Begravelsesvæsenet i København.
Bestyrelsen for dette har fremsat forslag til den fremtidige ordning af begravelserne. Familiebegravelser kan fremtidig ske både på Assistenskirkegård og på Vestre Kirkegård. Prisen på jord er henholdsvis 7 kr. og 5 kr. pr. kv. alen. Linjebegravelser foregår fra 1. maj 1880 udelukkende på Vestre Kirkegård. For jorden betales for 20 år 15 kr. for en voksen, 8 kr. for et barn under 12 år, mod nu fra 4 til 8 kr. efter kapellets beskaffenhed. For jord på 40 år til mindst 2 gravsteder betales 35 kr. for hvert gravsted. Alle linjebegravelser foregår i reglen på en søgnedag i tiden mellem 12 og 2. De foregår ordneligvis fra de forskellige kirkers kapeller (hvor et kapel ikke haves, fra det dertil bestemte sted i kirken), eller fra kapellet på Assistens Kirkegård, eller fra kapellet på Vestre Kirkegård, eller fra hjemmet. Kisten føres i reglen med rustvogn umiddelbart efter jordpåkastelsen til Vestre Kirkegård for straks ved ankomsten at sænkes i graven. Ønskes en linjebegravelse foretaget om søndagen, bliver en tillægsbetaling af 10 kr. at erlægge til begravelseskontoret. Frijordsbegravelser foregår fra hjemmet eller fra lighuset på almindelig Hospital eller fra de andre af byens hospitaler, eller fra en kirkes kapel, eller fra kapellet på Vestre Kirkegård. For gravs gravning betales 2 kr. for en voksen, 1 kr. for et barn. Bestyrelsen påtager sig at renholde familiegravsteder for fra 4 til 10 kr. efter deres størrelse. Linjegravsteder for 2 jr. og frijordsgravsteder for 1 kr.
(Dags-Telegraphen (København), 19. marts 1880.)
Kort som viser Vestre Kirkegård 1879, altså før indvielsen af det nye område 1880: Hovedindgangen er angivet som "Vej til vestre Kirkegaard", og svarer til nuværende Baunehøj Alle fra Enghavevej, yderst til højre i fotoet. Vejen førte ind til det sted der i dag er markeret med to mindesten. Kapellet lå et stykke inde på kirkegården, en anelse syd for vejen.
Kort som viser Vestre Kirkegård 1879, altså før indvielsen af det nye område 1880: Hovedindgangen er angivet som "Vej til vestre Kirkegaard", og svarer til nuværende Baunehøj Alle fra Enghavevej, yderst til højre i fotoet. Vejen førte ind til det sted der i dag er markeret med to mindesten. Kapellet lå et stykke inde på kirkegården, en anelse syd for vejen.
Københavns Borgerrepræsentanter
(Uddrag af møde 1. april 1880)
Flytningen ud til Vestre Kirkegård var fra 1. maj en nødvendighed, og der krævedes derfor nye regler. Man var snart kommet til det resultat at man foreløbig ikke kunne give definitive regler, men måtte søge at indhøste erfaring. Og derfor var der foreslået så lidt nyt som muligt. Den ene af de to foreslåede hovedforandringer var den at linjebegravelser skulle foregå fra stadens kirker og i reglen på søgnedage. Der foretoges hvert år ca. 3.000 linje-, 1.000 frijords- og 1.000 familiebegravelser. AF 714 linjebegravelser i et kvartal var 360 foretaget om søndagen. Resten på søgnedage. I gennemsnit foretoges 28-30 linjebegravelser om søndagen. resten på søgnedage. I gennemsnit foretoges 28-30 linjebegravelser om søndagen. Det faldt straks i øjnene hvad der kunne siges mod denne forandring, navnlig hensynet til den arbejdende befolknings bekvemmelighed. Hensynet til publikums tarv havde dog været det overvejende ved forslagets fremkomst, idet man ville undgå genen ved den lange vej til kapellet. Og derved ville den arbejdende befolkning formentlig også vinde. Hos gejstligheden i København var det endvidere et almindeligt ønske at blive fri for at følge med til Vestre Kirkegård, hvilket ønske måtte findes ganske rimeligt og naturligt. For det tredje havde man også ønsket at give begravelsesceremonierne et så smukt og sømmeligt præg som muligt, og undgå de lidet sømmelige massebegravelser. Efter de bestemmelser som gjaldt i København indtil 1812 og endnu gjaldt i Købstæderne, var begravelser om søndagen helt forbudt. Den tid præsterne om søndagen havde til deres rådighed fra gudstjenesten, var egentlig kun fra 12 til 2 hvorfor man måtte indskrænke begravelsestiden hertil. Foruden mange andre grunde måtte det også anses for mindre rigtigt, at netop søndagen gjordes til en særlig streng arbejdsdag for graverne osv. Familiebegravelser foregik jo nu væsentlig om søgnedagen, og det samme burde og kunne forhåbentlig gennemføres for linjebegravelser. Men man måtte ikke fremstille det således som om man derved ville forulempe den lavere befolkning. De foreslåede rustvogne ville senere blive afløst af ligvogne af lettere bygning.
(Dagbladet (København) 2. april 1880.)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar