I Sankt Gertruds Stræde bor en familie der ved sin upassende adfærd og opførsel mod sine genboer har gjort sig bekendt i gaden. Snart kryber moderen og datteren på alle fire omkring på gulvet i deres værelser, for i deres mening ubemærket at udspejde hvad deres genboer foretager sig. Snart står de i uskyldighedens klædebon for åbne vinduer uden at lade sig genere af deres mandlige genboer. Til en tid sidder de ved åbent vindue med benene i karmen og syrr på deres påhavende benklæder. Til en anden tid sætter de et vist kar som ellers står i sovekammeret, ligeledes i vinduet i den tanke at drille en eller anden genbo dermed. Grimasser og uhøviske gebærder til genboerne hører hos den til dagens orden. Da dette uvæsen har fundet upåtalt sted i længere tid, og er til megen gene for genboerne, så advares den oven omtalte familie at afholde sig fra fremtidigt at krænke deres genboers sædelighedsfølelse eller fra at fornærme disse, da man ellers agter at offentliggør dens navn.
J. Hansen.
(Politivennen nr. 1435. Løverdagen, den 29 Juni 1843. Side 401-402).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar