22 maj 2015

Ønske om et beqvemt Badested

Der har ofte været klaget over at vi mangler badesteder i nærheden af staden, da badehusene kun kan rumme en lille del af de mange som ønsker at bade. Det stykke af Kalvebod Strand mellem pælene og Køkkenkurven er fortrinlig egnet til badested, da grunden her er temmelig fri for sten, vandet rent og ikke stillestående, og stedet selv ligger afsides. Men da alle og enhver i de sidste år har haft fri adgang til det, så findes der ofte sådant selskab som intet anstændigt menneske kan og bør være iblandt. Det var derfor ønskeligt om der måtte gøres den indretning at ingen undtagen anstændige personer fik adgang til dette badested. Når man mod en vis årlig betaling, der kunne tilfalde en eller anden offentlig stiftelse, udstedte billetter til det, ligesom til Kirsebærgangene og Christianshavns volde, så ville stedet blive fri for de mange drenge og lurvede personer som nu indfinder sig der i mængde, og en stor del af Københavns indbyggere få bekvem lejlighed til at nyde en sund og velgørende fornøjelse.

 (Politivennen nr. 32, Løverdagen den 10. August 1816, s. 493-494)


Redacteurens Anmærkning.

Køkkenkurven omtales flere gange i Politivennen, og var det sted der i en ret vinkel skød ud i vandet ved udgangen til tømmerpladserne, ikke langt fra det sted hvor badehusene ved Langebro senere blev anlagt. Den blev også kaldt Rysensteen Køkkenkurv. Langebro lå dengang nordligere og forbandt nuværende Vestervoldgade med Langebrogade på Amager. Se kortet fra 1815.

Stedet var ikke helt ufarligt, ifølge en artikel fra Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende, 23. november 1810:
Den 1ste Julii d. A. indtraf det Tilfælde, at en Konstabel ved det kongelige Artillerie, som vilde bade sig i den saakaldede Køkkenkurv, vovede sig for langt ud i Dybet, uden at kunne svømme; han sank og forsvandt endelig aldeles. 2de Søekadetter, P. Bang (en Søn af afdøde Professor, Doktor og Borgemester Bang) samt E. F. Evald (Søn af S. T. hr Generalkrigskommissair og Deputeret Evald), som havde været ude at svømme og allerede vare oppe af Vandet og halvt paaklædte, ilede, paa Skriget af de tilstædeværende Tilskuere og andre, som vare ude at svømme, til Stedet, sprang ud, og reddede ikke uden egen Fare for den Druknede...
En lignende ide blev luftet året før i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 55. Tirsdagen den 11 Juli 1815:
Et lidet Bidrag til Kjøbenhavns Skilderie, foranlediget ved det i No. 50 af dette Blad Indsendte om Svømmekonsten.
(Meddelt)
Indsenderen af det i Skilderiet No. 50 indrykkede Stykke om Svømmekunsten har neppe, da han skrev det, tænkt paa det ved Langebroe saa beqvemme Svømmested: Køkkenkurven. Dog kunde vel ogsaa dette Sted trænge til adskillige Forbedringer, ved hvilke der kunde blive næsten fuldkomment; thi gives der vel noget Sted ved Kjøbenhavn, hvor Vandet har friere løb end her? eller hvor Lejligheden bedre forener sig for Badere og Svømmere? uden i de tæt derved liggende Badehuse; men disse ere baade kostbare og vanskelige at bekomme, formedelst den Mængde, de besøges af, og desuden er Vandet ikke her saa friskt, da det alt er længere ude mod Broen. Lejligheden til selv at hjelpe sig op af Vandet er paa Køkkenkurven meget god, og naar det forøgedes med een, to eller vel endog tre saadanne Flaader, som den Garderne samme steds have, hvorpaa man kunde lægge sit Tøi, og hvorfra man kunde gaae eller springe ud, skulde vist denne Indretning ikke mangle dem, der vilde betale f. Ex. 4 Rb$ ved indgangen, for at erstatte den Bekostning lidt efter lidt, som Udlægningen af disse Flaader kunde foraarsage, især naar een eller to af Flaaderne forsynedes med smaa Kamre, hvorfor kunde f. Ex. betales 8 Rb$. Dette vilde tillige hæve en Deel af de Spectakler der af den simplere Klasse foraarsages der, da dette Slags Mennesker altid kan finde Svømmested ved at gaae tilbunds efter en Skilling paa Toldboden. Denne Indretning kunde enten Langebroes Bommand paatage sig, som har de andre Badehuse, eller Bekostningen og siden Indtægten gjennem et af Collegierne (Admiralitetet synes bedst at kunne bestride det, saasom det har adskillige gamle Flaader, som ikke bruges mere paa Holmen) kunde blive kongelig. At den vilde glæde mange, er Indsenderen overbevist om.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar