Man ser som oftest i alle kirker at børn bæres ind til dåben eller for at døbes før den øvrige gudstjeneste er til ende. Ja man hører ikke sjældent spædbørn græde ganske højt og uophørligt, hvorved mange forstyrres i deres andagt. Det var derfor at ønske at en forbedring ved denne lejlighed måtte finde sted. Den nemlig at fadderstadsen enten ikke kom før man med sikkerhed kunne bestemme at gudstjenesten var til ende, eller at der i nærheden af enhver kirke, enten hos klokkeren, graveren, organisten eller hvilken som helst af betjentene, var et værelse ledigt som om vinteren var opvarmet, så man kunne henvise sådanne for tidligt ankomne jordemødre og fruensfaddere til det, og siden afhente dem til rette tid. Det kunne meget let ske ved den undergraver eller betjent som almindeligvis opholder sig ved kirkegården. Derved ville al sådan skrål være forebygget i kirken under gudstjenesten
(Politivennen nr. 162, Løverdagen den 6de Februari 1819, s. 2614-2615)
"Det var ønskeligt med et værelse ledigt som om vinteren som var opvarmet for der at henvise sådanne for tidligt ankomne jordemødre og fruensfaddere og siden afhente dem til rette tid". (Barnepige fra o. 1810. Lahdes Kobbertryk)
(Politivennen nr. 162, Løverdagen den 6de Februari 1819, s. 2614-2615)
"Det var ønskeligt med et værelse ledigt som om vinteren som var opvarmet for der at henvise sådanne for tidligt ankomne jordemødre og fruensfaddere og siden afhente dem til rette tid". (Barnepige fra o. 1810. Lahdes Kobbertryk)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar