14 september 2016

Svar paa Anmærkningerne over Gasbelysning i Politievennen Nr. 850.

Da modbemærkeren begynder at fortælle at det i Politivennen nr. 849 mod gasbelysningen fremsatte er uden vægt, så troede jeg i hans bemærkninger at se denne påstand godtgjort. Jeg så mig imidlertid skuffet og fandt at de opgivne grunde og beviser stod på svage fødder, og støttede sig på forkerte beregninger. Jeg gennemgår dem punkt for punkt.

Hvad gasbelysningens indflydelse på sundheden angår, da gentager jeg at store kemikere siger at den ikke er skadelig. Tvivler den i videnskaben fremmede, så kommer hans tvivl ikke i betragtning. Siger forfatteren at min stemme i den henseende ingen vægt har, så giver jeg ham fuldkommen ret. Jeg er enig med anmærkeren i at der også kan ske uheld ved uforsigtig omgang med lys, dog voldsom eksplosion og at en bygning i mindre end et øjeblik kan stå i fuld flamme har man ved lys ikke at frygte. Maskiner som drives af damp, dampbåde, må anskaffes for at kunne konkurrere med udlandet. Spørgsmålet om disse indretninger hvorved anvendelsen af håndkraft betydelig formindskes, i det hele stifter større gavn end skade, forekommer mig vanskelig at besvare, og måske svaret ikke ville være gunstigt for disse opfindelser som gør den menneskelige forstand ære. Lignende konkurrence er ikke at frygte ved gasbelysningen hvis anvendelse derimod ville forårsage mange næringsdrivende, fx lysestøbere, slagtere, oliefabrikanter osv ubodelig skade. Man synes meget godt at have indset dette hos os, da man ikke har iværksat den plan at bellyse staden med gas.

Erfaringen modsiger at maskineriet til dampfarten har opnået en så høj grad af fuldkommenhed at man ikke kan tænke sig noget uheld muligt. Det er unægteligt at faren her til lands næsten ganske forsvinder ved den flid man anvender på maskineriets vedligehold og ved valget af en ædru og sindig besætning. Et dårligt bevis for uskadelighed er det i øvrigt at landets Dyrebareste som Herren velsigne og bevare! benytter det omtalte befordringsmiddel. Således kunne man betvivle at en kanonkugle var uskadelig fordi Napoleon stillede sig for fronten af sin arme.

Hvad den yderst ubehagelige lugt angår, da borttager rørene ikke den stank der opstår ved udviklingen af gassen, og blyrør er lige såvel underkastet beskadigelse som blikrør. I højskolen skal man endnu intet have mærket til den skadelige virkning, det alt for skarpe lyd udøver på synsredskaberne, også i forskellige kontorer i London brugte man den allerede omtalte belysning en tid, før man iagttog det fordærvende den forårsagede. Der er også forskel på antallet af de flammer der anvendes i højskolen, og de 500 flammer der kræves til at oplyse den ny kirke, og ungdommen der undervises i højskolen, har unægtelig bedre øjne end mange af de aldrende der besøger kirken.

Beregningen over hvad belysningen med vokslys ville koste er urigtig, ligesom også beregningen over det der ved belysningen med gas ville medgå, da to vederhæftige mænd af samfundet har tilbudt at antage belysningen til 800 rigsdaler årligt på længere tid, og de antager at det måske kunne koste endnu mindre, hvilket i så fald ville komme samfundet til gode. Lad os nu se hvorvidt det er begrundet at belysningen med gas kun vil medtage 240 rigsbankdaler årligt. Planen er nemlig at hver gang kun skal udvikles så megen gas som der på en gang skal forbrændes. Man antager nu at kirken skal belyses 70 gange om året, altså 21 mark 8 skilling for hver gang, kan materialet hvoraf gassen udvikles, brændsel og arbejdsfolk som behøves dertil, leveres til den pris? Nej, umuligt. Hvad apparatet koster, slid, reparation som dog vist ikke er ubetydelig, derom taler forfatteren ikke et ord, alt det bortfalder ganske ved lys. Selv om der var besparelse ved anvendelse af gas, så ville det bringe tifold skade ved det mindre antal pladser som ville udlejes, da de fleste af samfundet er mod denne slags belysning. 

Jeg har allerede sagt at naboerne også har et ord at sige i denne sag, til dels for faren deres bygninger er udsat for, til dels fordi der kunne gives flere lige så frygtagtige som skriveren heraf, der ikke ville leje værelser eller bo i nærheden af sådanne anlæg. Besparelsen kan desuden slet ikke komme i betragtning hvor den er forbundet med fare for sundhed, liv og lemmer. endelig spørges der af hvis kådhed man kan frygte at det oplyste lokale pludselig vil blive mørkt, herpå bliver jeg spørgeren svar skyldig og slutter med at byde ham et venligt farvel.

(Politivennen Tillæg til nr. 851, Løverdagen den 21de April 1832, s. 267-271)


Redacteurens Anmærkning

Indlægget startede i Politivennen nr. 849, lørdag den 7. april 1832, s. 222-227 "Om Gasbelysning.". Debatten fortsatte i Politivennen nr. 850, lørdag den 14. april 1832, s. 243-249 ("Et Par Modbemærkninger mod det i forrige Nr. af Politievennen om Gasbelysningen Indførte.") . Og afsluttedes i Politivennen nr. 852, lørdag den 28. april 1832, "Ultimatum til Gasbelysningens Fjende." s. 286-287.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar