17 september 2016

Spørgsmaal til hans Høiærværdighed Herr Dr. Wollf, Pastor ved den mosaiske Menighed.

Rygtet siger at gudstjenesten i den nye mosaiske kirke vil blive moderniseret, nemlig at nogle af de ældre bestandigt vedholdte bønner skal udelades, i særdeleshed den ved højtiderne såsom til påske, pinse osv. i de fleste af Europas synagoger og hidtil her brugte, oplæsning i forening med bønner (den såkaldte), koralsang indføres *), og adskillige af de andre hidtil stedfundne ceremonier afskaffes. Derfor er man så fri gennem dette blad at anmode Deres højærværdighed om at tilkendegive for menigheden om dette rygte er grundet eller falsk. For det er i sandhed ikke ligegyldigt for dem der fra barndommen af er oplært i deres forfædres uforfalskede tro med dens ceremonier, af denne har lært at føre en retskaffen vandel, ved denne er blevet lykkelige og tilfredse, der har bidraget ikke ubetydeligt til kirkens opbyggelse og fremtidigt må bidrage til dens vedligeholdelse. De må nu i tilfælde af rygtet siger sandhed, enten måtte afvige fra de allerede rodfæstede begreber eller undvære den trøst at besøge Guds hus da alle øvrige synagoger jo nedlægges ved den nye kirkes åbning.

Tilfredsstillende oplysninger om denne genstand forventes ret snart kommunikeret for menigheden da man i modsat tilfælde allerunderdanigst vil indgive en ansøgning til Hans Majestæt Kongen om at det gamle ritus må forblive uforandret, og denne vil blev underskrevet af pluraliteten af menighedens medlemmer.

*) En efterligning af det ceremonielle i det moderne tempel i Hamburg. Koralsang fandt også før sted i synagogen i Berlin, men som ikke henhørende til de ægte jødiske trosceremonier ansås den der for en anstiftelse af en ny sekt og blev af den grund afskaffet af regeringen.


(Politivennen nr. 851, Løverdagen den 21de April 1832, s. 271-273).


Redacteurens Anmærkning

Artiklen besvares i "Findes hos os ogsaa Obscuranter blandt Mosaisterne?" (Politivennen nr. 852, Løverdagen den 28de April 1832, s. 288-290) og "Gjentagen Anmodning til Herr' Dr. Wolf, det mosaiske Troessamfunds Præst." (Politivennen nr. 852, lørdag den 5. maj 1832, s. 297.) 

Abraham Alexander Wolff (1801-1891) var en tyskfødt overrabbiner. Han kom til Danmark i 1829 og virkede i Synagogen i Krystalgade, der blev indviet i 1833. Her indførte han en gudstjeneste med ortodokst indhold i en form, der blev godkendt af reformvenlige kredse. Han blev senere kendt for en række oversættelser og lærebøger.

På dette tidspunkt var der formentlig været omkring 2.000 jøder i København, ud af befolkningen på omkring 120.000. De konservativt orienterede var trængt af reformfolk efter indflydelse fra den tyske jødiske oplysningsbevægelse (fx Moses Mendelsohn 1729-86). Desuden havde reformfløjen gode forbindelser til det Danske Kancelli. Reformbevægelsen så sig selv som fornuftens religion, den naturlige religion over for rabbinisme, overtro og talmudisme. De ville være danske patrioter, ikke en jødisk nation.

Omkring opførelsen af synagogen brød den interne splittelse blandt jøderne ud, altså også i artikler i Politivennen.

Stridighederne blev også bemærket i Kjøbenhavnsposten, fx 10. maj 1832 i forsideartiklen "Noget om de nyeste israelitiske Stridigheder" hvor man bl.a henviser til Politivennen:
"Nogle Stridsspørgsmaale ere nemlig iblandt dem opkastede af en saadan Beskaffenhed, at man ikke veed, om man skal harmes ved eller lee ad dem, og til Kampplads har man valgt Bladet for Politie. De Første af disse Stridigheder gjaldt Gasbelysningen i den nye Synagoge, de Sidste nogle Bønner Afskaffelse samt Indførelsen af Choralsang."
Skribenten kommenterede herefter det sidste:
"Denne har nemlig, indhyllende sig i Troens Kaabe og beraabende sig paa Alderdommens Skikke, eller rettere sagt Uskikke, erklæret, at Mange af Menigheden ikke vilde kunne freqventre den nye Synagoge, paa Grund af de, af ham anførte, Bønners afskaffelse. Men, hvordanne ere disse Bønner? Af en saadan Beskaffenhed, at neppe ti af Menigheden kunne fatte eller forstaae Indholdet af dem ..."
Skribenten påpegede dernæst at man udenlandske overrabbinere har ytret deres uvilje mod bønnerne. Artiklen er underskrevet T. T. Dette udløste et svar i Kjøbenhavnsposten 2. juni 1832, med titlen "Ogsaa en Stemme angaaende de nyeste israelitiske Stridigheder".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar