Kjøbenhavns Begravelsesvæsen var til Behandling i Borgerrepræsentationens Møde i Aftes. Borgmester Hansen motiverede paa Begravelsesvæsenets Bestyrelses Vegne det fremsatte Forslag om Ordningen af Kirkegaardsforholdene. At dette allerede fremkom nu, skyldtes den Omstændighed, at det var en paatrængende Nødvendighed at tage vestre Kirkegaard i Brug til 1ste Maj. Bestyrelsen havde tænkt paa allerede nu at foreslaa endelige Regler; men man trængte til mere Erfaring og havde med dette for Øje kun foreslaaet en midlertidig Ordning. Hovedforandringen fra det Bestaaende var, at Liniebegravelserne (modsat Familiebegravelser), skulde foregaa fra Stadens Kirker paa de søgne Dage, medens det hidtil havde været Reglen, at Begravelserne foregik fra Kapellet om Søndagene. Det kunde være en Gene for den fattige Befolkning at henføre Begravelserne til de søgne Dage; men til Giengjæld havde man foreslaaet Begravelsen fra Kirkerne, hvorved de mange Følgere vilde befries for den lange Tur ud paa vestre Kirkegaard. Desuden var der et almindeligt Ønske blandt Gejstligheden om at befries for at følge med ud til Kirkegaarden. Jordfæstelsen kunde godt foregaa uden en Præsts Medvirkning, naar de kirkelige Ceremonier foregik i Kirken. De nu stedfindende Massebegravelser vare stødende for mange, og naar man saaledes vilde klumpe alt sammen paa Søndagene, tabte Begravelserne let deres højtidelige Karakter. Forholdene ved Transporten af Ligene til Kirkegaarden og Hensynet til Graverne anbefalede ogsaa den nye Ordning. Man vilde til Transporten benytte Rustvogn, da de gammeldags Ligvogne ikke egnede sig til den lange Kjørsel. Taxtbestemmelserne vare foreslaaede omordnede, saaledes at Taxten for Familiegravsteder paa Assistenskirkegaard blev sat ikke ubetydelig op, medens Betalingen for Familiegravsteder paa vestre Kirkegaard og for Liniebegravelser til Dels var sat lavere og gjort mere ensartet end hidtil. En Liniebegravelse kostede nu fra 14 til 20 Kr., men vilde efter den nye Taxt altid koste 21 Kr. Man troede, at Begravelsesvæsenet efter den foreslaaede Ordning nogenlunde vilde kunne bære sig selv; men selvfølgelig vilde Indførelsen af det Nye strax medføre nogen Udgift for Kommunen. Man vilde saa meget som muligt blive ved det Bestaaende, og det Bestaaende var jo det, at Folk selv bekostede deres afdøde i Jorden uden Udgift for andre.
Kapt. Gjødesen havde det imod Forslaget, at det blot var noget foreløbigt; thi de Principer, man nedlagde i den foreløbige Ordning, kom man ikke let bort fra igjen. Man burde ikke være for ængstelig med at ofre noget for at opnaa det bedst mulige. Man burde nu søge helt at komme bort fra de Ulæmper, der klæbede ved det gamle Begravelsesvæsen. Begravelse fra Hjemmet burde ikke længere tilstedes, og der burde ikke betales for Ligets Ophold i Kapellet; Graverkarlene burde have en reglementeret sømmelig Paaklædning; alle Begravelser, og ikke blot Linibegravelser, burde foregaa paa Søgnedage; Begravelserne burde foregaa om Morgenen fra Kl 8 til 10 om Sommeren og fra Kl. 9 til 11 om Vinteren i Stedet for som foreslaaet fra Kl. 10 til 2. Det forekom ham, at de foreslaaede Taxter vare højere end de gjældende, og dette fandt han ikke i sin Orden. Bestemmelserne om, hvilke Monumenter der maatte anbrjnges paa Linie- og Frijord, vare for strænge.
Prof. Scharling fandt ogsaa Taxterne for høje. Naar man tog Transporten med, blev Begravelserne gjennemgaaende dyrere end hidtil. Principet burde være det, at Taxten for en simpel men sømmelig Begravelse sattes saa lavt som muligt. Han ønskede ganske vist ikke at bebyrde Kommunen med store Udgifter til Begravelsesvæsenet; men det var vist ikke umuligt at finde nye Indtægtskilder, og Sagen fortjente alene af Hensyn hertil Overvejelse i et Udvalg. Naar gyldige Grunde talte for en Begravelse om Søndagen, burde fen kunne finde Sted uden den foreslaaede højere Taxt, der jo havde Karakteren af en Bøde.
Prok. Herforth havde adskillige Indvendinger imod Forslagets Form, idet det ikke stod klart, hvad der blev staaende ved Magt af de ældre Bestemmelser. Han forstod ikke, hvorledes man ved en Bøde paa 10 Kr. vilde fremtvinge, at Begravelser foregik paa Søgnedage. Kunde man udrede de øvrige Bekostninger, kunde man ogsaa let bære Bøden, især da man om Søndagen lettere fik fat i frivillige Ligbærere. Kunde man ikke i nogen Tid hjælpe sig med Forholdene, som de nu vare? Var dette ikke Tilfældet, maatte han fraraade Udvalg.
Borgmester Hansen troede det nødvendigt, at Sagen fremmedes nu, da man aldeles ikke havde noget Reglement for vestre Kirkegaard. Han hive derimod intet imod Nedsættetsen af et Udvalg. Prof. Brix mente, at man vilde berede Sagen nye Vanskeligheder ved at udsætte den. Han var imod Bøden for Søndagsbegravelser, og han følte sig overbevist om, at den vilde blive modtaget med stor Uvillie.
Murmester Wienberg var ogsaa imod Søndagsbøden. Malerm. Sev. Jensen: Budgettet tog vel haardt paa de Fattige. De burde have Tilladelse til at smykke Gravene, som de fandt passende. Borgmester Hansen forsvarede Søndagsbestemmelsen, der havde sit Forbillede i andre Lande. Herforth og Heckscher gjorde korte Bemærkninger. - Det vedtoges paa Forslag af Formanden at nedsætte et koordineret Udvalg (af Borgerrepræsentanter og Magistratsmedlemmer), og hertil valgtes for Repræsentationens Vedkommende: Petersen, Herforth, Scharling, Gjødesen og Andresen.
(Morgenbladet (København) 2. april 1880. Afsnit indsat af hensyn til læsbarheden.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar