Den evindelige talen om forandringen med Vesterbros fortove og gade har vakt opmærksomheden, og skønt ordsproget vel siger at en tosse kan spørge om mere end 10 kloge kan svar på, mener indsenderen dog at enhver spørger ikke kvalificerer sig til navnet tosse, og at de spørgsmål indsenderen her vil fremsætte, ikke vil blive for vanskelige at besvare enten for eller imod.
Man taler om et fortov nærmest bygningerne på begge sider, 4 alen bredt, udenfor dette en makadamiseret vej af samme bredde, derefter en rendesten og til slutning en alle af træerr - Er dette sandt, leder det meget naturligt til følgende spørgsmål:
1) Er Vesterbro en gade i Københavns vestre forstad og regne denne til stadens territorium, jurisdiktion og kommuneindretning, hvorfor skal da denne belemres med træer som ville danne en allestump der dog ikke kan fortsættes i lige linje med landevejens?
2) Vil ikke en sådan alle give en fugtig og skiden gade i stedet for den rene som haves allerede? Må den ikke blive ubehagelig for de husejere hvis bygninger nu har en skøn fri udsigt som forhøjer deres værdi?
3) Vil ikke gaden selv som egentlig er en landevej, ved dette anlæg tabe fortrinnet af en allevegne tilstrækkelig bredde, og det endog i den grad at den på nogle steder må blive ffor smal til tre vognes passage uden vanskelighed?
4) Vil ikke denne snæverhed meget forøges derved at de fleste beboeres håndteringer gør det nødvendigt for bøndervogne og andre til forskellige tider på dagen at holde udenfor de gårde hvor de enten har varer at afhænde eller afhente. Udenfor alleen ville de ikke kunne holde. For derved hindredes de gående og indenfor den måtte de være i vejen for de kørende, når flere på en gang mødte hverandre. Hvorfor skal Vesterbro uden nødvendighed blive en Frederiksberggade hvor de passerende vogne ofte hindres fra at komme frem?
5) Skal fortovet som man siger, omlægges med de samme små toppede sten hvoraf det nu består, vil ikke da den daglige nødvendige fejen snart bortføre det sand som i begyndelsen skjuler toppene og spidserne, og således meget snart efterlade en lige så beklagelsesværdig brolægning som den nærværende?
6) Hvis rendestenen lægges imellem fortovet og grusvejen, ville den ikke da hindre de gående ligesom også dens rensning blive besværligere med hensyn til fjernelsen af det oprensede, især om vinteren? Lægges den imellem grusvejen og alleen, må den ikke da gøre det nødvendigt at sætte træerne længere inde på gaden og således forsnævre denne endnu mere da træerne måtte beskyttes på den modsatte side for de kørende?
7) Vil man endog antage at synet af en sådan vej virkelig blev smukkere og tillige gav skygge for den spadserende mængde hvis tarv man vel især sigter til, hvor vil da denne herlighed tabe meget af sin værd så længe man er nødt til at beholde de blodige og om sommeren så stinnkende rendesten"
8) Hvis forandringen skal foretages, må da ridende personer benytte grusvejen?
(Politivennen Tillæg til nr. 851, Løverdagen den 21de April 1832, s. 253-256)
Man taler om et fortov nærmest bygningerne på begge sider, 4 alen bredt, udenfor dette en makadamiseret vej af samme bredde, derefter en rendesten og til slutning en alle af træerr - Er dette sandt, leder det meget naturligt til følgende spørgsmål:
1) Er Vesterbro en gade i Københavns vestre forstad og regne denne til stadens territorium, jurisdiktion og kommuneindretning, hvorfor skal da denne belemres med træer som ville danne en allestump der dog ikke kan fortsættes i lige linje med landevejens?
2) Vil ikke en sådan alle give en fugtig og skiden gade i stedet for den rene som haves allerede? Må den ikke blive ubehagelig for de husejere hvis bygninger nu har en skøn fri udsigt som forhøjer deres værdi?
3) Vil ikke gaden selv som egentlig er en landevej, ved dette anlæg tabe fortrinnet af en allevegne tilstrækkelig bredde, og det endog i den grad at den på nogle steder må blive ffor smal til tre vognes passage uden vanskelighed?
4) Vil ikke denne snæverhed meget forøges derved at de fleste beboeres håndteringer gør det nødvendigt for bøndervogne og andre til forskellige tider på dagen at holde udenfor de gårde hvor de enten har varer at afhænde eller afhente. Udenfor alleen ville de ikke kunne holde. For derved hindredes de gående og indenfor den måtte de være i vejen for de kørende, når flere på en gang mødte hverandre. Hvorfor skal Vesterbro uden nødvendighed blive en Frederiksberggade hvor de passerende vogne ofte hindres fra at komme frem?
5) Skal fortovet som man siger, omlægges med de samme små toppede sten hvoraf det nu består, vil ikke da den daglige nødvendige fejen snart bortføre det sand som i begyndelsen skjuler toppene og spidserne, og således meget snart efterlade en lige så beklagelsesværdig brolægning som den nærværende?
6) Hvis rendestenen lægges imellem fortovet og grusvejen, ville den ikke da hindre de gående ligesom også dens rensning blive besværligere med hensyn til fjernelsen af det oprensede, især om vinteren? Lægges den imellem grusvejen og alleen, må den ikke da gøre det nødvendigt at sætte træerne længere inde på gaden og således forsnævre denne endnu mere da træerne måtte beskyttes på den modsatte side for de kørende?
7) Vil man endog antage at synet af en sådan vej virkelig blev smukkere og tillige gav skygge for den spadserende mængde hvis tarv man vel især sigter til, hvor vil da denne herlighed tabe meget af sin værd så længe man er nødt til at beholde de blodige og om sommeren så stinnkende rendesten"
8) Hvis forandringen skal foretages, må da ridende personer benytte grusvejen?
(Politivennen Tillæg til nr. 851, Løverdagen den 21de April 1832, s. 253-256)
F. Lund: Vesterbro 1835. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret. Stedet er ikke angivet, men det kan være omkring Vesterbro Torv set ud af byen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar