Fru Camilla Nielsen ved Tombolaen.
Under meget stor Tilstrømning af Husmødre aabnede i Gaar den københavnske Husmoderforening en Udstilling, som varer i 3 Dage, i Industriforeningens østre Sidehal.
Formanden, Fru Elna Rasmussen bød velkommen, hvorefter Fru Statsminister Stauning aabnede Udstillingen med følgende Aabningstale: "Husmoderforeningen har overdraget mig at aabne Husmoderdagen. Inden jeg opfylder dette ærefulde Hverv, maa jeg have Lov til at mindes en Lille Episode, jeg for nogen tid siden var Vidne til i en Sporvogn. Jeg sad ved Siden af et Par Unge Piger, der lo og smaasnakkede. Pludselig lød den enes Stemme lys og determineret gennem Stilheden. "Nej, jeg skal skam ikke bestille noget, jeg skal giftes".
En Kone med et lille Barn paa Skødet og 3 Børn i Trip-Trap-Træsko ved Siden vendte hastigt Ansigtet mod den talende og mønstrede hende. Blikket fortalte mig, at Aars erfaring havde bibragt hende en anden Opfattelse af Ægteskabet.
Disse to Typer, den livsglade, ureflekterende, lidt letsindige unge Pige og den forgræmmede Kvinde, er tilsyneladende forskellige, og dog er det ikke udelukket at de har et Berøringspunkt. Den sidste kan have udviklet sig af den første. Lad os forudsætte at den unge Pige gifter sig og sætter Bo, hvordan vil det da gaa hende? Hun vil hurtigt og brutalt lære at hendes Stilling i Ægteskabet er en anden end den, da hun med en forelsket Kæreste gik til Dans og i Biograf. Hun vil overvældes af de Krav der stilles til hende. - Krav som hun ikke tænkte sig kunde være saa mangeartede og saa tyngende.
Er der "noget ved hende", vil hun opbyde al sin Energi for at Indhente det forsømte - sætte al sin Evne Ind paa at udvikles til sin betydningsfulde Gerning. Er hun holdningsløs og svag af Karakter, vil hun lade sig overvælde, sløres og trættes af Kravene, hun ikke kan opfylde, og synke til Bunds - tagende med sig alle de Værdier, der blev hende betroet i Kærlighed og Tillid.
Det er en af de Ægteskabs-Tragedier, som Livet er saa rigt paa, og som vi altid har en Dom over. Og dog kan vi ikke ubetinget dømme hende. Der er formildende Omstændigheder. Samfundet selv er Medskyldig i hendes Naivitet. Det er nemlig ikke gaaet op for den store Flok, i hvor høj Grad
Uddannelse er nødvendig,
for at en Kvinde skal kunne udfylde den mest komplicerede, den mest opslidende, den mest ansvarsfulde af alle Livsstillinger, nemlig Husmoderens. Jeg gentager: den mest ansvarsfulde, fordi Kvinden som Moder staar til Ansvar for det kommende Slægtled - for Fremtiden.
Til at udfylde enhver anden Stilling I Samfundet kræves Forudsætninger, forlanges Uddannelse - det være sig som Jurister, Læger, Stenografer, Sygeplejersker, Haandværkere - ja, ogsaa til at fodre Kreaturer og opflaske Dæggelam kræves Uddannelse. Men den, der skal sørge for sin Families Ernæring og for sine Smaabørns forsvarlige Hygiejne - af hende forlanges der Ikke mere, end hvad hun kan slumpe sig til
I gamle Dage, da Kvinden havde det eneste Maal: at blive gift, blev hun opdraget alene til en Husmoder Stilling. Kvinde-Emancipationen muliggjorde andre Maal for Kvinden - lykkeligvis - men for at skabe den frie, selvstændige, selverhvervende Kvinde forsyndede den sig mod den, der - al Emancipation til Trods - fulgte den evig kvindelige Kalden i sig. - Det huslige Arbejde kom I Miskredit - og de, der udførte det, blev betragtet med Overbærenhed som en Slags aandelig Underklasse.
De sidste Tider - Verdenskrigen med dens komplicerede Forhold - har imidlertid saa smaat og forsigtigt aabnet Øjnene, lad os sige paa Klem, for, at saa helt ligetil er det nu helleriIkke at være Husmoder. Hun skal jo i sin Person samle som sagt lidt af alt. En professionel Vinduespudser skal f. Eks. intet kunne uden sit Fag at pudse Vinduer. Men pudser en Husmoder Vinduer - Ja, saa skal hun foruden det kunne lave Mad, gøre rent. Hun skal være Pædagog, Syerske, lidt af en Læge, lidt af en Sygeplejeske og meget af en Administrator. - Som De ser, det er ikke lidt. - Og jeg kunde blive ved med at remse op. Men hvad har hun saa af Forkundskaber til at møde disse Opgaver? I almindelighed intet ud over, hvad hun kan tilegne sig selv.
Københavns Kommune har ganske vist i Folkeskolen i nogen Grad hidført Skolekøkken-Undervisning. Vi har desuden Husmoderskoler, men det er procentvis faa, der kan skaffe Midler til at søge en effektiv Uddannelse. Vi faar nu en betydelig Udvidelse af Husassistenternes Fagskole, og vi hilser den med Glæde. Den betyder Dygtiggørelse af vore Husassistenter, og alene det er godt. Men den rækker videre; den skaber Dygtighed hos de Husmødre, der rekrutteres af Husassistenternes Skare.
Det er ikke nok, det hvortil vi nu er naaet. Vi maa arbejde paa - og her er en af Husmoderforeningens store Opgaver - at faa Skoleundervisningen i Husholdningslære indført i alle Skoler og i større Udstrækning, end Tilfældet er nu: og vi maa søge indfort obligatorisk Fortsættelseskursus og i vid Udstrækning Husmoderskoler og Husholdningskonsulenter.
Vi maa organisere os - Husmødre og Husassistenter - Ikke i Organisationer, hvis Maal er at bekrige hinanden, men for sammen at løfte det huslige Arbejde op at den Askepotstilling, hvori det genmm saa lange Tider har ført en forhutlet og urimelig Tilværelse.
Som et Led i denne Bestræbelse hilser jeg med Glæde Husmoderforeningens Arbejde for gennem de tre Husmoderdage at sprede Oplysning og give forøgede Kundskaber paa det huslige Arbejdes Omraade.
Og hermed skal jeg erklære Husmoderdagene for aabnede."
Fru Statsminister Staunings Aabningstale modtoges med et meget stærkt Bifald.
Fru Carla Meyer udtalte sin Glæde over at det var lykkedes Husmoderforeningen at faa netop Fru Stauning til at tale, fordi Fru St. havde Forstaaelse af og i sin Tale havde talt om det. der var Kærnen i Husmoderforeningens hele Stræben.
Formanden for København Husmoderforening, Fru Elna Rasmussen overrakte Fru Stauning en Buket smukke Blomster.
Derefter blev den smukke udstilling beset.
(Social-Demokraten, 2. december 1925).
De Danske Husmoderforeninger blev dannet 1920, bl.a. som udløber af Københavns Husmoderforening (1917), og opererede i byerne, mens De Samvirkende danske Husmoderforeninger virkede på landet. Foreningernes syn var at husmodergerningen var kvindens kald og moralske forpligtelse. Husmoderen var i vid udstrækning også et statussymbol, idet det signalerede at manden alene kunne forsørge familien. Først i 1960'erne ændrede synet på husmoderen sig.
Thorvald Staunings første kone gennem 23 år, Anna Stauning, døde 1921. Året efter giftede Thorvald Stauning sig med Olga Sofie Kofod Hansen (1883-1970). Ægteskabet var dog ikke lykkeligt i længden, de blev separeret i 1930. I 1930 flyttede Stauning sammen med koncertsangerinden Augusta Erichsen i Kanslergade, hvor hun boede til han døde i 1942. Hun blev bl.a. kendt fra tv-serien Badehotellet, hvor parret kommer på besøg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar