(Indsendt)
Ikke sjældent hænder det at en eller anden fiskerkone med ål eller torsk udråbt af det gevaldigste gab, passerer gennem Sankt Peders Stræde forbi kirkens hovedindgang i det klokken er 11.30 til 12 på hvilken tid tilhørerne i samme kun ønsker at høre en stemme. Men hører derimod snart et vræl med torsk, snart med ål, af fuld hals skingre ind ad kirkens døre når disse just i samme øjeblik åbnes, enten for en ind- eller af nødvendighed udgående.
Politiet ville uendelig forbinde Skt. Petri menighed om denne her fremsatte påanke måtte blive bemærket, og derved sådan utålelig skrig under samme andagtstimer som bekendt er fra 10 til 12 og undertiden 12.15, afskaffet.
Fiskerkonerne kunne ikke tabe ved denne forandring da de i almindelighed råbte så højt med deres varer at man godt kan høre dem halve, ja hele gader igennem når de første gang giver hals til at forhandle samme. De ville også snart underrette de få beboere ved kirken derom at disse nok ville kalde ad dem hvis de ellers behøver nogen af deres levende torsk eller ål.
(Politivennen nr. 161, Løverdagen den 30de Januari 1819, s. 2605-2606)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar