I foregående blad er skrevet om et komplot af mennesker, der søger en indbringende forretning i at narre bønderne for de penge, som de nylig har fået for deres varer. At de undertiden selv, forklædte, snart på en, snart på en anden måde, undertiden ved andre, med deres børn eller tjenestepiger, fører de godtroende tosser af bønder ned i deres huller, hvor de får dem fristede til at deltage i det kortspil de spiller med hinanden, eller at vædde på den hånd som har stærke kort, Desuagtet taber de fordi han vil tabe, da han siden deler profitten med den som vandt.
Det glæder anmelderen at underrette læserne om, at såvel disse menneskers værksteder, som de selv, fuldkommen er vort årvågne politi bekendt, og at de sikkert ikke ville undgå hvad deres handlemåde fortjener. Selv de i forrige nummer anførte historier er genstand for en sag hvor der snart falder dom.
En fortrøstningsfuld kancelliresolution om sådanne undersøgelsers forum, vil snart rense byen for denne slags industri.
Man må imidlertid beklage, at vor sjællandske bonde, der så gerne vil komme til skillinger på en let måde, alt for nemt falder i disse vindskibelige menneskers kløer. At han tror at den der har fire esser på hånden i femkort bør vinde, er naturligt. Man at han ikke tror, at den der viser ham dette gode kort ikke gør det med hensigt, og ikke vil dele halvt med ham, når han ikke havde i sinde at tabe, er overmåde enfoldigt.
Jeg foreslår derfor sognepræsterne i naboamterne at formane bønderne fra præstestolen, eller sognefogederne, at advare dem på sognestævnet, at de på deres byrejser tager sig godt i agt for alle de som under påskud at man vil køre med dem, eller på nogen anden måde fører dem til skænkestuer eller -kældre. Og at de tager den beslutning engang for alle, at gå ud fra sådant et sted, så snart de ser at der spilles kort.
Jeg kunne her opremse navnene på en del af disse industrimænd, men det ville være for vidtløftigt at nævne alle. Overalt er intet lettere end at få et andet navn, anden kjole og anden stand og håndtering.
(Politivennen. Hefte 13. Nr. 158, 2. maj 1801, s. 2523-2525)
Hefte 13. Nr. 158, 2. maj 1801, s. 2517-2520:
Om vejene på Falster
Det glæder anmelderen at underrette læserne om, at såvel disse menneskers værksteder, som de selv, fuldkommen er vort årvågne politi bekendt, og at de sikkert ikke ville undgå hvad deres handlemåde fortjener. Selv de i forrige nummer anførte historier er genstand for en sag hvor der snart falder dom.
En fortrøstningsfuld kancelliresolution om sådanne undersøgelsers forum, vil snart rense byen for denne slags industri.
Man må imidlertid beklage, at vor sjællandske bonde, der så gerne vil komme til skillinger på en let måde, alt for nemt falder i disse vindskibelige menneskers kløer. At han tror at den der har fire esser på hånden i femkort bør vinde, er naturligt. Man at han ikke tror, at den der viser ham dette gode kort ikke gør det med hensigt, og ikke vil dele halvt med ham, når han ikke havde i sinde at tabe, er overmåde enfoldigt.
Jeg foreslår derfor sognepræsterne i naboamterne at formane bønderne fra præstestolen, eller sognefogederne, at advare dem på sognestævnet, at de på deres byrejser tager sig godt i agt for alle de som under påskud at man vil køre med dem, eller på nogen anden måde fører dem til skænkestuer eller -kældre. Og at de tager den beslutning engang for alle, at gå ud fra sådant et sted, så snart de ser at der spilles kort.
Jeg kunne her opremse navnene på en del af disse industrimænd, men det ville være for vidtløftigt at nævne alle. Overalt er intet lettere end at få et andet navn, anden kjole og anden stand og håndtering.
(Politivennen. Hefte 13. Nr. 158, 2. maj 1801, s. 2523-2525)
Hefte 13. Nr. 158, 2. maj 1801, s. 2517-2520:
Om vejene på Falster
Ingen kommentarer:
Send en kommentar