Beslutningen om oprettelse af Københavns Kommunes Hovedbibliotek skete omkring 1912-1913. Man opbyggede efterfølgende en samling som til en start var på 2.000 bind og fysisk stod i kredsbiblioteket i Griffenfeldtsgade. Udlån af bøgerne foregik via rekvisition og bøgerne blev udsendt med en transportcykel. Af beretningen for 1913-14 fremgår at Borgerrepræsentationen havde sagde ja til at få doneret den kommende Nikolaj Kirke til indretning af (hoved)bibliotek. Den stadig voksende samling hovedbiblioteksbøger havde brugerne adgang til ved at kikke i hovedkatalogen.
Brug Byens Biblioteker!
Det ny Reglement traadt i Kraft.
Kommunens Folkebiblioteker raader over en Bogbestand paa 60,000 Bind Bøger: Skønlitteratur, historisk og geografisk Læsning, populærvidenskabelig og faglig Litteratur af alle Arter, Musikalier, Bøger for Børn og Ungdom. Paa Læsestuerne findes: Leksika, Haandbøger, Kort- og Billedværker, Tidsskrifter, Ugeblade og Aviser.
I det nu afsluttede Finansaar har Bibliotekerne været benyttet af 135,000 Personer paa Læsestuerne og samtidig blev 354,000 Bd. Bøger udlaante.
Antagelig vil Folkebibliotekerne faa en meget forøget Tilslutning fra Befolkningen i det nye Aar. Det maanedlige Laanerkontingent er nemlig - i Følge Kommunalbestyrelsens Beslutning - nu ophævet; og efter det nye Reglement, har enhver af Byens Indbyggere over 14 Aar Ret til gratis Boglaan fra Bibliotekerne. Voksne Læsere kan desuden hjemlaane 2 Bøger ad Gangen. Reglement og Kataloger faas i Bibliotekerne. Bøger af mere Speciel Art, der ikke findes i de lokale Biblioteker, kan bestilles fra Hovedbiblioteket.
Forhaabentlig kan der nu blive Tale om, at Hovedstaden faar sit eget kommunale Centralbibliotek paa Skt. Nikolaj Plads. Departementschef Rentzmanns Gave vil afhjælp et stort Savn, hvis den bliver anvendt paa denne Maade. Bymusæum og Bibliotek kan udmærket forenes i samme Bygning. Men Stadens Bibliotek vil kræve rummelig Plads til et stort Bogudlaan, til Læsesal, Avishal og Børnebibliotek. Folkebibliotekerne er vant til altfor smaa og snævre Lokaler. Det vil være glædeligt, om der nu omsider kan skaffes vor By en virkelig repræsentativ Oplysningsinstitution af denne Art.
A. J.
(Social-Demokraten 17. april 1913)
Nikolai.
Kjøbenhavn, 18. April.
Den skumle Plads, som vittige Kjøbenhavnere meget rammende har givet Navnet "Maven", synes at gaa en glorværdig Fremtid i Møde.
Mærkelig nok har Kjøbenhavn ingen Torvehalle. Man behøver ikke at rejse længere end til Malmø for at finde en By, hvor der paa eet Sted findes samlet saa at sige Alt, hvad man kan begjære af Fødevarer. I vor Hovedstad maa man søge de forskjellige Ting paa forskjellige Steder, der ganske vist ikke ligger langt fra hverandre, naar lige Undtages Grønttorvet ude ved Vendersgade. Maaske skal man ikke beklage, at Frugt, Grønt- og Blomsterhandlerne holder til paa Højbro, hvor de tager sig saa malerisk ud, eller at Fiskerkonerne sidde i lange Rækker ned langs Gammelstrand, hvor de danner et meget vigtigt og livfuldt Træk i Byens Fysiognomi. Men at de uhyggelige Slagterboder lægger Beslag paa en af Byens Pladser, der kunde tænkes anvendt paa en betydelig mere æstetisk og sundhedsbefordrende Maade, det kan næppe forsvares ud fra et eneste Synspunkt.
Nu kommer pludselig en Mand og fortæller: Jeg vil give 300,000 Kr. til en Gjenopførelse af Nikolai Kirke. Og Kommunen siges at stille sig paafaldende venlig til Hr. Rentzmanns Gave. Det vilde ellers næppe have forundret Nogen, hvis denne Departementschef i Justitsministeriet, denne mærkelige Mand, der mener, at han meget vel kan komme ud af det med sin Pension alene og at han bør skænke hele sin Formue til sin Fødeby, mens han lever, havde faaet den Besked, at man allernaadigst vilde overveje hans i og for sig særdeles tiltalende Plan, men at han ikke maatte gjøre sig altfor store Forhaabninger.
Interessen for Byens Forskjønnelse vil da atter for en Stund være koncentreret om Nikolai. I Forvejen er der Mange, hvis Øjne søger det stolte Spir for at se, hvad Klokken er, og som samtidig tvinges til at tænke paa den Mand, der fik Kuglen paa det kullede Taarn til at vige for Uhret der højt oppe. Nu vender Alle, der gjerne ser Byen saa smuk som muligt, deres Blikke mod den Plads, hvis Omdannelse saa tit har været paa Tale. En har villet bygge store Huse her. Huse, hvor der kunde indrettes Koncertsale, vældige Kaféer og Lokaler for Studenterforeningen. Men Koncertsale har vi jo foreløbig nok af. Kaféer er der snart sagt i hvert andet Hus paa Strøget. Studenterforeningen kom lykkelig og vel under Tag andetsteds. En anden vilde skabe et fredeligt Anlæg med en Buegang rundt om, noget som en italiensk Klostergaard, en stille Plet midt i Bycentrets Larm og Travlhed. Men det var for poetisk. Og Planen glemtes hurtigt. Nu kommer en Mand, som har en Idé, der baade er fornuftig og smuk. Byg Kirken op som den var, indtil den brændte for snart 120 Aar siden og Spiret faldt ned over den forskrækkede By, borende sin øverste Spids saa dybt ned i Jorden, at den fik Lov til at ligge der i Fred. Indret et Bymuseum i Bygningen. Samt alle de mange Ting, som belyser Borgernes Liv ned igjennem Tiderne. Føj et Folkebibliothek i stor Stil til. Skab en Sal, hvor der kan holdes oplysende Foredrag for de brede Lag og hvor en Præst kan faa Lov til at tale jævne Ord om de højeste Ting. Hr. Rentzmann har maaske været lidt bange for at komme frem med sin Gave. Sporene skræmmer. Men hidtil har han kun høstet Lovord.
Og dog er der et farligt Punkt i hans Plan. Han ønsker nemlig, at Professor Amberg skal rekonstruere Kirken. Og Amberg er ikke helt populær for Tiden, i hvert Tilfælde ikke i visse, ret indflydelsesrige Kredse, der finder, at det ikke bør være ham, men Arkitekt Brummer, der skal bestemme, hvorledes Spiret paa Frue Kirke skal se ud. I disse Dage har just den Komité, der skal træffe Afgjørelse om, hvem der skal bringe Brygger Jacobsens Smertens Barn til Verden, holdt sit første Møde. I god Overensstemmelse med sagens Sneglegang hidtil, er Resultatet af dette Møde kun det, at Komiteen har besluttet at supplere sig med endnu en Arkitekt i Stedet for det Medlem som Akademiet ikke vilde vælge fordi det vilde staa helt frit overfor det kildne Spørgsmaal: Spir eller ikke-Spir.
Efter Billederne af den gamle Kirke at dømme synes der at være endnu en Vanskelighed at overvinde. Den rekonstruerede Bygning maa, for ikke at støde sammen med Husene ligeoverfor Taarnet, gjøres betydelig mindre end den oprindelige Bygning, og da denne vistnok var kortere end strængt taget smukt, vil det ikke blive let at skabe noget helt Harmonisk.
Mærkelig nok har Hr. Rentzmann faaet Ideen til Nikolai Kirkes Rekonstruktion længe for Brygger Jacobsen satte Spiret paa det kullede Taarn. Men endnu mærkeligere er det, at hans Plan har kunnet holdes skjult indtil nu.
Vincens.
(Jyllandsposten, Mandag den 21. april 1913)
Magistraten modtog 18. juni et "Tilbud om Opførelsen af en kommunal Kirkebygning ved Nikolaj Taarn" fra departementschef i justitsministeriet P. N. Rentzmann med et projekt udarbejdet af professor Amberg som var bilagt. Projektet foreslog at den nederste etage blev anvendt til forsamlings- og foredragssal, den øverste til Bymuseum. I den nordlige sidebygning et folkebibliotek, den sydlige sidebygning var ikke tiltænkt noget egentlig formål endnu. Stadsarkitekten havde den 20. juni skrevet at tårnet egentlig godt kunne stå alene, men anbefalede dog projektet i sin helhed. Et flertal i magistraten havde mod tak modtaget tilbudet. Tilbudet var til behandling i borgerrepræsentationen den 30. juni 1913. Grundejerne havde forinden gjort deres stilling op:
Nikolaj Plads.
Grundejerne Stilling.
Dhrr. Grosserer A. Fonnesbech og Overretssagfører A. E. Svendsen har som Repræsentanter for Grundejere om Pladsen ved Nikolaj Taarn i deres Erklæring af 28de Juni udtalt en noget uriglig Paastand om Grundejernes Stilling til Modtagelsen af den Rentzmannske Gave.
Ved det fornylig i Grosserer F.s Lokaler linder Ledelse af Overretssagfører Svendsen afholdte Møde om Ordningen af Nikolaj Plads, hvor næsten alle de paagældende Grundejere var tilstede, blev det Rentzmannske Projekt omtalt af en Tilstedeværende, som gennem en Samtale med Departementschef Rentzmann havde Kendskab til den paatænkte Bygnings Dimensioner, Udseende og Beliggenhed, og uden Modsigelse Ira de Fremmødtes Side blev det af ham anbefalet at slutte sig til det Rentzmannske Tilbud, idet man indrømmede, at en Bygning, der i arkitektonisk Henseende sluttede sig til Taarnets Karakter af Kirkebygning, paa en enkel og passende Maade vilde klæde den ellers noget fundamentløse Taarnbygning, og dernæst, at det vilde være at foretrække for en aaben Plads, fordi denne altid vilde ligge som et fristende Objekt for Byggeeksperimenter, der mulig kunde berede Grundejerne ubehagelige Overraskelser.
Dette vilde derimod være udelukket, naar den Rentzmannske Gave modtages. Herefter gav man Dhrr. F. og S. Mandat til paa Grundejernes Vegne at forhandle videre om et muligt Tilskud til Regulering eller Forskønnelse af Pladsen, naar Tilbygningens Oplørelse var vedtaget.
Saaledes var min Opfattelse af Grundejernes Stilling paa det nævnte Møde, og jeg anser det i Sagens Interesse for rigtigt at udtale denne, før Borgerrepræsentationens Behandling af Spørgsmaalet i Aften finder Sted.
Prof. Carl Christensen,
Tandlæge,
Admiralgade 15.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 30. juni 1913).
Ved forhandlingerne redegjorde borgmester Jens Jensen for at der i kommunalbestyrelsen var stor enighed om at fjerne kødbutikkerne. Heri var magistraten også enig, men kunne ikke finde midler til det. Dette problem løstes nu ved Rentzmanns tilbud. Grundejerne havde tilbudt at bære en del af byrden hvis der blev indrettet en plads uden bebyggelse. Magistraten havde imidlertid ment at det ikke var en god ide at afvise Rentzmanns gave da det kunne afskrække andre fra at gøre noget sådant.
Nogle udvalgte citater fra mødet:
Borgmester Jensen:
“Der hersker sikkert ret stor Enighed om det ønskelige i at kunne fjerne disse Kødbutikker fra Pladsen, baade fordi de i æstetisk Henseende frembyder et mindre tiltalende Skue, og fordi de i deres nuværende Indretning langt fra opfylder de Krav, der nu stilles til Butiksrum, hvori der forhandles Fødevarer”
“Under sidste Budgetbehandling blev det vedtaget, at man vilde søge at udvikle Kommunens Folkebiblioteksvæsen ... der savnes dog et centralt Bibliotek, og det er ikke utænkeligt at netop det omtalte meget store Rum vil kunne benyttes i Forbindelse med de tilstødende Rum baade til et centralt Bibliotek og til Foredragssal, baade i profant og religiøst Øjemed.”
Raadmand Philipsen modstander. Henviste til en beslutning i BR fra 1908 som ikke indeholdt opførelse af en bygning.
"For det første stod han stadig paa det Standpunkt, som ogsaa tidligere var Forsamlingens, at man ikke bør opgive Tanken om at have Nikolaj Plads som et aabent Anlæg... De Formaal , som man ved Tilbygningen mener delvis at kunne faa fyldestgjorte, nemlig Fremme af Bibliotekssagen og Tilvejebringelsen af et endeligt Hjem for Bymuseet, betragtede han som gode og forstandige Opgaver, som det vilde være ønskeligt, om end ikke ganske heldigt at faa løst herigennem ... alt dette købes meget dyrt.”
Herefter udspillede der sig en længere debat som endte med at magistratens forslag vedtoges med 32 stemmer mod 5.
Kommunens Folkebiblioteker
Bibliotekerne benyttes ikke nok.
Det igaar afsluttede Bibliotekar- og Bogsamlingsmøde har atter bragt det kjøbenhavnske Biblioteksspørgsmaal frem i første Række. De to store offentlige Statsbiblioteker, Det kgl. Bibliotek og Universitetsbiblioteket, udfylder deres Mission støt og roligt, upaaagtet af det store, brede, kundskabstørstende Publikum, der i kun altfor ringe Udstrækning benytter sig af den gratis og fuldstændig frie Adgang til Læsesalene med deres gode Haandbiblioteker og frit Laan paa Stedet af alle Bibliotekernes Skatte - undtagen Skønlitteratur.
Den kjøbenhavnske Befolkning lærer vel nok en Gang at benytte sig af sin uomtvistelige Læseret paa vore to Statsbiblioteker. Men disse Bibliotekernes nødvendigvis indskrænkede Hjemlaansret og den fuldstændige Lukken-af for Skønlitteratur gør, at de aldrig kan blive det, man i daglig Tale betegner som Almenbiblioteker.
Kjøbenhavns Kommune har derfor paa taget sig den Opgave at omdanne sine gamle Folkebiblioteker til den almindelig tilgængelige, gratis Oplysningsinstitution, man hidtil har savnet. Fra 1ste April har en ny Ordning virket, hvorom Bibliotekernes nye Leder, Overbibliotekar J. Aarsbo, fortæller følgende:
Folkebibliotekernes udvidede Arbejdsmetode.
"Vi har 6 billige Folkebiblioteker, og nu er vi een Institution, der er gratis til Disposition for enhver her i Byen fast bosat Person over 14 Aar. Folk skal blot kunne legitimere sig I Reglen forlanger man dog Kaution af unge Mennesker under 18 Aar. Paktisk talt kan enhver laane Bøger hjem fra os. Men de færreste aner. hvor Bibliotekerne er, lad mig derfor fortælle:
Bibliotekernes Virksomhed ledes fra Hovedkontoret, Griffenfeldtsgade 4. Institutionen omfatter 6 Kredsbiblioteker: St. Kongensgade 14, K., Brogade 5, C., Valdemarsgade 28, V., Griffenfeldtsgade 4, N, Østerbrogade 84, Ø, Gjentoftegade 12, L. Mindre Bogsamlinger findes i Valby og i Brønshøj. De fem førstnævnte Steder er der foruden Bogudlaanet ogsaa Læsestuer. Den største af disse, Gulbergsgade 26, har 100 Siddepladser.
Der staar 60,000 Bøger til Publikums Disposition; men de Forhold, hvorunder denne store Mængde Læsning huses, er alt andet end tidssvarende og værdige for en By som Kjøbonhavn. At Tale om, at Bibliotekernes Indretning er saaledes, at Publikum lokkes til deres Benyttelse, er ikke rigtig. Bibliotekerne er indrettede i lejede Lokaler, uden Forbindelse mellem Udlaan og Læsestue, med smaa og snevre Magasin- og Ekspeditionsrum, uden Plads til Børnebogsamling og Børnelæsestue og uden nogen Bekvemmelighed for Publikum. Virksomhedens deraf følgende store Begrænsning kan først hæves, naar Bibliotekerne indrettes i egne Bygninger, særlig et Centralbibliotek, der kan give Institutionen Relief og være et Knudepunkt for Byens Oplysningsvæsen.
Heldigvis er der nu nogen Udsigt til bedre Forhold, idet den første Dotation i stor Stil er stillet Bibliotekerne i Udsigt ved Departementschef P. N. Rentzmanns Tilbud om Opførelse af en offentlig Bygning paa St. Nikolaj Plads. Forhaabentlig vil Kjøbenhavn her sammen med sit Bymuseum ogsaa faa sit Centralbibliotek - et betydningsfuldt Maal at naa, efter at Folkebibliotekerne har virket uden eget Hjem snart i 30 Aar, og et nødvendigt Fremskridt, hvis de ogsaa hos os skal vinde sig den Plads som Led i det almindelige Oplysningsvæsen og som l aktor i del sociale og praktiske Liv, de alt har faaet i andre Kulturlande.
Der er neppe bogen Tvivl om, at de daarlige Forhold, Institutionen virker under, er Skyld i, at Nyordningen ikke har draget flere nye Laanere tilhuse, end Tilfældet er. 1 April- Juli ifjor var der 5503 Hjemlaan, iaar var Antallet steget til 6881; men dette er ikke nær nok! Folkebibliotekerne er ikke trængt ind i Publikums Bevidsthed endnu og spiller derfor ikke nær den Rolle, de hør gøre og let kan komme til, naar de faar bedre Arbejdsvilkaar.
Vejen fremad.
Al Kjøbenhavns Folkebiblioteker staar tilbage for de fleste fremmede Storbyers, er sørgeligt; men dette Forhold lader sig ændre, naar man følger det Spor, der allerede er anvist.
Foreløbig skal det blot gaa rigtig op for Kjøbenhavnerne, at Institutionen eksisterer."
A. S.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 14. august 1913)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar