Den 26. marts 1913 døde provst Jørgen Brix. Han blev begravet på Vestre Kirkegård. Nedenfor nogle avisartikler fra hans liv.
En Præsteudnævnelse. En Indsender skriver i "Mrgbl". At Kultusministeriets Fordeling af Præsteembederne har stillet de uindviede - ogsaa de indviede - adskillige Grader, som ikke var til at løse efter Regler og Principer, det er en gammel Egenskab ved Besættelserne. Hr. Scavenius har ikke i denne Henseende gjort noget Brud paa det bestaaende; der er ogsaa i hans Embedstid sket Udnævnelser, ved hvilke man forgjæves søger efter et almen gyldigt ledende Princip. I Skjødstrup, Grenaa Egnen, blev for kort Tid siden Embedet ledigt. Der var omtrent 30 Ansøgere, af hvilke den ældste var Kandidat fra 1869 - nemlig Pastor Hauch fra Agri ved Kalø. Deretter fulgte en Del Laudabilister fra Aarene efter 1870, saaledes Pastor Brix i Hammelev ved Grenaa fra 1875. Et stort Flertal af Beboerne i Skjødstrup Sogn ansøgte om at faa Pastor Hauch; en Deputation af tre Mænd tog til Kjøbenhavn med Ansøgningen og overrakte den til Kultusminister Scavenius med Bøn om, at han vilde beskikke Pastor Hauch HS. Exc. svarede, at hvis Hauch var blandt den Halvdel, som kunde komme i Betragtning, skulde han gjøre alt for at faa Hauch beskikket. Pastor Hauch stod som den næstældste Ansøger fra 1869 højt i Rækken af hin Halvdel - og saa blev Pastor Brix (fra 1875) beskikket. Hvilke Hensyn der har været ledende ved dette Valg kjender ikke jeg, thi jeg kan ikke lade gjælde som god Forklaring, at Pastor Brix har været Huslærer hos Hr. Scavenius; men der er i Sognet opstaaet en stærk Misstemning over det trufne Valg. Jeg tilføjer, at Pastor Hauch var, saa vidt kjendes, udmærket anbefalet baade af Provst og Biskop; hvorledes Pastor Brix havde det i den Retning, ved jeg ikke.
(Horsens Folkeblad 11. februar 1884).
I 1898 blev Brix konstitueret som provst for Ø. Lisberg, Mols og Sønder Herreder. I juni 1899 protesterede Brix mod Skjødstrup sogneråds beslutning om at anlægge en kortere offentlig vej fra Studstrup til Skjødstrup og ekspropriere fornøden jord fra præstegårdens mark. Proprietær Secher og gårdejer R. Pedersen forhandlede med præst og sogneråd om sagens ordning. Præsten forlangte 700 kr. for afståelsen af jorden. Men sognerådet havde kun 650 kr. Amtsrådet forkastede med 5 stemmer mod 3 at der skulle foretages ekspropriation.
Præsten glemte det.
Provst Brix i Skjødstrup skulde en Dag i forrige Uge have begravet en Arbejdsmands Barn. Man mødte til den af Præsten ansatte Tid og ventede henved en Times Tid. Saa fik man Bud, at Provsten var rejst til Aarhus og havde forglemt Begravelsen. Der blev sendt bud til Pastor Knuppert, men han var optaget af Tjenesteforretninger. Familie og Følge maatte saa gaa hjem, og man tænkte ikke saa lidt harmfulde over Provstens Glemsomhed. En Dagløn havde de fleste tabt ved den Affære.
(Demokraten (Århus) 2. juni 1902).
Den 16. maj 1902 blev den 22-årige pige Marie Sørensen i Hjortshøj myrdet. Det vakte enorm opsigt i landets aviser. På trods af bl. a. Københavns Politis undersøgelser blev det aldrig opklaret. Politiet mistænkte en tilsløret, mørkt klædt og mørkhåret dame som en gammel, drikfældig og noget affældig mand, Peter Sommer skulle have set nær mordstedet. Også en undvegen fange fra Horsens Tugthus kom på tale. Alle de anholdte - bl. a. en landbrugselev fra Horsens, Holger Jensen (Møn), Oskar Møller og Marie Sørensens forlovede agent Nielsen - blev løsladt efter afhøringerne.
Politiet mistænkte en overgang også faderen Jens Peter Sørensen, se Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger 20. juni 1902. Hans kone døde under "mystiske omstændigheder" 8 år tidligere, og rygterne gik hurtigt i gang om at han så "nok også" havde slået datteren ihjel. Tiiltatle n måtte imidlertid frafaldes, men mistænksomheden gjorde at han måtte flytte til Vestjylland. Han søgte efterfølgende erstatning for uberettiget anholdelse (1908).
I juli 1902 blev der sat en mindeplade op af ejeren på Hjortshøjlund (propr. Secher) i form af en marmorplade på det egetræ ved Blåkjær hvor liget var blevet fundet. Snart blev slugten hvor modet blev begået, blev snart et valfartssted for togrejsende, bilister, cyklister, hyrevogne m. m.
Flere unavngivne "eksperter" (kriminalister) udtalte at der var grund til at iværksætte en kommissionsundersøgelse af mordet. bl.a. den myrdede Marie Sørensens bror, opdagelsesbetjent Sørensen Hjortshøi. Der blev begået adskillige fejl i forløbet, især af herredsfogden, den 70-årige Honnens som nægtede en kommissionsundersøgelse:
Hjortshøimordet. "Samfundet" meddeler, at Herredsfoged, Kammerjunker Honnens den 23de Septbr. har tilskrevet Provst J. Brix i Skjødstrup følgende:
Den 23 September 1902.
Amtet har under 22de ds. meddelt mig Justitsministeriets Skrivelse af 19de ds. saalydende:
"I Anledning af et hertil indkommet Andragende, hvori en Del Beboere af Hiortshøiegnen anholder om, at der maa blive nedsat en allerhøieste Kommission til Undersøgelse af det den 16de Mai d. A. forøvede Mord paa Pigen Marie Sørensen af Hjortshøi, skal man anmode Hr. Kammerherren om at foranledige, at det tilkjendegives Provst J. Brix, Skjødstrup, paa Andragernes Vegne, at Ministeriet ikke finde Anledning til at nedsætte nogen Kommission til Foretagelse af den anførte Undersøgelse.
En i Anledning af den nævnte Henvendelse direkte fra Herredsfogden i Rougø, m. fl. Herreder indhentet Udskrift af det ved bemeldte Herreder optagne Forhør med tilhørende Bilag, bedes tilstillet bemeldte Embedsmand."
(Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger 2. oktober 1902).
Marie Sørensens bror skulle være i besiddelse af et brev fra USA hvor en ung dansker tilstod mordet. Brevene blev aftrykt i Social-Demokraten 7. august 1902 samt i Samfundet (København) 7. august 1902. Emil Schumann fra Astoria, Oregon meddelte i juli 1904 at en vis Valdemar Jensen i en brandrt skal have indrømmet mordet på Marie Sørensen som han var forlovet med. I USA skrev en udvandret dansker, Georg v. Axen to breve (hhv. 25. maj og 25. juli 1904)til Rougsø herredskontor at han var i besiddelse af oplysninger som kunne opklare mordet.
Anholdelserne af mistænkte fortsatte i de følgende år. Mordet er aldrig opklaret.
Provst Brix i Skjødstrup.
I Strid med Naboerne.
Fru Skjødstrup meddeles os, at "Aarhus Amtstid." har gjort sig selv til Grin ved den stærkt rosende Artikel, den for nogen Tid siden bragte om Provst Brix. Er der nogen, der ikke er afholdt, og er der nogen, der har levet i Ufred med Naboer, saa er det Provst Brix.
Han flyttede Kirkestien paa den nordre Side af Præstegaarden for at faa mere Jord. Beboerne protesterede, da Stien havde været paa samme Sted en Mængde Aar. Men Provsten sagde, at det brød han sig ikke om.
Provsten tog tiden videre et Stykke af Vejskraaningen paa den vestre Side af Præstegaarden, saa han fik en. 1½ Alen Jord mere, skønt Vejvæsnet ejer Jorden en Alen fra Kanten af Vejskraaningen. Vejmændene har Ordre til at paase, at der ikke sker Krænkelser, og der skete Anmeldelse til Vejassistent Jensen (nu Bivejinspektør i Randers), men han blot trak paa Skulderen. Møller Jensen, Segalt Mølle, søgte om Tilladelse til at afgrave Skraaningen paa lign. Maade som Provsten, men det blev nægtet.
Lige op ad Vejen paa den indvundne Jord, anlagde Provsten en Aljebeholder, der undertiden flød over og Aljen løb i Grøften gennem Byen til stor Gene for Beboerne. Men det brød Provsten sig ikke om, skønt det var ulovligt.
Da Bager Sørensen døde, flyttede Provsten Skællet syd for Præstegaarden lidt ind i Bagerens Have, saa et Lysthus ødelagdes. Det blev meldt til Skifteretten, og Præstens Arbejdsmand aflagde Ed paa, at der var funden gamle Gærdepæle. Saa lod Skifteretten Sagen falde, i Stedet for at foranledige Opmaaling.
Ogsaa syd for Præstegaarden flyttede Provsten Skællet ud mod afdøde Gaardejer N. Steffensens Mark. Steffensen anlagde Sag, Provsten fik fri Proces, og han sagde til Steffensen, at han nok skulde holde ud med ham. Da Partiet var ulige, idet Steffensen selv skulde betale Retssagen, opgav Steffensen Sagen paa Halvvejen, Provsten beholdt Jorden og slap saaledes i juridisk Henseende heldigt fra Affæren. Denne Sag blev meget omtalt, og det vil maaske endnu erindres, at en af Aarhus mest bekendte Sagførere i et i Aarhusblad skrev en Artikel, hvori Provstens Adfærd skarpt kritiseredes.
(Demokraten (Århus) 27. februar 1909).
Jordefærd.
Provst Jørgen Brix.
Provst Jørgen Brix, der i mange Aar har været Sognepræst i Skjødstrup i Aarhusegnen, blev igaar Eftermiddags begravet fra Vestre Kirkegaards Kapel. Skønt Begravelsen saaledes fandt Sted langt borte fra den Egn, hvor den afdøde Provst levede og virkede, var der dog mødt et meget stort Følge, hvoriblandt mange fra Aarhus- og Randersegnen. Af Enkeltpersoner nævner vi Præsterne Melding, Martensen-Larsen og Holmer fra Hovedstaden. Provst Balslev. Lundby, Pastor Dorph, Førslev, Folketingsmand, Pastor Poulsen, Hvilsager, Pastor Knuppert, Hjortshøj, og Pastor Dohn, Ø. Snede. Endvidere bemærkedes Professorerne Fenger, Haslund og Steenstrup, Komponisten Asger Juul, Ingeniør Bird, Overretssagfører V. Secher, Distriktslæge Lemming, Nyborg, samt hans gamle Elev, Godsejer Fr. Scavenius. I sin Tid var Provst Brix Huslærer paa Gjørslev.
Biskop Sophus Sørensen, Aarhus, indledede efter Salmen "Guds Fred er mer end Englevagt" med at lyse Herrens Fred over Baaren. Det var med dyb Vemod, han talte ved denne Kiste, thi mellem den Afdøde og ham havde der været et ubetinget Tillidsforhold. Brix var en Mand, der indgød Tillid, en sjælden dygtig og til det yderste samvittighedsfuld Medarbejder og en god Ven. som det var svært at skilles fra. Provst Brix var en Mand med en fast Villie, en Mand, der fyldte, hvor han stod. Han vidste, hvad han vilde, og hvad han udrettede, prægede han med sin Villies Kraft. Med Udholdenhed fulgte han sit Maal og veg ikke tilbage for en Kamp. Vel kunde det ske, at han derved kom til at skade en og anden, men det skal her siges om ham, at han altid kæmpede for, hvad han mente, der var Sandhed og Ret. Han var en udpræget Personlighed, som det var godt at møde. Til denne faste Mandighed var der knyttet en udpræget Rumlighed, og bag hans tilsyneladende Barskhed var der en elskværdig umiddelbar Barnlighed. I mange Aar var han knyttet til Skjødstrup Præstegaard, som det havde været svært for ham at forlade, men dér drog han nu sit sidste Suk, inden det blev nødvendigt for ham at trække sig tilbage fra sin Gerning.
Derefter talte den Afdødes Broder, Sognepræst K. L. Brix til Engom ved Fredericia. I en varmhjertet Tale skildrede han Dødsfaldets smertelige Betydning for Slægten og gav en Skildring af, hvorledes Broderen gennem Troen var bleven den karakterfaste og dog samtidig sagtmodige Mand, om hvem man med Rette kunde sige. at der stod on Mand bag Ordene. Selv sagde han: Hellere handle end snakke. Sluttelig henvendte han nogle hjertelige Ord til Afdødes Hustru og Datter.
Endelig traadte Afdødes anden Broder, Pastor C. E. Brix til Jydstrup og Valsølille ved Ringsted, frem foran Kisten og gde den Afdøde et kort og følt Farvel.
Efter Salmen "Som Dug paa slagne Enge" bar Slægten Kisten - der var smykket med en Mængde Kranse, deriblandt en Sølvkrans fra Lærerne og signerede Blomsterdekorationer fra Thorsager-Bregnet Sogne, fra Provsterne i Øster Lisbjerg, Mols og Sønder Herred, fra Randers Amts Skoleraad og fra Personalet paa Evert Maltfabrik, som ejes af en Broder til den Afdøde - ud af Kapellet, og selve Jordfæstelsen fandt Sted i Familiegravstedet paa Vestre Kirkegaard.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 3. april 1913).
Provstinde Nanna Brix bliver i Morgen 70 Aar.
Hun er Datter af Peder Dorph, der var Præst i Øster Egesborg, og som biede hende til den senere Provst Jørgen Brix, Præst i Skjødstrup; hendes to Sønner var lige i Forvejen ogsaa blevet gift med gejstlige, Marie med Pastor Janus Thygesen i Odder og Ingeborg med Provst Lauritz Balslev i Lunde.
Provst Brix var en nidkær, myndig Prælat, Provstinden var og er Typen paa en mild, aandelig interesseret dansk Præstehustru.
(Nationaltidende 19. juni 1926. 2. udgave).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar