Ultimatum til Gasbelysningens Fjende.

Forfatteren af svaret i tillægsbladet til Politivennen nr. 851 på de mod hans i nummer 849 fremsatte modbemærkninger har blot afskrevet sig selv, og er uden mindste bevisførelse, vedblevet sin påstand om gasbelysningens skadelighed, for at sætte skræk i de frygtsomme. Hans sammenligning med at betro sig til et dampskib og stille sig for en kanonkugle er mere end latterlig, og fortjener ingen videre drøftelse. Når han mener at man opgav den plan at oplyse København ved gas, af frygt for dens skadelighed, så fejler han, for planen bliv ikke udført fordi gasbelysningenskompagniet i London brød den indgåede kontrakt. Hans tro at beboerne i nærheden af kirken skulle svæve i frygt fordi kirken et par timer om ugen oplyses med gas er aldeles uden grund. For var er så stor fare ved denne belysningsmåde, ville den næppe have været anvendt i højskolens lokale som derved oplyses hver aften i flere time, da det ligger i nærheden af Skuespilhuset, Holmen og flere betydelige bygninger. Dog sagen vil vel komme under højere vedkommendes bedømmelse, og disse vil nok udfinde det rigtigste resultat hvorfor man her vil tage afsked med forfatteren og overlade ham til sin frygt.

(Politivennen nr. 852, Løverdagen den 28de April 1832, s. 286-287)

Redacteurens Anmærkning.

Debatten startede med et indlægget i Politivennen nr. 849, lørdag den 7. april 1832, s. 222-227 "Om Gasbelysning." Et modsvar i Politivennen nr. 850, lørdag den 14. april 1832, s. 243-249 ("Et Par Modbemærkninger mod det i forrige Nr. af Politievennen om Gasbelysningen Indførte.") gendriver nogle af disse betænkeligheder. På hvilken gensvares "Svar paa Anmærkningerne over Gasbelysning i Politievennen Nr. 851. Tillæg til Politivennen, lørdag den 21. april 1832, s. 267-271.