29 januar 2025

En uhyggelig Scene paa Kirkegaarden. (Efterskrift til Politivennen)

Naar de hjemfaldne Urner fra Krematoriet tømmes for deres Aske.
Usømmelige Forhold

I et herværende Blad finder vi idag en Klage over den Maade, hvorpaa man paa Krematoriet behandler de hjemfaldne Urner. Klageren fortæller saaledes, at han har været Vidne til, at en Arbejdsvogn belæsset med Urner kørte ind til en paa Kirkegaarden i Forvejen foretaget Udgravning, og at man der etfterhaanden tømte Urne for Urne, ligesom en anden Askespand. Det havde gjort et uhyggeligt Indtryk paa den paagæklende, at se den Maade, hvorpaa de Afdødes Aske blev behandlet, og det havde virket dobbelt pinligt, da det var Blæsevejr, og man derfor kunde se Asken som en Støvsky fyge omkring Udgravningen.

En Udtalelse fra Dansk Ligbrændingsforening.

Vi har henvendt os til Kontorchef Reenberg i "Dansk Ligbrændingsforening" og anmodet ham om en Udtalelse.

- Forholdet er det, siger Kontorchefen, at Krematoriet henhører under Begravelsesvæsenet og er lagt direkte ind under Bispebjerg Kirkegaard. Mulige Fejl, der kan være begaaet, maa Begravelsesvæsenet altsaa drages til Ansvar for. Hvad angaar Urnerne eller Urnepladserne købes disse ligesom et Gravsted for et bestemt Aaremaal. Dersom dette udløber, og det ikke fornyes, faar Urnen Lov til at staa Aaret ud, og dernæst overflyttes den til et underjordisk Magasin, som findes ved Krematoriet. Her henstaar den endnu et Aar, længere er det umuligt at opbevare den, da der skal skaffes Plads til de andre Urner, der er hjemfaldne, og Asken overføres deeefter til en stor Fællesgrav paa Kirkegaarden. Dette finder som Regel Sted en Gang om Aaret.

- Men Asken tømmes ud af Urnerne?

- Ja, man kan ikke sætte Urnerne, der som Regel er af Ler eller Sten, ned i Graven, da de maaske saa kunde staa der i Hundrede Aar uden at fortæres, og det vilde være umuligt at skaffe Plads. Jeg synes ogsaa, at det er den smukkeste Tanke, at Asken forenes med Jorden.

- Men mere end 2 Aar ud over den Tid, hvor Urnepladsen er hjemfalden, kan Urnen altsaa ikke blive paa Krematoriet?

- Nej, det kan den ikke. Hvad der i det paagældende Tilfælde er forkert, er det, at man har henlagt Nedgravningen af Asken til midt paa Dagen, det burde have fundet Sted i de tidligere Morgentimer, og saa den Omstændighed, at der ikke ved denne Lejlighed har været en Overordnet for Eksempel Kirkegaardens Inspektør, til Stede, men det er altsaa Begravelsesvæsenets Fejl.

Louis.

(B. T. 4. december 1925).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar