Til Havnefogden.

I mandags var der på grund af uforsigtighed af de personer som nedlod Knippelsbro, nær sket en sørgelig begivenhed. Et velklædt menneske der lod til at ile i forretninger, kom til broen just da den begyndte at åbne sig. Han bad folkene vente, men disse sagde: Løb bare til, så kan De endnu komme over. Og vandt imellemtiden op alt hvad de kunne. Mennesket som idet han kom til åbningen, fandt denne allerede for stor, vovede ikke springet. Han standsede, men da folkene imidlertid vedblev opvindingen, var broen i den håndevending alt dette var sket i, blevet så stejl, at mennesket ikke længere kunne blive stående, men faldt ned og stødte sig hæsligt i ansigtet og andre steder. Udskældt i stedet for ynket af de uforsigtige mennesker der så let havde kunnet forvolde hans død hvis han var faldet i vandet.

Man ønsker at disse folk måtte påbydes at være mere varsomme og sindige og gentager det ønske at det straks når broen skal optrækkes, med en bom som spærrer passagen, blev gjort umuligt for de tilstrømmende fodgængere at bestige brofløjene for at øve sig på så dårlig en måde i at springe.

(Politivennen 1800, Hæfte 9, nr. 109. 24 Maj 1800, s 1737-1738)