Ind- og udladelsen sker ved kongens matroser under kommando af en bådsmand. Denne kan gøre hvad han vil, fordi skipperne gerne ville have ham til ven, og dog er denne bådsmand ikke forsynet med myndighed når en skipper modsætter sig. Dette er vel et sjældent tilfælde, men det sker dog, og da må den officer som er bommens skræk, hentes, hvilket dog medtager tid da det ikke altid er sagt at han om han endog heldigt bor så tæt som den nærværende (i nedre Amaliegade) er hjemme eller påklædt eller frisk. Hvor stor er ikke imidlertid ulejligheden af disse mulige tilfælde? Og kunne og burde ikke dette forebygges ved at lade løjtnanterne i søetaten skiftes til at have vagt på selve bommen, det vil sige være der til stede som den både bådsmanden imod skipperne og skipperne imod bådsmanden kunne henvende sig til for straks at få den fornødne endelige ordre.
Bommen og med den al ind- og udsejling lukkes om aftenen tidlig, og åbnes sent om morgenen. Alle søndage og alle helligdage er den lukket. Ingen årsag, den være nok så påtrængende kan heri uden de største ophævelser gøre forandring. Den skipper der ikke kan blive klar før det om lørdagen allerede var efter bommens lukningstid, må blive til om mandagen, da den gode vind muligt er forbi.
Den fynbo fx der mens bommen var lukket, med østenvind kunne have nået Smålandene, ser sig når han endelig er kommet derigennem, stoppet af en søndenvind der nu blæser ham lige imod, men under smålandene ville have været ham gunstig. Sit tab, sit ofte følelige tab må han sætte på deres regning der synes have troet at sejlads var af de gerninger der ikke må foretages på sabbatten.
Det er forunderligt at den fri ad- og udgang af staden som tillades gående, ridende og kørende, nægtes de sejlende der mindre kan tåle nogen spærring, og hvis rettigheder vores regenter ellers med rimelig udmærkelse har våget over.
Ingen årsag kan tænkes hvorfor det mere burde være forment at komme ind og ud af bommen indtil kl. 10 om aftenen, og om morgenen fra dagbræknngen af, end ad nogen af stadens fire porte. Holmens mandskab og den officer som der burde have vagt, blev ikke strabadseret af den grund. For de kunne jo desto oftere blive aflæst. Stadens sikkerhed led heller ikke derved i fredstid mere end ved nogen anden ports åbning.
Lige så vanskeligt kan det udgranskes hvad der kan have udset som en retfærdig og fornugtig bevæggrund til at lade bommen være ganske tillukes hver søndag og helligdag. Men skrev endog denne anordning sig fra tider da en ilde forstået religiøsitet anså det for rigtigt, men magt at tvinge folk til at hellige hviledagen, og da man troede det mere behageligt for det højeste væsen at bortdovne, bortsove, bortspille og bortsvire hver syvende dag i ugen end at anvende den til at sejle, pløje, høste, så og lignende, så vil regenten nu være des hastigere til at omstøde denne levning af overtro, da man håber hvert øjeblik at se portlukning under gudstjenesten som en lignende unyttig andægtigheds rest, ganske afskaffet.
Dersom i den stærkeste sejladstid det nye løb inde på Nyholm åbnedes for udgående middelstore og mindre skibe. Dersom både fik som rimeligt, en åbning for dem selv under bommens bro, som oven fra uden videre kunne åbnes med en vinde, der kun fordrede håndkraft og som bøde søgne- og helligdage (på de sidste i det mindste for lystbåde) burde være i gang. Så var allerede noget gjort til at lette den trængselsfulde fart igennem bommen. Kalvebodrendens åbning som ovenfor omhandlet, ville endnu allermest formindske trængslen da det blev ind- og udfarten for alle fynboer, sjællandere, lolliker, falsterboer, holstenere, ærøboere og overhovedet alle syd fra kommende og syd på hjemhørende skippere der hidtil har væeret nødt til at søge Trekroners Rende, ifølge en indretning der synes mig lige så vindunderlig som om man ville spærre alle Københavns porte, Østerport undtaget, og nøde alle til lands kommende til at søge den, endog indtil amagerne skønt disse først måtte oversættes med færge.
Måske kunne det også være en lettelse om man på bommens bro altid havde en fire fem varper til Røde Pæl eller Nyholms Hoved liggende klar for de udgående, og ligeledes nogle varper på dukdalberne midtvands eller ved orlogsskibenes flydebro liggende til tjeneste for de indhalende. I det mindste kunne skipperne da spare den tidsspilde som der forvoldtes, når deres joller som nu må vove sig gennem bommen for at gøre varpen fast. På hver side af bommen kunne en mand af vagten i en lille jolle have til arbejde at indhente de afbrugte varper for at opskyde dem på broen til andre som behøvede dem.
Sådan opmærksomhed måske også til dels udgift for fartens fremme ved jeg nok at mange snæverhjertede landmænd vil anse for et tåbeligt uøkonomisk råd. Men således ville ikke admiralitetets mænd og formand tænke, der ved at en stad høster foruden nytten, den mest udbredte navnkundighed og ros blandt sømænd for sådanne hjælpanstalter, ja kan endog herved lokke rige sømænd til der at nedsætte sig hvor de sporer sådan agt og kærlighed for deres stand.
Men, vil man tilråbe mig, hvortil nyttede at bomløbet var åbnet nok så tidlig og sent at det stod åbent hele søndagen og hver helligdag, når skibene dog ikke kunne udklareres, for den kære ivrer vil vel dog ikke forlange at toldbodens desuden kun netop tilstrækkende personale skulle arbejde uopholdeligt alle dage. Langt fra. Jeg ved hvor kedsomt det arbejde er man forretter på Toldboden. Jeg ved af erfaring at personalet ikke engang er tilstrækkeligt. Jeg vil derfor intet mindre end tilsponne det nyt eller mere arbejde. Men ikke desto mindre anser jeg indvendingen som fuldkommen ugyldig.
(Fortsættes)
(Politivennen 1800, Hæfte 9, nr. 109. 24. maj 1800, s 1729-1735)
Bemærkningerne om at arbejde på søn- og helligdage er bemærkelsesværdig, set i lyset af at senere artikler i Politivennen harcellerer over at fx butikker og handlende, fabrikker mv tillader sig at holde åbent.
Bommen og med den al ind- og udsejling lukkes om aftenen tidlig, og åbnes sent om morgenen. Alle søndage og alle helligdage er den lukket. Ingen årsag, den være nok så påtrængende kan heri uden de største ophævelser gøre forandring. Den skipper der ikke kan blive klar før det om lørdagen allerede var efter bommens lukningstid, må blive til om mandagen, da den gode vind muligt er forbi.
Den fynbo fx der mens bommen var lukket, med østenvind kunne have nået Smålandene, ser sig når han endelig er kommet derigennem, stoppet af en søndenvind der nu blæser ham lige imod, men under smålandene ville have været ham gunstig. Sit tab, sit ofte følelige tab må han sætte på deres regning der synes have troet at sejlads var af de gerninger der ikke må foretages på sabbatten.
Det er forunderligt at den fri ad- og udgang af staden som tillades gående, ridende og kørende, nægtes de sejlende der mindre kan tåle nogen spærring, og hvis rettigheder vores regenter ellers med rimelig udmærkelse har våget over.
Ingen årsag kan tænkes hvorfor det mere burde være forment at komme ind og ud af bommen indtil kl. 10 om aftenen, og om morgenen fra dagbræknngen af, end ad nogen af stadens fire porte. Holmens mandskab og den officer som der burde have vagt, blev ikke strabadseret af den grund. For de kunne jo desto oftere blive aflæst. Stadens sikkerhed led heller ikke derved i fredstid mere end ved nogen anden ports åbning.
Lige så vanskeligt kan det udgranskes hvad der kan have udset som en retfærdig og fornugtig bevæggrund til at lade bommen være ganske tillukes hver søndag og helligdag. Men skrev endog denne anordning sig fra tider da en ilde forstået religiøsitet anså det for rigtigt, men magt at tvinge folk til at hellige hviledagen, og da man troede det mere behageligt for det højeste væsen at bortdovne, bortsove, bortspille og bortsvire hver syvende dag i ugen end at anvende den til at sejle, pløje, høste, så og lignende, så vil regenten nu være des hastigere til at omstøde denne levning af overtro, da man håber hvert øjeblik at se portlukning under gudstjenesten som en lignende unyttig andægtigheds rest, ganske afskaffet.
Dersom i den stærkeste sejladstid det nye løb inde på Nyholm åbnedes for udgående middelstore og mindre skibe. Dersom både fik som rimeligt, en åbning for dem selv under bommens bro, som oven fra uden videre kunne åbnes med en vinde, der kun fordrede håndkraft og som bøde søgne- og helligdage (på de sidste i det mindste for lystbåde) burde være i gang. Så var allerede noget gjort til at lette den trængselsfulde fart igennem bommen. Kalvebodrendens åbning som ovenfor omhandlet, ville endnu allermest formindske trængslen da det blev ind- og udfarten for alle fynboer, sjællandere, lolliker, falsterboer, holstenere, ærøboere og overhovedet alle syd fra kommende og syd på hjemhørende skippere der hidtil har væeret nødt til at søge Trekroners Rende, ifølge en indretning der synes mig lige så vindunderlig som om man ville spærre alle Københavns porte, Østerport undtaget, og nøde alle til lands kommende til at søge den, endog indtil amagerne skønt disse først måtte oversættes med færge.
Måske kunne det også være en lettelse om man på bommens bro altid havde en fire fem varper til Røde Pæl eller Nyholms Hoved liggende klar for de udgående, og ligeledes nogle varper på dukdalberne midtvands eller ved orlogsskibenes flydebro liggende til tjeneste for de indhalende. I det mindste kunne skipperne da spare den tidsspilde som der forvoldtes, når deres joller som nu må vove sig gennem bommen for at gøre varpen fast. På hver side af bommen kunne en mand af vagten i en lille jolle have til arbejde at indhente de afbrugte varper for at opskyde dem på broen til andre som behøvede dem.
Sådan opmærksomhed måske også til dels udgift for fartens fremme ved jeg nok at mange snæverhjertede landmænd vil anse for et tåbeligt uøkonomisk råd. Men således ville ikke admiralitetets mænd og formand tænke, der ved at en stad høster foruden nytten, den mest udbredte navnkundighed og ros blandt sømænd for sådanne hjælpanstalter, ja kan endog herved lokke rige sømænd til der at nedsætte sig hvor de sporer sådan agt og kærlighed for deres stand.
Men, vil man tilråbe mig, hvortil nyttede at bomløbet var åbnet nok så tidlig og sent at det stod åbent hele søndagen og hver helligdag, når skibene dog ikke kunne udklareres, for den kære ivrer vil vel dog ikke forlange at toldbodens desuden kun netop tilstrækkende personale skulle arbejde uopholdeligt alle dage. Langt fra. Jeg ved hvor kedsomt det arbejde er man forretter på Toldboden. Jeg ved af erfaring at personalet ikke engang er tilstrækkeligt. Jeg vil derfor intet mindre end tilsponne det nyt eller mere arbejde. Men ikke desto mindre anser jeg indvendingen som fuldkommen ugyldig.
(Fortsættes)
(Politivennen 1800, Hæfte 9, nr. 109. 24. maj 1800, s 1729-1735)
Redacteurens Anmærkning
Artiklens første del blev bragt i Politivennen nr. 108. 17. maj 1800, s 1713-21. Artiklen fortsætter i Politivennen 1800, nr. 113. 21. Juni 1800, s 1799-1804, nr. 115. 5 Juli 1800, s 1833-1838 og afsluttes i nr. 116. 12 Juli 1800, s 1847-1854.Bemærkningerne om at arbejde på søn- og helligdage er bemærkelsesværdig, set i lyset af at senere artikler i Politivennen harcellerer over at fx butikker og handlende, fabrikker mv tillader sig at holde åbent.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar