Fredsforstyrrende Adfærd under Liigbegængelse paa det mosaiske Troessamfunds Kirkegaard. For det nævnte Forhold tiltaltes under en den 25de Octbr. af Criminalretten paadømt Justitssag, Joseph Perlstein, ved hvis egen Tilstaaelse og de afhørte Vidners Forklaringer Følgende blev oplyst. Da Talmudist Gerson Nathan den 27de Decbr. f. A. begravedes paa den ovennævnte Kirkegaard og Liget, efterat Præsten ved det mosaiske Troessamfund Dr. Wolff i det paa Kirkegaarden værende Capel havde holdt en Tale over den Afdøde, var bragt hen til Graven og nedsænket i samme, begyndte Tiltalte, førend Præsten havde foretaget Jordpaakastelsen, at kaste Jord ned i Graven. Dette syntes at være standset et Øjeblik derved at en Tilstedeværende betydede han det urigtige heri, samt da Tiltalte ikke ændsede dette, fratog ham Spaden. Præsten havde imidlertid begyndt Jordpaakastelsen under Fremsigelsen af nogle af ham ved saadan Lejlighed sædvanllgt benyttede Ord, men han endnu havde fuldendt denne, havde Tiltalte grebet en anden Spade, med hvilken han paany kastede Jord ned i Graven, og det paa samme Maade som naar en Graverkarl kaster en Grav til, og brugte han i Anledning af de Tilstedeværendes Advarsler flere høirøstede Yttringer, saasom: at han ikke vilde tillade slige hedenske Skikke, nemlig Jordpaakastelse ved Præsten, o. s. v. Tiltaltes Adfærd virkede saa forstyrrende at Præsten ikke sattes istand til at tilveiebringe den ved den stedfundne Uorden afbrudte Handling førend Spaden anden Gang var Tiltalte fravristet og han med Magt trængt tilside.
For det af Tiltalte saaledes udviste Forhold, hvorved han tilsigtede en imod den af Dr. Wolff brugte Fremgangsmaade rettet Iværksættelse af hvad der efter hans Anskuelse skulde ifølge den mosaiske Religions Grundsætninger iagttages ved Begravelse (Tiltalte har i denne Henseende forklaret, at han ikke ved sin Handling antog at have fornærmet Dr. Wolff, da han ikke kunde erkjende, at Præsten var tilstede paa Embedsvegne, hvilket denne efter de jødiske Skikke ikke kunde være, fordi Præsten som saadan Intet har med Begravelsen at gjøre, hvorimod Dr. Wolff efter hans Anskuelse ikkun var tilstede som privat Mand, og i saa Fald begik han ikke noget Ulovligt ved paa samme Tid som Præsten at kaste Jord paa, hvorimod han netop vilde have overtraadt en Pligt ved at undlade det, da den orthodoxe jødiske Ritus, hvilken han hylder, paalægger enhver Jøde ikke at staae tilbage i Opfyldelsen af sine Pligter mod den Afdøde, hvoriblandt Jordpaakastelsen; den af Dr. Wolff brugte Fremgangsmaade erkjendte han vel at være overeensstemmende med den nyere Jødedoms Grundsætninger, men da disse staa i Strid med de af ham hyldede, ansaae han sig forpligtet til at bekæmpe dem), blev han ved Rettens Dom anseet med en efter Lovgivningens Analogilempet arbitrair Straf, der bestemtes til en Mulct af 50 Rbd., som tilfalder Kjøbenhavns Fattigvæsens Hovedkasse, hvorhos han tilpligtedes at betale Actionens Omkostninger, hvoriblandt Salair til Actor og Defensor, Prøveprocurator Raasløff og Procurator Larsen, 5 Rbd. til hver.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5. november 1851, 2. udgave).
Joseph Perlstein stod bag en åben henvendelse til dr. Wolff (se Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 24. april 1855) i hvilket han sammen "med flere" spurgte hvorfor Wolff aflagde sit ridderkors i et sideværelse i synagogens, mens han fx ved brylluppoer og på kirkegården ikke gjorde. I Morgenposten den 5. maj 1855 blev artiklen på en meget voldsom måde imødegået.
Lotterikollektør Moses Levy der i 1853 havde oprettet en synagoge i Læderstræde Nr. 24, havde bestemt at efter hans og hans hustrus død skulle hans datter Helene eller hendes mand Joseph Perlstein være inspektør for kirken og have den dertil hørende Fribolig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar