se dette skønne lys anvendt ved en eller anden offentlig indretning, hvor meget lys er nødvendigt. For derved kunne man ved selvsyn ved et efter de mest hensigtsmæssige og mest økonomiske principper anlagt gasbelysningsetablissement erfare det økonomiske resultat af denne nye belysningsmåde, der i følge den af hr. kandidat Colding nylig udgivne lille afhandling om gasbelysningen har ligeså betydelige økonomiske fortrin frem for den nu brugelige belysningsmåde som den i glans og pragt langt overgår samme.
(Politivennen nr. 162, Løverdagen den 6de Februari 1819, s. 2609-2612)
Redakteurens Anmærkning
Ifølge denne artikel skulle Irgens have tændt gaslyset i 1816. Det er interessant, idet det strider imod den gængse opfattelse af hvornår det skete. Der er et særligt tag om gasbelysningen.I 1832 er der en debat om gasbelysning: i Politivennen nr. 849, lørdag den 7. april 1832, s. 222-227 diskuterer artiklen "Om Gasbelysning." farligheden (eksplosion) ved gasbelysning. Et modsvar i Politivennen nr. 850, lørdag den 14. april 1832, s. 243-249 ("Et Par Modbemærkninger mod det i forrige Nr. af Politievennen om Gasbelysningen Indførte.") gendriver nogle af disse betænkeligheder. På hvilken gensvares "Svar paa Anmærkningerne over Gasbelysning i Politievennen Nr. 851. Tillæg til Politivennen, lørdag den 21. april 1832, s. 267-271. Politivennen nr. 852, lørdag den 28. april 1832, "Ultimatum til Gasbelysningens Fjende." s. 286-287
Ingen kommentarer:
Send en kommentar