Beslutningen om oprettelse af Københavns Kommunes Hovedbibliotek skete omkring 1912-1913. Man opbyggede efterfølgende en samling som til en start var på 2.000 bind og fysisk stod i kredsbiblioteket i Griffenfeldtsgade. Udlån af bøgerne foregik via rekvisition og bøgerne blev udsendt med en transportcykel. Af beretningen for 1913-14 fremgår at Borgerrepræsentationen havde sagde ja til at få doneret den kommende Nikolaj Kirke til indretning af (hoved)bibliotek. Den stadig voksende samling hovedbiblioteksbøger havde brugerne adgang til ved at kikke i hovedkatalogen.
Brug Byens Biblioteker!
Det ny Reglement traadt i Kraft.
Kommunens Folkebiblioteker raader over en Bogbestand paa 60,000 Bind Bøger: Skønlitteratur, historisk og geografisk Læsning, populærvidenskabelig og faglig Litteratur af alle Arter, Musikalier, Bøger for Børn og Ungdom. Paa Læsestuerne findes: Leksika, Haandbøger, Kort- og Billedværker, Tidsskrifter, Ugeblade og Aviser.
I det nu afsluttede Finansaar har Bibliotekerne været benyttet af 135,000 Personer paa Læsestuerne og samtidig blev 354,000 Bd. Bøger udlaante.
Antagelig vil Folkebibliotekerne faa en meget forøget Tilslutning fra Befolkningen i det nye Aar. Det maanedlige Laanerkontingent er nemlig - i Følge Kommunalbestyrelsens Beslutning - nu ophævet; og efter det nye Reglement, har enhver af Byens Indbyggere over 14 Aar Ret til gratis Boglaan fra Bibliotekerne. Voksne Læsere kan desuden hjemlaane 2 Bøger ad Gangen. Reglement og Kataloger faas i Bibliotekerne. Bøger af mere Speciel Art, der ikke findes i de lokale Biblioteker, kan bestilles fra Hovedbiblioteket.
Forhaabentlig kan der nu blive Tale om, at Hovedstaden faar sit eget kommunale Centralbibliotek paa Skt. Nikolaj Plads. Departementschef Rentzmanns Gave vil afhjælp et stort Savn, hvis den bliver anvendt paa denne Maade. Bymusæum og Bibliotek kan udmærket forenes i samme Bygning. Men Stadens Bibliotek vil kræve rummelig Plads til et stort Bogudlaan, til Læsesal, Avishal og Børnebibliotek. Folkebibliotekerne er vant til altfor smaa og snævre Lokaler. Det vil være glædeligt, om der nu omsider kan skaffes vor By en virkelig repræsentativ Oplysningsinstitution af denne Art.
A. J.
(Social-Demokraten 17. april 1913)
Nikolai.
Kjøbenhavn, 18. April.
Den skumle Plads, som vittige Kjøbenhavnere meget rammende har givet Navnet "Maven", synes at gaa en glorværdig Fremtid i Møde.
Mærkelig nok har Kjøbenhavn ingen Torvehalle. Man behøver ikke at rejse længere end til Malmø for at finde en By, hvor der paa eet Sted findes samlet saa at sige Alt, hvad man kan begjære af Fødevarer. I vor Hovedstad maa man søge de forskjellige Ting paa forskjellige Steder, der ganske vist ikke ligger langt fra hverandre, naar lige Undtages Grønttorvet ude ved Vendersgade. Maaske skal man ikke beklage, at Frugt, Grønt- og Blomsterhandlerne holder til paa Højbro, hvor de tager sig saa malerisk ud, eller at Fiskerkonerne sidde i lange Rækker ned langs Gammelstrand, hvor de danner et meget vigtigt og livfuldt Træk i Byens Fysiognomi. Men at de uhyggelige Slagterboder lægger Beslag paa en af Byens Pladser, der kunde tænkes anvendt paa en betydelig mere æstetisk og sundhedsbefordrende Maade, det kan næppe forsvares ud fra et eneste Synspunkt.
Nu kommer pludselig en Mand og fortæller: Jeg vil give 300,000 Kr. til en Gjenopførelse af Nikolai Kirke. Og Kommunen siges at stille sig paafaldende venlig til Hr. Rentzmanns Gave. Det vilde ellers næppe have forundret Nogen, hvis denne Departementschef i Justitsministeriet, denne mærkelige Mand, der mener, at han meget vel kan komme ud af det med sin Pension alene og at han bør skænke hele sin Formue til sin Fødeby, mens han lever, havde faaet den Besked, at man allernaadigst vilde overveje hans i og for sig særdeles tiltalende Plan, men at han ikke maatte gjøre sig altfor store Forhaabninger.
Interessen for Byens Forskjønnelse vil da atter for en Stund være koncentreret om Nikolai. I Forvejen er der Mange, hvis Øjne søger det stolte Spir for at se, hvad Klokken er, og som samtidig tvinges til at tænke paa den Mand, der fik Kuglen paa det kullede Taarn til at vige for Uhret der højt oppe. Nu vender Alle, der gjerne ser Byen saa smuk som muligt, deres Blikke mod den Plads, hvis Omdannelse saa tit har været paa Tale. En har villet bygge store Huse her. Huse, hvor der kunde indrettes Koncertsale, vældige Kaféer og Lokaler for Studenterforeningen. Men Koncertsale har vi jo foreløbig nok af. Kaféer er der snart sagt i hvert andet Hus paa Strøget. Studenterforeningen kom lykkelig og vel under Tag andetsteds. En anden vilde skabe et fredeligt Anlæg med en Buegang rundt om, noget som en italiensk Klostergaard, en stille Plet midt i Bycentrets Larm og Travlhed. Men det var for poetisk. Og Planen glemtes hurtigt. Nu kommer en Mand, som har en Idé, der baade er fornuftig og smuk. Byg Kirken op som den var, indtil den brændte for snart 120 Aar siden og Spiret faldt ned over den forskrækkede By, borende sin øverste Spids saa dybt ned i Jorden, at den fik Lov til at ligge der i Fred. Indret et Bymuseum i Bygningen. Samt alle de mange Ting, som belyser Borgernes Liv ned igjennem Tiderne. Føj et Folkebibliothek i stor Stil til. Skab en Sal, hvor der kan holdes oplysende Foredrag for de brede Lag og hvor en Præst kan faa Lov til at tale jævne Ord om de højeste Ting. Hr. Rentzmann har maaske været lidt bange for at komme frem med sin Gave. Sporene skræmmer. Men hidtil har han kun høstet Lovord.
Og dog er der et farligt Punkt i hans Plan. Han ønsker nemlig, at Professor Amberg skal rekonstruere Kirken. Og Amberg er ikke helt populær for Tiden, i hvert Tilfælde ikke i visse, ret indflydelsesrige Kredse, der finder, at det ikke bør være ham, men Arkitekt Brummer, der skal bestemme, hvorledes Spiret paa Frue Kirke skal se ud. I disse Dage har just den Komité, der skal træffe Afgjørelse om, hvem der skal bringe Brygger Jacobsens Smertens Barn til Verden, holdt sit første Møde. I god Overensstemmelse med sagens Sneglegang hidtil, er Resultatet af dette Møde kun det, at Komiteen har besluttet at supplere sig med endnu en Arkitekt i Stedet for det Medlem som Akademiet ikke vilde vælge fordi det vilde staa helt frit overfor det kildne Spørgsmaal: Spir eller ikke-Spir.
Efter Billederne af den gamle Kirke at dømme synes der at være endnu en Vanskelighed at overvinde. Den rekonstruerede Bygning maa, for ikke at støde sammen med Husene ligeoverfor Taarnet, gjøres betydelig mindre end den oprindelige Bygning, og da denne vistnok var kortere end strængt taget smukt, vil det ikke blive let at skabe noget helt Harmonisk.
Mærkelig nok har Hr. Rentzmann faaet Ideen til Nikolai Kirkes Rekonstruktion længe for Brygger Jacobsen satte Spiret paa det kullede Taarn. Men endnu mærkeligere er det, at hans Plan har kunnet holdes skjult indtil nu.
Vincens.
(Jyllandsposten, Mandag den 21. april 1913)
Magistraten modtog 18. juni et "Tilbud om Opførelsen af en kommunal Kirkebygning ved Nikolaj Taarn" fra departementschef i justitsministeriet P. N. Rentzmann med et projekt udarbejdet af professor Amberg som var bilagt. Projektet foreslog at den nederste etage blev anvendt til forsamlings- og foredragssal, den øverste til Bymuseum. I den nordlige sidebygning et folkebibliotek, den sydlige sidebygning var ikke tiltænkt noget egentlig formål endnu. Stadsarkitekten havde den 20. juni skrevet at tårnet egentlig godt kunne stå alene, men anbefalede dog projektet i sin helhed. Et flertal i magistraten havde mod tak modtaget tilbudet. Tilbudet var til behandling i borgerrepræsentationen den 30. juni 1913. Grundejerne havde forinden gjort deres stilling op:
Nikolaj Plads.
Grundejerne Stilling.
Dhrr. Grosserer A. Fonnesbech og Overretssagfører A. E. Svendsen har som Repræsentanter for Grundejere om Pladsen ved Nikolaj Taarn i deres Erklæring af 28de Juni udtalt en noget uriglig Paastand om Grundejernes Stilling til Modtagelsen af den Rentzmannske Gave.
Ved det fornylig i Grosserer F.s Lokaler linder Ledelse af Overretssagfører Svendsen afholdte Møde om Ordningen af Nikolaj Plads, hvor næsten alle de paagældende Grundejere var tilstede, blev det Rentzmannske Projekt omtalt af en Tilstedeværende, som gennem en Samtale med Departementschef Rentzmann havde Kendskab til den paatænkte Bygnings Dimensioner, Udseende og Beliggenhed, og uden Modsigelse Ira de Fremmødtes Side blev det af ham anbefalet at slutte sig til det Rentzmannske Tilbud, idet man indrømmede, at en Bygning, der i arkitektonisk Henseende sluttede sig til Taarnets Karakter af Kirkebygning, paa en enkel og passende Maade vilde klæde den ellers noget fundamentløse Taarnbygning, og dernæst, at det vilde være at foretrække for en aaben Plads, fordi denne altid vilde ligge som et fristende Objekt for Byggeeksperimenter, der mulig kunde berede Grundejerne ubehagelige Overraskelser.
Dette vilde derimod være udelukket, naar den Rentzmannske Gave modtages. Herefter gav man Dhrr. F. og S. Mandat til paa Grundejernes Vegne at forhandle videre om et muligt Tilskud til Regulering eller Forskønnelse af Pladsen, naar Tilbygningens Oplørelse var vedtaget.
Saaledes var min Opfattelse af Grundejernes Stilling paa det nævnte Møde, og jeg anser det i Sagens Interesse for rigtigt at udtale denne, før Borgerrepræsentationens Behandling af Spørgsmaalet i Aften finder Sted.
Prof. Carl Christensen,
Tandlæge,
Admiralgade 15.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 30. juni 1913).
Ved forhandlingerne redegjorde borgmester Jens Jensen for at der i kommunalbestyrelsen var stor enighed om at fjerne kødbutikkerne. Heri var magistraten også enig, men kunne ikke finde midler til det. Dette problem løstes nu ved Rentzmanns tilbud. Grundejerne havde tilbudt at bære en del af byrden hvis der blev indrettet en plads uden bebyggelse. Magistraten havde imidlertid ment at det ikke var en god ide at afvise Rentzmanns gave da det kunne afskrække andre fra at gøre noget sådant.
Nogle udvalgte citater fra mødet:
Borgmester Jensen:
“Der hersker sikkert ret stor Enighed om det ønskelige i at kunne fjerne disse Kødbutikker fra Pladsen, baade fordi de i æstetisk Henseende frembyder et mindre tiltalende Skue, og fordi de i deres nuværende Indretning langt fra opfylder de Krav, der nu stilles til Butiksrum, hvori der forhandles Fødevarer”
“Under sidste Budgetbehandling blev det vedtaget, at man vilde søge at udvikle Kommunens Folkebiblioteksvæsen ... der savnes dog et centralt Bibliotek, og det er ikke utænkeligt at netop det omtalte meget store Rum vil kunne benyttes i Forbindelse med de tilstødende Rum baade til et centralt Bibliotek og til Foredragssal, baade i profant og religiøst Øjemed.”
Raadmand Philipsen modstander. Henviste til en beslutning i BR fra 1908 som ikke indeholdt opførelse af en bygning.
"For det første stod han stadig paa det Standpunkt, som ogsaa tidligere var Forsamlingens, at man ikke bør opgive Tanken om at have Nikolaj Plads som et aabent Anlæg... De Formaal , som man ved Tilbygningen mener delvis at kunne faa fyldestgjorte, nemlig Fremme af Bibliotekssagen og Tilvejebringelsen af et endeligt Hjem for Bymuseet, betragtede han som gode og forstandige Opgaver, som det vilde være ønskeligt, om end ikke ganske heldigt at faa løst herigennem ... alt dette købes meget dyrt.”
Herefter udspillede der sig en længere debat som endte med at magistratens forslag vedtoges med 32 stemmer mod 5.
Kommunens Folkebiblioteker
Bibliotekerne benyttes ikke nok.
Det igaar afsluttede Bibliotekar- og Bogsamlingsmøde har atter bragt det kjøbenhavnske Biblioteksspørgsmaal frem i første Række. De to store offentlige Statsbiblioteker, Det kgl. Bibliotek og Universitetsbiblioteket, udfylder deres Mission støt og roligt, upaaagtet af det store, brede, kundskabstørstende Publikum, der i kun altfor ringe Udstrækning benytter sig af den gratis og fuldstændig frie Adgang til Læsesalene med deres gode Haandbiblioteker og frit Laan paa Stedet af alle Bibliotekernes Skatte - undtagen Skønlitteratur.
Den kjøbenhavnske Befolkning lærer vel nok en Gang at benytte sig af sin uomtvistelige Læseret paa vore to Statsbiblioteker. Men disse Bibliotekernes nødvendigvis indskrænkede Hjemlaansret og den fuldstændige Lukken-af for Skønlitteratur gør, at de aldrig kan blive det, man i daglig Tale betegner som Almenbiblioteker.
Kjøbenhavns Kommune har derfor paa taget sig den Opgave at omdanne sine gamle Folkebiblioteker til den almindelig tilgængelige, gratis Oplysningsinstitution, man hidtil har savnet. Fra 1ste April har en ny Ordning virket, hvorom Bibliotekernes nye Leder, Overbibliotekar J. Aarsbo, fortæller følgende:
Folkebibliotekernes udvidede Arbejdsmetode.
"Vi har 6 billige Folkebiblioteker, og nu er vi een Institution, der er gratis til Disposition for enhver her i Byen fast bosat Person over 14 Aar. Folk skal blot kunne legitimere sig I Reglen forlanger man dog Kaution af unge Mennesker under 18 Aar. Paktisk talt kan enhver laane Bøger hjem fra os. Men de færreste aner. hvor Bibliotekerne er, lad mig derfor fortælle:
Bibliotekernes Virksomhed ledes fra Hovedkontoret, Griffenfeldtsgade 4. Institutionen omfatter 6 Kredsbiblioteker: St. Kongensgade 14, K., Brogade 5, C., Valdemarsgade 28, V., Griffenfeldtsgade 4, N, Østerbrogade 84, Ø, Gjentoftegade 12, L. Mindre Bogsamlinger findes i Valby og i Brønshøj. De fem førstnævnte Steder er der foruden Bogudlaanet ogsaa Læsestuer. Den største af disse, Gulbergsgade 26, har 100 Siddepladser.
Der staar 60,000 Bøger til Publikums Disposition; men de Forhold, hvorunder denne store Mængde Læsning huses, er alt andet end tidssvarende og værdige for en By som Kjøbonhavn. At Tale om, at Bibliotekernes Indretning er saaledes, at Publikum lokkes til deres Benyttelse, er ikke rigtig. Bibliotekerne er indrettede i lejede Lokaler, uden Forbindelse mellem Udlaan og Læsestue, med smaa og snevre Magasin- og Ekspeditionsrum, uden Plads til Børnebogsamling og Børnelæsestue og uden nogen Bekvemmelighed for Publikum. Virksomhedens deraf følgende store Begrænsning kan først hæves, naar Bibliotekerne indrettes i egne Bygninger, særlig et Centralbibliotek, der kan give Institutionen Relief og være et Knudepunkt for Byens Oplysningsvæsen.
Heldigvis er der nu nogen Udsigt til bedre Forhold, idet den første Dotation i stor Stil er stillet Bibliotekerne i Udsigt ved Departementschef P. N. Rentzmanns Tilbud om Opførelse af en offentlig Bygning paa St. Nikolaj Plads. Forhaabentlig vil Kjøbenhavn her sammen med sit Bymuseum ogsaa faa sit Centralbibliotek - et betydningsfuldt Maal at naa, efter at Folkebibliotekerne har virket uden eget Hjem snart i 30 Aar, og et nødvendigt Fremskridt, hvis de ogsaa hos os skal vinde sig den Plads som Led i det almindelige Oplysningsvæsen og som l aktor i del sociale og praktiske Liv, de alt har faaet i andre Kulturlande.
Der er neppe bogen Tvivl om, at de daarlige Forhold, Institutionen virker under, er Skyld i, at Nyordningen ikke har draget flere nye Laanere tilhuse, end Tilfældet er. 1 April- Juli ifjor var der 5503 Hjemlaan, iaar var Antallet steget til 6881; men dette er ikke nær nok! Folkebibliotekerne er ikke trængt ind i Publikums Bevidsthed endnu og spiller derfor ikke nær den Rolle, de hør gøre og let kan komme til, naar de faar bedre Arbejdsvilkaar.
Vejen fremad.
Al Kjøbenhavns Folkebiblioteker staar tilbage for de fleste fremmede Storbyers, er sørgeligt; men dette Forhold lader sig ændre, naar man følger det Spor, der allerede er anvist.
Foreløbig skal det blot gaa rigtig op for Kjøbenhavnerne, at Institutionen eksisterer."
A. S.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 14. august 1913)
Den 25. juni 1914 var sagen atter til behandling i borgerrepræsentationen under et punkt hvor magistraten den 16. juni havde tilsendt en skrivelse, "Indretning af et Centralbibliotek i Kirkebygningen ved Nikolaj Taarn". Nogle citater fra denne debat:
Borgmester Jensen:
Under den nærmere Behandling af Bygningstegningerne fremsattes der Ønske om at benytte Lejligheden til at realisere en Tanke, som man dog maatte mene vilde blive brændende i en nærmere Fremtid, nemlig Oprettelsen af et Centralfolkebibliotek. ... (det) er muligt i den projekterede Bygning at tilvejebringe Lokaler, der foreløbigt kan benyttes til det attraaede centrale "Stadsbibliotek".
Borgmester Dybdal
"der (er) ikke Tale om at faa et noget større Bibliotek, men et langt større.”
“Der er ikke den mindste Tvivl om, at Stadsbibliotekaren er henrykt over, at vi er komne saa vidt, at vi nu faar et saadant Bibliotek. ... Det er jo rimeligt, at en Mand, hvis Drøm det er engang i Tiden at se det Centralbibliotek, vi havde ønsket, et, som kunde staa Maal med de ypperlige Biblioteker andensteds, siger det nøgternt, som det er: Det er udmærket at faa dette Bibliotek, men jeg, Bibliotekaren, kan ikke undlade at tænke mig det som foreløbigt og haaber endnu, at vi skal naa det, vi har tænkt paa.”
(Borgerrepræsentationsforhandlinger 25. juni 1914)
Samtidig med at stadsbibliotekaren havde udtryk tilslutning til at få et bibliotek, havde han også skrevet at han ikke kunne tænke sig det som en foreløbig løsning. Der udspandt sig en længere debat. Hvorefter sagen henvistes til anden behandling.
Magistraten havde indhentet udtalelse fra stadsbibliotekaren som mente at der i den projekterede bygning var muligt at indrette et centralt "Stadsbibliotek". Rentzmann havde udtalt at han ikke havde mulighed for at betale merudgiften på ca. 33.845 kr og Magistraten mente at kommunen måtte påtage sig denne udgift. Borgmester Jens Jensen anbefalede at give denne bevilling. Ideen blev bl.a. solgt på at dette var en meget billig pris i forhold til hvad det ville koste at opføre en helt ny bygning.
I bibliotekernes beretning 1914-15 fremgik at bogdepotet i Griffenfeldtsgade var blevet for lille, og man fik tilbudt lokaler i Belysningsvæsnet i Gothersgade. De tomme lokaler i Griffenfeldtsgade blev overtaget af kredsbiblioteket. Opbevaringen af hovedbibliotekets bogbestand skulle ske indtil Nikolaj Kirke stod færdig. Grundstenen var blevet nedlagt 10. august og byggeriet i gang. Samme måned udbrød 1. verdenskrig.
Bygningen ved Nikolaj Taarn
Om faa Dage begynder man ved Nikolaj Taarn paa Grundudgravningen for den Bygning, som Departementschef Rentzmann lader opføre ved Prof. Amberg, og hvori der bl.a. skal indrettes et stort Centralbibliothek.
Pladsen mellem Boderne er afspærret. De Slagterbutikker, som vender ud til Gadelinierne, bevares indtil videre, medens indre Boder er nedlagte og vil blive benyttede under Byggearbejderne som Oplagsskure.
(Nationaltidende 3. december 1914).
Bymuseet ved Nikolaj Taarn
Paa Grundlag af Arkitekten, Professer H. C: Ambergs Tegninger bringer vi ovenfor et Billede af Nikolaj Plads saaledes som den vil komme til at se ud, naar den af Departementschef Rentzmann skænkede Bygning bliver færdig.
Pladsen omkring Taarnet og den nye Bygning bliver, som bekendt fri, idet Slagterboderne forsvinder. Der skal vre et Anlæg med Plæne og Busketter, men noget nærmere herom er ikke bestemt. Det bliver antagelig den kommunale Gartner Hr. Fabricius Hansen, der kommer til at udføre det efter det Forslag, Arkitekten agter at give.
Den nye Bygning, der skal staa færdig i 1916, vil komme til at rumme kommnalt Centralbibliothek med Læsesale i de ydre Sideskibe og Tilbygninger, en stor Foredragssal i Hovedskibet og i Etagen ovenover faar Bymuseet Plads.
(Nationaltidende 13. december 1914)
Trods udbruddet af verdenskrigen var bibliotekernes beretning 1915-1916 optimistisk: Man beskrev allerede hvordan biblioteket skulle indrettes, man viste tegninger og skrev at der snart kunne bestilles inventar. Byggeriet forsinkes, bl.a. som følge af nedlæggelse af arbejde.
Bygningen ved Nikolaj Taarn
Ved Udgravningen paa Nikolaj Plads, særlig under den Forhal med 6 Rækker Kampestens-Trapper, der førte fra de indvendige Slagteboder op til Taarnet, er der fundet saa mange Kranier og Dødningeben (ikke hele Skeletter, men vilkaarligt sammenblandede), hidrørende fra de mange Mennesker, der var begravede i den nedbrændte St. Nikolaj Kirke eller paa den samme omgivende Kirkegaard, at Bygherren, Departementschef Rentzmann, efter Samraad med Bygmesteren, Professor Amberg, har anset det rettest at opgive Planen om at foranledige disse jordiske Levninger nedgravede paa Holmens Kirkegaard, hvorimod de alle er ordnede og samlede i en fælles stor Grav under ovennævnte Forhal.
Efterat et Fotografi er taget af Gravpladsen, tildækkes den med flere Lag af den Muldjord, hvori Dødningebenene er fundne, og i det Betongulv, der lægges derover, vil Pladsen blive markeret.
Paa Byggepladsen er samtlige Betonfundamenter til den nye Bygning fuldførte, Ydermurene i Sideskibene og Sidekapellerne er paabegyndt opførte, i søndre Side er de alle murede i Mandshøjde. Overalt bliver de udgravede, velbevarede Mursten af den afbrændte Kirke benyttede til Paabygning.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 14. januar 1915)
Se endvidere det særskilte afsnit om Nikolaj Kirkebygning her på bloggen.
Kirkebygningen ved Nikolaj
Derimod er der endnu et godt Stykke Arbejde tilbage indvendig, hvor Kommunens Centralbibliotek, offentlige Foredragssale osv. skal have Rum og hvor der altsaa i kommende Tider skal gøres et betydningsfuldt folkeoplysende Arbejde.
Men naar man tænker paa, med hvilken Energi Sagen er ført frem af Lenssekretæren og hvor hurtigt maa er kommen saa vidt med Kirkebygningen ved Nikolaj, behøver man ikke at frygte for, at noget af det Resterende Arbejde her skal trækkes i unødig Langdrag. i hvert Fald skal det hele være færdig og indviet og i fuld Gang, førend den gamle Lenssekretær fylder de 71 - men det er der jo ganske vist ogsaa et helt Aar til, paa nær lige akkurat otte Dage i Dag; han naaede som bekendt, Støvets Aar sidste Tirsdag.
(Folkets Avis 4. januar 1916).
Nedbrydningsarbejdet ved Nikolaj Taarn.
Det er stadig forbudt Foreningens Medlemmer at deltage i Nedbrydningsarbejdet ved de gamle Slagterboder.
Falcks Redningskorps der af Kommunen har faaet dette Arbejde overdraget, arbejdede i Gaar med en Styrke paa ca. 10 Mand. Vi gaar imidlertid ud fra, at det er en Misforstaaelse fra disse Folks Side, naar de arbejdede ved et blokeret Arbejde, hvor Lønnen ligger under den der betales for Nedbrydningsarbejde andre Steder i Byen, og forveenter at de ophører hermed naar de nu bliver oplyst om, af hvilken Beskaffenhed deres Redningsarbejde er.
Vi skal senere vende tilbage til denne Sag, der har flere interessante Sider, end den at Arbejdet bliver underbetalt.
(Social-Demokraten 28. august 1917).
Fagene.
Konflikten ved Nedbrydningen af Slagterboderrne om Nikolaj Taarn er endt.
Til Jord- og Betonarbejderne!
Blokaden af Nedbrydningsarbejdet ved Slagterboderne om Nikolaj Taarn er hermed hævet og Forholdene bragt i Orden.
(Social-Demokraten 30. august 1917).
Det nye Kjøbenhavn
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 7. september 1917).
Nikolaj Kirkebygning.
Man er nu langt fremme med Nedrivningen af Slagterboderne ved Nikolaj Taarn. Lejerne var opsagt til 1. September. Af Slagterbutiker var der forøvrigt i den seneste Tid kun 3-4 tilbage. Resten benyttedes om Oplagsrum.
De gamle Jernboder, som nu forsvinder, har staaet i mere end 70 Aar. De blev opført 1846 af Arkitekt Peter Chr. Hagemann. Vi har tidligere givet en nærmere Skildring af deres Tilblivelse og af de mange Planer, som gik forud derfor. Bodernes Opførelse og Omlægningen af Pladsen kostede Fyrrernes København den nette Sum af 92,000 Rdlr. Hele Komplekset rummede (58 store og 10 mindre Butiker.
Nedbrydningsarbejderne skal være til Ende den 1. Oktober, og Kommunalbestyrelsen vil da tage nærmere Bestemmelse om, hvorledes man skal ordne den aabne Plads. Givet er det, at den Rentzmannske Kirkebygning nu kommer til at ligge frit, men der er ikke truttet Bestemmelse om Anlægets Detailler.
Ud mod Lille Kongensgade ligger den smukke Rentzmannske Bygning allerede fuldstændig frit. Mod Vingaardsstræde staar Slagteboderne endnu, men om faa Dage vil ogsaa denne Længe være nedrevet.
(Nationaltidende 11. september 1917).
Minde-Gudstjeneste St. Nikolaj Kirkebygning.
Af Sognepræst A. Fibiger.
Reformationens 400 Aar Jubilæum. Onsdag den 31. Oktober d. A. agtes jo - som bekendt - fejret ved en Fest-Gudstjeneste i Vor Frue Kirke Kl. 10 Formiddag.
Men det er en stor Glæde at kunne meddele, at der tidligere nævnte Dag Kl. 2 Efterm. vil blive afholdt en Mindegudstjeneste i den nyopførte St. Nikolai Kirke.
Ideen hertil kom første Gang Undertegnede for Øre fra en Lægmand, og Tanken syntes mig så god, at det vilde være en Skam, om man ikke søgte den realiseret, og da Lægmanden ikke selv vilde tage Affære, maatte det altsaa blive mig.
Med største Beredvillighed gik Departementschef Rentzmann ind paa Forslaget, ligesom ogsaa Arkitekten Professor Amberg med Glæde sluttede sig til Tanken og lovede at støtte den paa forskellig Vis.
Departementschefen ønskede dog intet at foretage sig, uden at Sagen først var forelagt Kommunalbestyrelsen, der jo fremtidig skal eje Bygningen. Sagen blev da forelagt den samlede Magistrat, og Borgmester Jensen svarede paa Magistratens Vegne, at der derfra Intet var at erindre derimod, da bygningen jo endnu, indtil den blev afleveret, var i Giverens Haand.
Programmet er da lagt saaledes: Festen indledes Kl. 1 med Koral-Blæsning fra Taarnets Vægtergang. Kl. 2 begynder derefter Festen i Kirkebygning. Efter Salmen "Nu bede vi den Helligaand" taler Prof V. Ammundsen kort om Martin Luther. Efter en anden Salme taler ligeledes kort Stiftsprovst H Ussing om vor danske Reformator Hans Tausen, til hvem han forøvrigt i lige Linie kan føre sin Stamtavle tilbage.
Her i St. Nikolaj Kirke var jo den danske Reformations Vugge. Her var Hans Tavsen Sognepræst, og her forkyndte han Evangeliet paa Modersmaalet for de lyttende Borgerskarer. Derfor glæder vi os inderligt over, at vi nu paa denne Dag, der har det store Minde fra Reformationen, ogsaa maa fejre denne Fest paa den historiske Grund ved en Mindegudstjeneste i Nikolaj Kirkebygnlng.
Kg!. Operasanger Niels Hansen har lovet at synge: "På Tave Bondes Ager ved Birkende By", og Forsamlingen vil da til Slut synge: "Vor Gud han er saa fast en Borg".
Da den store Sal l Bygningen kun kan ramme 400 Mennesker, vil ingen kunne faa Adgang uden Kort, og over disse er der allerede disponeret.
Præsterne opfordres til at møde i Ornat. Byens Kommunalbestyrelse vil blive indbudt og desuden Repræsentanter for forskellige Institutioner, Entreprenører fra en Del at de Firmaer, der har haft med Kirkens Opførelse at gøre o. s. v.
Hele Højtideligheden skulde kun vare en Timestid ialt
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende Lørdag 27. oktober 1917)
Det nye Nikolai-Hus
Byen Københavns Hjertebarn, Brygger Jacobsen, skænkede Nikolaj Taarn et Spir, der forskønner Byens i Forvejen saa smukke Silhouet.
I disse Dage vil en anden god og gavmild Borger, Departementschef Rentzmann, skænke Københavns Kommune den nye Nikolaj Kirkebygning.
Og vor By er da - takket være Arkitekten, Professor Amberg, der sine 80 Aar paa Trods er saa ung i sin Kunst - bleven et skønt Bygningsværk rigere.
Kommer man ind i Nikolaj Kirkebygning gennem den gamle Taarndør med sin forsvarlige Laas og sin Kæmpenøgle og staar i “Forstuen", bliver man straks paavirket af den højtidelige Stemning, der præger hele den indre Bygning. Over Ens Hoved et Bjælkeloft - til højre for sig den svære Trappe, der fører op til Bymuseet. Hvad Øjet straks falder paa, er en firkantet, langstrakt og graa Sten, der er muret ind i Forstuens hvide Væg og som hærer Aarstallet 1591. Den har oprindelig siddet oppe i Taarnet. men blev fjernet, da Spiret blev rejst. Paa den ene Side af Indgangen ind til den store Kirkesal, er indmuret en af de mange Ligsten, der er fundet under Udgravningen af den tidligere Nikolaj Kirkegaard. Den bærer en lang og rosende Omtale af en god københavnsk Borger. Paa den modsatte Side af Indgangen ind til den store Kirkesal, er indmuret end af de mange Ligste, der er fundet under Udgravningen af den tidligere Nikolaj Kirkegaard. Den bærer en lang og rosende Omtale af en god københavnsk Borger. Paa den modsatte side af Indgangsdøren staar en stor Trækegle. Den ser ud til at hidrøre fra et Skibsskrog, men er i Virkeligheden øverste Hætte af Spiret, der brændte sammen med Kirken i 1795. Medens Luerne slog op om den gamle Kirke, styrtede Spiret med et Dommedagsbrag ned i Flammehavet. Den fuldstændigt sammenbøjede Flagstang viser tydeligt, med hvilken Kraft den er styrtet ned fra sin Højde. Dette Minde om den frygtelige Brand, der for 123 Aar siden hærgede København, blev ogsaa fundet under Udgravningerne udenom Taarnet, og nu faar det en værdig Plads i den nye Nikolaj Kirke.
Den store Kirkesal virker med sin hvide Kølighed imponerende paa Beskueren. Gennem det store Spidsbuevindue luer Vintersolen ned over den korlignende Platform med sine graagule Paneler. Paa begge Sider strækker Vinduesrækken sig indtil Sideskibene, hvor Folkebiblioteket skal have sine Lokaler. Det søndre Sideskib er allerede taget i Brug - og gennem Vinduerne skimler man Reolernes brogede Bindrygge. Ovenover Bibliotekslokalet, i det nordre Sideskib, vil der blive indrettet en lignende Børnelæsestue, blot i langt større Maalestok, som f. Eks. findes paa Christianshavn.
Pulpituret er bygget saaledes, at der er Plads til et Orgel, der kan være Kirken værdigt. Men et saadant findes ikke endnu. Professor Amberg, Mesteren for hele Bygningen har dog allerede fuldført en Tegning ti et Orgel. Naar det en Gang bliver bygget, vil det løfte sig over Indgangsdøren som et kæmpestort Byvaaben. I det hele taget kan man finde Frederik d. 3.s tretaarnede Vaaben overalt i denne Bygning, snart udskaaret i Paneler, snart hugget i Sten, snart i Gipset i Lofterne. Disse talrige Byvaaben skal vidne om, at denne Kirkebygning tilhører de københavnske Borgere.
Foran en af Pillerne ved det søndre Sideskib, er i Gulvet markeret en Bue, indrammet af en Firkant. Man har nemlig her under Udgravningerne fundet et muret Fundament til en Prædikestol - Hans Tavsens Prædikestol - hvorfra han Reformationens første danske Prædikant - skrev Luthers Ord ind i de københavnske Borgeres Hjerter. I Pillen bag denne Markering er da ogsaa Grundstenen for Nikolaj nye Kirkebygning nedlagt.
I det nordre Sideskib standser man foran en tillukket Hvælving i Muren. Det er Resterne af en gammel Vindeltrappe, som Professor Amberg har bevaret. Der er endnu et Par enkelte Trin tilbage.
Man gaar atter ud i Forstuen for ud den svære Trappe at naa op til Bymuseet. Paa den første Afsats kigger man ind i det lille Taarnværelse, som muligvis skal benyttes af Holmens Kirkes Menighed til kirkelige Møder.
Hele Værelsets ene Væg dækkes af Bøhm's: “Den store, hvide Flok" - det Billede, som for et Par Aar siden vakte saa berettiget Opsigt paa Charlottenborg - Udstillingen. Billedet er kun midlertidigt ophængt her, men man maa oprigtigt ønske, at Københavns Kommune, der nu en af Dagene overtager Kirkebygningen, vil erhverve sig dette Billede, thi en bedre Plads og en værdigere Ramme kan dette Kunstværk sikkert ikke finde. Lyset fra Taarnvinduet falder fra Siden ind over den hvide Skare og gør den endnu mere levende, endnu mere forklaret.
Paa anden Afsats ligger Bymuseets store Iokale - en klosterlignende Sal, hvis Forhal er beklædt med røde Sten.
Forinden vi gaar ind i Bymuseet, ser vi os om i det høje Taarnrum. Et Betonloft afslutter al Brandfarlighed fra Taarnet. Under Galerierne skal med Tiden de gamle Laugsfaner ophænges. Paa Væggene ved Indgangen til Bymuseet er paasat Rester af gamle Ligsten fra Nikolaj Kirkegaard. Det er sørgeligt, at man under tidligere Udgravninger har vist en utilladelig Skødesløshed, idet man har sønderslaaet utallige af de gamle, smukke Sten, saa de nu kun kan opbevares i Brokker.
Vi staar overfor en af de faa Ligsten, der nogenlunde er bevaret sin Helhed, og som har dækket Christian den 4des Skatmester Ove Høegs Grav. Hidtil har der ikke eksisteret noget Billede af Ove Høeg. Først nu møder Efterverdenen denne Mands karakteristiske Træk.
Konservator Linde er for Tiden beskæftiget med at placere disse Gravminder - et møjsommeligt Taalmodighedsarbejde, der Gang paa Gang maa blive forstyrret af den Harme, der uvilkaarligt griber enhver, der har fattet Interesse og Kærlighed for vore rige, gamle Minder, naar de staar overfor en saa komplet Mangel paa Pietet, som disse sønderbrudte Stenbrokker vidner om.
Til Bymuseets Tilblivelse har Professor Amberg med Forkærlighed benyttet røde Sten. Forhallen har røde Stenmure, og Gulvet i Museet er af røde Sten. Naar Solen skinner ind ad Museets Vinduer, kaster de varme, røde Fliser et Genskær op paa det hvide, buede Loft. Der fremkommer paa den Maade den smukkeste Rosafarve, som ingen Pensel kan gøre efter, men som kun Solen, den guddommelige Farvernes Mester, kan genskabe.
Fra Museets Vinduer har den herligste Udsigt ud over Københavns røde og sorte Tage - saa selve Byen er faktisk indlemmet som Museumsgenstand i sit Museum. Paa det røde Gulv ligger en Række graa Sten - atter ituslaaede Ligsten fra Kirkegaarden. “Dieser Stein…” læser man paa en Stenbrok - - men man faar aldrig at vide, hvem den Sten har været et Minde om. Aarstallet 1712 læser man paa en anden Stenbrok. Aarstallet 1690 paa en tredie. Her ligger Resterne af en Statue - et brynjeklædt Knæ - derhenne et skønt formet Stenhoved ....
Vi vil slutte denne Vandring gennem Nikolaj Kirkebygning med at aflægge en Visit i Bygningens Fader, Departementschef Rentzmann's Lejlighed. En saadan Iejlighed findes der sikkert intet Steds Mage til.
Naar Folk i disse Aftener gaar gennem Vingaardsstræde, ser de med Forbavselse, at der er Lys i den øverste Del af et Par af de store Kirkevinduer, mens den største og nederste Del ligger i Mørke. Det kommer sig af, at Departementschef Rentzmann maa dele Vinduer med Folkebiblioteket og kan desuden fra sin lejlighed gennem et af Kirkens indre Vinduer kaste et Blik ind i Bibliotekslokalet.
Denne Københavns mærkeligste, men samtidig absolut smukkeste Lejlighed bestaar af to store, rummelige Værelser samt et Par mindre Værelser i Etagen oven over.
Departementschef Rentzmann har ønsket at bo i den store Bygning, som han nu en af Dagene med gavmild Haand skænker Københavns Kommune, for at de Møbler, han har arvet efter sine Forældre, kan opbevares samlede, saaledes at Fremtidens København kan faa Lejlighed til at se, hvorledes et københavnsk Borgerhjem var udstyret i de første Snese Aar af det 19. Aarhundrede.
Netop de Rentzmann’ske Familiemøbler passer til denne Kirkelejlighed. Den kunde overhovedet ikke være udstyret med andre. Man tænke sig en engelsk Klubstol stillet op i disse Stuer ..! Nej, den gamle Mahogni-Chiffoniere fra før 1830 og de smukke i Stilen saa lette og elegant Stole - de hører sammen med de gamle Købberstik i de forgyldte rammer og Familieportræterne hjemme i denne Lejlighed.
I begge Stuer hænger et Billede af en yngre Dame med et Par milde Øjne og en karakterfast Mund. Det er Departementschef Rentzmanns Søster, der i sin Tid foreslog Broderen, at de skulde skænke den fælles Formue til Nikolaj Kirkes Genrejsning.
- Det er en Oplevelse at gaa gennem Nikolaj nye Kirkebygning, til Trods for, at der hist og her endnu mangler lidt i Fuldendelsen, og Oplevelsen bliver større, naar man, mens man vandrer mellem de hvide Mure, tænker paa, hvorledes denne Bygning er blevet til.
To Mænd har i deres Alderdom skabt denne Bygning. Den ene har ofret hele sin store Formue paa Bygningernes Tilblivelse - den anden har ofret den sit ungdommelige friske Talent.
I St. Nicolai Kirkebygning.
Vort Billede viser det indre af den ny Kirkebygning, paa Talerstolen ses Overpræsidenten og foran Talerstolen Medlemmerne af den kgl. Familie. Om Højtidelighedens Forløb henviser til Referatet.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 11. november 1917)
Ved Indvielsen af St. Nikolai Kirkebygning.
AfDepartementschef, Lenssekretær Rentzmann.
Deres Majestæterl Deres kgl. Højheder! Kjøbenhavns højtærede Kommunalbestyrelse! Ærede Damer og Herrer!
Jeg byder Alle et hjerteligt Velkommen, og beder at Alle efter Festlighedens Afslutning vil tage Bygningens Sale i Øjesyn.
Den Plan, hvorefter og de Øjemed hvori den i Aaret 1795 den 5te Juni nedbrændte St. Nikolai Kirke er genrejst som borgerlig Kirkebygning, fremgaar med Tydelighed af min Henvendelse i Juni 1913 herom til Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse og af Magistratens Skrivelse til mig af 5te Juli s. A., hvori den efter Forhandlingerne i Borgerrepræsentationen modtog Tilbudet. Dette findes trykt Borgerrepræsentationens Samling. Det grunder sig paa min i 1910 afdøde Søsters og mit notarialiter oprettede Fælles testamente af 12te Juni 1902 med Codicil af s. D., hvori jeg, hvis jeg blev den Længstlevende, fik Bemyndigelse til at ændre det. Tilbudet gik ud paa Tilladelse til at lade genopføre Nicolai Kirke som en kommunal Kirkebygning i Forbindelse med Taarnet, i det Ydre i samme Stil som den oprindelige Kirke hvor Reformationens Lære i 1529 første Gang blev forkyndt paa Dansk her i Hovedstaden, altsaa som et monumentalt-historisk Mindesmærke herom, i det Indre til Anvendelse som Foredrags- og Forsamlingssal,, Folkebibliotek og Bymuseum. Hovedskibet blev delt i 2 etager, hvoraf den underste, den hvori vi idag er samlede, svarende til Hovedskibet i Folkekirken og de anerkendte Trossamfunds Kirker, er bestemt til Forsamlingssal for Byens Borgere, den kan rumme mellem 400 og 500 Mennesker, samt til Foredragssal - ogsaa om Emner af kristelig Natur - og den øverste Etage i Forbindelse med Lokaler i Teamet til Bymuseum. - Forsamlings- og Foredragssalen omfattede i mit Tilbud ogsaa Sideskibene, hvorved der vilde være bleven Plads til 900 a 1000 Personer, men i 1914 blev der truffet anden Bestemmelse om Sideskibenes Anvendelse. Ifølge Tilbudet skulde de 2de i Kapelstil opførte Sidebygninger, hver i 2 Etager, anvendes til Folkebibliotek, dog forbeholdt jeg øverste Etage i søndre Sidekapel mod Vingaardsstræde for Bestyrelsen, hvoraf jeg er livsvarigt Medlem, og tillige til Minde om et kjøbenhavnsk Borgerhjem fra Midten af forrige Aarhundrede - mit Fædrehjem - medens underste Etage og hele nordre Sidekapel mod Lille Kongensgade skulde anvendes til Kredsfolkebibliotek. Ifølge den nysnævnte af Kommunalbestyrelsen i 1914 tagne Beslutning skal desuden begge Sideskibene med Loftsetager og Værelserne, ialt 4, ved Podiet inddrages under Folkebibliotekerne til Oprettelse af et Central folkebibliotek, det første her i Landet. Den langt overvejende Del af Bygningen vil altsaa blive anvendt til Folkebibliotek, nemlig saaledes: I søndre Sidekapels underste Etage i Værelserne ved Podiet (Koret) bliver Centralfolkebibliotekets Hovedkontorer og Værelse for Folkebibliotekets Hovedbestyrelse.
I søndre Sideskib bliver en stor Læsesal og Avislæsestue. I nordre Sideskib bliver Udlaansiden fra Kredsbiblioteket, der installeres i nordre Sidekapels underste Etage, og i øverste Etage bliver Børnebibliotek med Børnelæsesal. Loftsetagerne over lægge Sideskibe anvendes til Bogmagasiner. Omkostningerne ved Anlæget af dette storartede Centralfolkebibliotek afholdes af Kommunen, da Merudgiften - hvad jeg straks under Forhandlingerne I 1913-14 gjorde opmærksom paa - oversteg min Ydeevne. Det har kostet over 60.000 Kr., men dette betydelige Beløb er i Virkeligheden ensbetydende med en endnu betydeligere Besparelse ved, at man undgaar Opførelsen af en særlig Bygning hertil.
Dette til nødvendig Orientering, naar Bygningen tages i Øjesyn.
Som Nikolaj kommunale Kirkebygning er genrejst efter Arkitekt Prof. A s Tegninger og overslag, staar den i udvortes Henseende som et Mindesmærke om den oprindelige Nikolaj Kirke paa Reformationens Tid, idet den er opført i nøjagtig de samme Dimensioner ved Benyttelsen af de ved Udgravningen forefundne Fundamenter. Jeg vil her indskyde, at da det viste sig, at disse var 6 Alen længere end angivet paa Tegningerne, hvorefter Overslagene var beregnede, har Entreprenørerne. Murermestrene Ph. Hansen & J. Jeppesen, Betonmurermester Børgesen og Tømrermester Winther, af Interesse for Sagen uden Vederlag opført Bygningen i sin hele Længde og fulde Højde, 324 Alen foruden Tagværket, hvilket repræsenterer en Kapital af adskillige Tusinde Kroner. Ligeledes bar nævnte Murermestre Hansen A Jeppesen samt Tømrermester Winther uden Vederlag opført det af Brandvæsenet fordrede Trappekompleks ved højre Sidekapels nordlige Ende, for at skaffe 2 Adgange til Børnelæsesalen. Det bør ogsaa nævnes, at Billedhuggeren Anders Larsen, med personlig Opofrelse og stor Talent har udført Størstedelen af Sandstensarbejdet, særlig ved det store Vindue i Øst, hvilket har været af Betydning for hele Bygningen.
Derimod er Bygningen ikke saa lang som den i 1795 brændte Kirke, da den af Kong Chr. IV., altsaa 100 Aar efter Reformationen, opførte Kor-Tilbygning mod Øst mod Nikolajgade allerede af den Grund ikke kunde genopføres, da man i saa Fald maatte ekspropriere de i Aaret 1850 opførte Bygninger i Gaden, fordi Koret strakte sig lige til Husrækkerne. Hertil havdes ikke Midler saa meget mere som Ekspropriation ikke vilde kunne ske efter Grundlovens 82, da Almenvellet dog ikke kan siges at vilde have paakrævet det, men maatte ske ved almindeligt Køb. Desuagtet er Kirkebygningen meget større end de Folkekirker, der nu opføres.
Arkitekten har til Fuldkommenhed løst den ham stillede Opgave, nemlig at opføre en Kirkebygning paa Pladsen ved Taarnet. Dette kunde efter Spirets Rejsning i 1909 ikke vel staa ene, hvor skønt og korrekt stilfuldt det end er, og en Kirkebygning er den eneste Bygningsart, som i arkitektonisk Henseende kan slutte sig til Taarnet, og som opført i sin oprindelige Stil har sand historisk Berettigelse. Det var mig en stor Tilfredsstillelse, at Landets højeste Statsmyndighed o. s. v. under en Audiens i en ganske anden Anledning
i Efteraaret 1913 af sig selv udtalte, at det var det eneste naturlige, at der paa Pladsen opførtes en Kirkebygning. Allerhøjstsamme viste derved og senere ved flere lejligheder bande at følge enhver af de Begivenheder, der rører sig hos Hovedstadens Borgere og at have samme Opfattelse som Flertallet af disse og alle Landets Borgere. Thi, bortset fra enkelte Personer og Kredse i Hovedstaden, har jeg med Glæde konstateret, at Tanken om og Realisationen af Opførelsen af denne borgerlige Kirkebygning har vundet Genklang i vide kredse over hele Landet. Hos Bonden, ikke mindst hos den jævne Mand, Folket med det enfoldige, usammensatte Sind med Barnetroen. De forstaar alle, at det ikke er rigtigt, som offentligt udtalt af en iøvrigt meget kundskabsrig, men med den kristelige Tro uforstaaende Mand, at Kirkebygningen skulde indeholde en ideel Usandhed, en Uoverensstemmelse mellem dens Udseende og de Former, den stræber efter at fyldestgøre ved dens Benyttelse. Kundskaben om Guds Ord, som det læres i Bibelen, baade det gamle og det nye Testamente, vil blive forkyndt her i Foredragssalen, men at der skulde være en Modsigelse i, at ogsaa Kundskab om andet kan forlanges, naar det kun ikke strider mod Lov og Ærbarhed, kan fornuftigvis ingen hævde. Dette være sig historiske Foredrag, paa hvilken Kirkens Reformator, Universitetslærer, Dr. Martin Luther, lagde den største Vægt, hvilket ogsaa er min Hovedinteresse, eller oplysende Foredrag af hvilken som helst anden Art, der tjener til at vække og fremme Borgernes Sans for Nutidens Fremskridt paa Handelens, Haandværkets og Industriens Omraade, og for ethvert samfundsnyttigt Øjemed. Foredragssalen er det centrale vigtigste Sted i Bygningen; dette ønsker jeg pointeret.
Det er min Tanke, at de belærende Foredrag, støttet ved de to Institutioner, som faar Plads i Bygningen, nemlig Kjøbenhavns Bymuseum, som vil omfatte Tiden fra Byens Grundlæggelse ved Biskop Absalon i sidste Halvdel af det 12te Aarhundrede indtil Aaret 1864, altsaa et Tidsrum af 700 Aar, for de historiske Foredrags, særlig Hovedstadens Vedkommende, og Centralfolkebiblioteket med tilhørende Kredsbibliotek til Slotte for saavel disse som alle andre Foredrag, vil bidrage til al højne Borgernes Tanker, at de sætter sig Maal for deres Livsvirksomhed og i deres Livsførelse søger og stræber efter at naa disse Maal. Det vil bidrage til at afholde Ungdommen fra at gaa til tomme Forlystelser og fra at give Penge ud til Pynt og Stads, men leve i Nøjsomhed og Sparsomhed. Kunde det derhos ske, at en sand og fornuftig kristelig Aand kunde gennemtrænge enhver af os, saa at vi arbejder i Flid og Fordragelighed i vor Livsgerning og med Ansvarsfølelse overfor Medmennesker, fremfor alt overfor Gud - altsaa at føre Kristendommen ud i Livet - har jeg opnåaet, hvad jeg har søgt ved at gøre min Indsats i at rejse dette Bygværk som en Kirkebygning.
Den vi ikke komme til at henhøre under Kirkeministeriet som øverste administrative Myndighed, men nærmest under Indenrigsministeriet som enhver anden kommunal Bygning og efter sine Formaal have Berøring med andre Ministerier.
Ligesom jeg selv har mit Hjem i et af Bygningens Sidekapeller, er det mit Ønske, at den kjøbenhavnske Ungdom gennem Benyttelsen af Folkebiblioteket, Bymuseet og ved at samles og klares i Foredragssalen maa føle sig som hjemme i denne Fredens Bygning, føre Hjemmets Fred og Hygge med sig overalt i Livet, saa man mærker, de er udgaaede fra et godt Hjem.
De fleste af Bygningens Sale staar endnu tomme, idet af Folkebibliotekerne kun Centralbibliotekets Hovedkontor er indflyttet siden Maj d. A., medens Kredsbiblioteket først i Januar n. A. vil flytte ind i nordre Kapel, og samtidig dermed aabnes Udlaanssalen i nordre Sideskib og Læsesalen i søndre Sideskib (antagelig til Nytaar), og først da vil Biblioteket, der af Bestyrelsen fremtidig ønskes benævnt Kjøbenhavns Stadsbibliotek, blive taget i Brug.
Bymuseet vil først fra April n. A være færdigordnet i Museumssalen, der er ovenover denne Sal af samme Længde og Bredde samt i Lokaler i Taarnet. I Taarnet, som indtil 1913 var et højt, tomt Rum helt op til over Vægtergangen, over 70 Alens Højde, var der aabne Trapper, øverst Stiger, medens nu en bred, lukket Trappegang, først med Indgang til Orgelpulpituret, efter næste Afsats til en Sal med Vindue til Admiralgade, bestemt til mindre Forsamlinger, 80-100 Personer, nærmest tænkt til Brug for Holmens Sogns Menighed, f. Eks. Bibellæsning, hvilket selvfølgelig og saa kan ske i Foredragssalen, hvis vedkommende Præst har en meget stor Tilhørerkreds, paa bestemte Tider efter nærmere Aftale med Bygningens Bestyrelse. Efter de to næste Trapper kommer man til Bymuseets Lokaler. I Forhallen hertil er hver Sten støbt med Kjøbenhavns Vaaben. Museumssalen staar, som tidligere sagt, tom, hvorved dens arkitektoniske Skønhed fuldt ud kommer til sin Ret. Senere vil den blive delt ved spanske Vægge i 8 Afdelinger, hver for en vis Aarrække af Byens Historie, begyndende fra dens Grundlæggelse ved Bisp Absalon, dernæst dens Ophøjelse til Hovedstad i 1448, dernæst Reformationen i 1530, dernæst Christian IV’s, derefter Tiden for Byens Belejring, for Enevældens og Pietismens Tid, for Byens Handels- og Storhedsdage i Slutningen af det 18de Aarhundrede og endelig for den nyere Tids Historie indtil 1804.
Forinden Overdragelsen af Kirkebygningen til Kommunen, være det mig tilladt at takke enhver af de Tilstedeværende; en underdanigst Tak til Ds. Majestæter Kongen og Dronningen, med særlig Tak for, at Ds. Majestæter og Hds, Majestæt Enkedronningen, lige allernaadigst, samt at Ds. Kg!. Højheder Kongehusets Prinser og Prinsesser har villet overvære Kirkebygningens borgerlige Indvielse ved dens Overdragelse til Kommunen. Jeg takker al oprigtigt Hjerte Kjøbenhavns .samlede Kommunalbestyrelse: Magistraten, Overpræsident, Borgmestre og Raadmænd, og alle Borgerrepræsentationens Medlemmer for den Forstaaelse, jeg til enhver Tid har mødt hos disse Myndigheder af Borgerrepræsentanterne. Jeg gentager min Tak overfor Overretssagfører Becker, der kendte vort fælles Testamente og ønskede at faa det udført i levende Live, fordi han gav mig Vink om det belejlige Tidspunkt ved i Marts 1913 at forelægge Planen om Slagtebodernes Fjernelse og Pladsens Anvendelse. Ogsaa en særlig Tak til Borgermagistratens Medlemmer, ganske særlig til Borgmester Jensen, for den udmærkede Støtte, han fra den Dag, Jeg forelagde ham og Udvalget Planen, har givet mig, og for hans Imødekommenhed og besindige Rtaad. Jeg takker Arkitekten, Professor Amberg og hans nærmeste Medhjælpere, Arkitekt Martin Petersen og samtlige Haandværksmestre, Svende, Lærlinge og Arbejdere, som ivrigt har arbejdet og fremdeles arbejder paa Bygningens Fuldførelse, for deres udmærkede Arbejde. Ligeledes takker Jeg Ingeniøren, cand. polyt. Danstrup og andre, der har været beskæftiget som Installatører og Montører m. fl. under Tilsyn af kommunale embedsmænd. De ledende Mænds Navne er indskrevne i Grundstenens Fundament.
Først og sidst takker Jeg dog Gud, fordi det blev mig forundt at være i Stand til at lade opføre og at opleve Fuldførelsen af denne Kirkebygning, og beder jeg Gud om, at det ogsaa maa blive mig forundt at opleve, at det Formaal, hvortil den er rejst føres ud i Livet og kommer til at virke til Slægtens Udvikling og Fremgang i Kundskabsfylde og sand kristendom. Hertil hører ikke indgaaende Kendskab til de mange hellige Skrifter eller idelig kun at høre Prædikener herom, men det turde være tilstrækkeligt, men ogsaa nødvendigt, at man kender de ti Lovens Bud i det gamle Testamente og at søge at holde disse Lovens Bud, og at man kender sit Fadervor, som Jesus Krlstus lærte sine Disciple, og at stræbe efter I sit daglige Liv, i sit Hjem og i sin Virksomhed at leve derefter, for sammen med de Kære forudgangne, dem, som uegennyttigt har holdt af os, og hvis Minde vi frede, at kunne opnaa det evige Liv i Guds Rige, uden hvilket Livet her paa Jorden vilde være hensigtsløst. Fra denne Kristentroens Grund viger jeg ikke et Hlaarsbred nogen Stund, som Kingo siger i en af sine Salmer. Skulde jeg synde herimod, endog blot i Tanken, vilde Gud ramme mig, og Jeg vilde forspilde det evige Liv, og jeg frygter hans Dom mere end Menneskers Dom over mine Ord og Handlinger i det borgerlige Liv.
Fader vor - - Amen!
Hermed overdrager Jeg Nikolaj Kirkebygning, “genrejst Gud til Ære og Medborgere til Gavn" til min Fødeby, Kjøbenhavn, Danmark Hoved- og Residensstad, og beder jeg Byens kommunale Bestyrelser, Magistrat og Borgerrepræsentation, med hvis Udvalg Jeg vedblivende skal have den Ære at samarbejde, at modtage Bygningen.
(Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 12. november 1917).
Det skulle ikke gå som Rentzmann spåede i sin tale. Den 15. august 1917 havde Københavns Kommune ladet Ernæringsrådet overtage det meste af kirken. Bymuseet flyttede aldrig ind, og Hovedbiblioteket blev henvist til et af sideskibene, samt som kompensation Helligåndshuset. Om Ernæringsrådet, se online "Ernæringsraadet" som indeholder mange fotoer fra Nikolaj Kirkebygning.
Ernæringsrådet flyttede et par år efter 1. verdenskrigs slutning. I januar 1922 åbnede kirke- og foredragssalen, den 12. januar hovedbibliotekets læsesal. Men Hovedbiblioteket var nu så stort at der ikke er plads i Nikolaj Kirke, og den midlertidige ordning med helligåndshuset varede indtil flytningen til Kultorvet i 1957.
Folkebibliotek i Helligaandshuset
Vort Billede viser det smukke Rum, hvor Bibliotek og Læsesale midlertidig skal Indrettes, og det er ganske Interessant at vide at det var her var Bibliotek for ca. 800 Aar siden, Idet en gammel katolsk Lærd skænkede Universitetet en Bogsamling, som opbevaredes her. Den blev den første Spire til det nuværende Universitetsbibliotek.
Det smukke nye Inventarium, som Kommunen har ladet lave til Nikolaj-Bygningen, skal opstilles delvis i Helligaandshuset, og ved at anbringe Bogreoler mellem Søjlerne l Rummets Midte, deles dette i to Afdelinger, hvoraf den ene vil blive benyttet til Bogudlaan og Bibliotek, medens der i den anden Indrettes to Læsestuer - den ene for Avislæsning.
For Besøgende i Læsestuen staar Haandbøger af enhver Art til Raadighed. En paatænkt Læsestue for Børn, der skulde have været etableret I Nikolaj-Bygningen, kan der ikke blive Plads til i det midlertidige Lokale.
Det er muligt, at Biblioteket ret snart flyttes til Nikolaj-Bygningen, hvor Hovedbiblioteket allerede findes, Idet Ernæringsraadet ønsker at faa Lokaler paa Kristiansborg, hvor der antagelig snart vil kunne Indrettes en Del Kontorer, hvis Størrelse og Beliggenhed bedre tilfredsstiller Kravene end Lokalerne i Nikolaj-Bygningen.
(Social-Demokraten 3. februar 1918).
Da Hovedbiblioteket i 1957 flyttede til Kultorvet, forfattede ukendte medarbejdere nedenstående vise som fortæller om hvordan de oplevede deres tid her. Sangteksten er uden årstal, men må vel være fra efter Hovedbiblioteket flyttede til Kultorvet. Melodien kendes også som “Sølvstænk i dit gyldne hår”.
Minefeltet: Da Hovedbiblioteket holdt til i Nikolaj kirke, var det navnet på værtshuskvarteret omkring Nikolaj Plads, kendt fra Tom Kristensens bog “Hærværk”. Her holdt for bohemer, kunstnere, livskunstnere, excentrikere og særlinge til, fx Jens August Schade, Tom Kristensen, Otto Gelsted og Sigfred Pedersen. Nogle af værtshusene eksisterer stadig, omend nu med et andet klientel: Galatheakroen, Skindbuksen, Lauritz Betjent og Vingaarden.
Toneskred: Der var et orgel i Nikolaj Kirke hvor organisten øvede sig. Midt i kontortiden. Dette er berettet fra adskillige.
Hvad der mentes med Stadsbo og VB står hen i det uvisse.
Nikolajvisen
(Mel.: Darling, I am growing old).
Ofte, når jeg set tilbage
på min lange livsens vej,
mindes jeg de skønne dage
i det gamle Nikolaj.
Over lave, røde tage -
minefeltets tågekaj -
stod i nætter og i dage
tårnet på Sankt Nikolaj.
Hjertet gemmer end et billed
fra den allerførste dag,
da som ung elev man stilled’
under kirkens mørke tag.
Rundt om spirets gyldne kugler
strandens hæse måger skreg
for at hilse på de ugler,
som holdt til i Nikolaj
Ugler var de ikke alle.
Nogle syntes skabt til fryd.
Men hvis hjertet ville falde,
mødte det en mur af dyd.
Lange lokker, lange kjoler,
ubemalet kontrafej,
det var ærbarhedens symboler
i det gamle Nikolaj
Hvilken ny, atletisk kriblen
her i sjæl og krop man fik.
Stadsbo spurgte straks disciplen:
“Er De flink til gymnastik?”
Stejle, skumle vindeltrapper
gjorde tit en yngling bleg -
skjulte rum og små karnapper -
sådan var Sankt Nikolaj
Gamle rygter, som fortæller
ting, hvis sandhed står på spil,
hævder, at i husets kælder
holdt en varmemester til.
Sådan siger folkesnakken
derfra fandt tobaksrøg vej!
Hvilken løgn, når nu tobakken
var forbudt i Nikolaj.
Alting leved’ efter loven:
Bogens hus er stilheds sted.
Dog, fra hvælvene fra oven
brast der stundom toneskred.
Dette vækked’ brat kontoret
samt en salig tro hos mig:
der sang engle med i koret
i det gamle Nikolaj.
Og jeg husker endnu VB -
broget, ja, såvel som hvis.
Der var mange ting at se te’
også i den gamle tid.
Enkelte, som ville låne,
steg til vejrs og opgav ej,
før de stod hos sol og måne
oven på Sankt Nikolaj.
Jævninge fra hele byen
mødtes her til årlig prat,
altid opstemt af menuen:
sodavand og frugtsalat.
Den slags tradiadditioner,
som vi træffer på vor vej,
kan forene mænd og koner -
også dem i Nikolaj.
Kære, gode gamle minder
fra min fordums hyggekrog -
oh, jeg mærker nok, I binder
hjertet med Jert stille sprog.
Ad det nye effektive
skal man ikke kimse, nej.
Men mit hjerte måtte blive
i det gamle Nikolaj.
Se også en animation over hvordan hovedbiblioteket blev indrettet efter 1917.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar