Et Skib, som i roligt Magsvejr er grundstødt i Kjøbenhavns Havn er en stor Sjældenhed, men kunde dog sees her igaar. Den, der igaar passerede Ryssensten, kunde til sin Forundring see et stort norsk Dampskib med vajende Flag og Damp oppe ligge ganske stille ved Grunden St. Helena, et Badested udfor Ryssensten. Skibet skulde til Gasværkshavnen med Mursten, men Lodsen kjendte ikke det nye Køb, der er blevet opmudret ifjor og afmærket iaar. Han styrede Skibet udenom Bojen og løb det mod en Sten, hvor det huggede sig saa fast, at havde det ikke været et stærkt Fartøj, havde det sikkert faaet en saa betydelig Læk, at det var sunket. Det maatte losse en stor Del af sin Ladning, og herved lykkedes det at faae Skibet flot. For at forebygge Gjentagelse har Havnevæseneet idag forsøgt at optage Stene ved en stor Dampkran, men dette lykkedes ikke.
(Fyens Stiftstidende 25. juli 1877).
Paaseiling af Langebro. I Torsdags Morges stødte en af de Helsingørske Bugserdampere og en Skonnert, som den skulde bugsere til Helsingør, hvor den skulde repareres, mod Langebro, saa at baade Broen og begge Skibene to endel Skade. Bugserdamperen kom med Skonnerten paa Slæb fra Gasværkshavnen, men havde ikke tilstrækkelig Fart til at arbeide mod den stærke Strøm, som satte Skibene saa voldsomt over mod Kristianshavnssiden, at Skonnerten kom paa Grund og Damperen tørnede mod Broen, hvorved flere af de svære Bjælker paa Siden af Broen knækkedes, og Skibets Skansebekædning ramponeredes. Først efter flere Timers Forløb lykkedes det at faa Damperen klar af Broen, da Strømmen hele Formiddagen var ualmindelig stærk. (Dbl.).
(Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger 20. marts 1880).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar