09 september 2014

Om Kalvebodrendens Sejlbarhed

Da udgiveren allerede så mange gange har talt for Kalvebodrenden, som et farvand for små skibe, man igen burde få gjort sejlbar, kan han ikke undlade at forelægge læserne et faktum, som er det bedste bevis for denne sag, og som vi har englændernes besøg at takke for. To små bornholmerjagter som frygtede for det par engelske luggere der flere dage beherskede sundet og Drogden, lod en fisker føre sig ind ad Kalvebodrenden og kom rigtig nok til staden.

Her fandt de derimod en forhindring, som de ikke havde drømt om: Den elendige Langebro, som ikke kan opvindes, så at de måtte ligge uden for den.

København er dog også så jammerlig forsynet med jammerlige broer, at ingen har noget lignende! Dog tør håbe, at når regeringen retter sin opmærksomhed til dette så vigtige løb, vil Langebro blive ombygget, hvad den så aldeles trænger til.


(Politivennen. Hefte 13. Nr. 158, 2. maj 1801, s. 2525-2526)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar