Efter Højesteretsdommen og efter at være blevet afskediget fra sit embede, fik Malling-Holm den 19. maj 1884 meddelt beskikkelse som overretssagfører. I 1885 flyttede han til Svendborg. På grund af dårligt syn blev han senere klasselotterikollektør i Odense. Han skrev flere lange artikler hvor han titulerede sig som overretssagfører i Sorø Amts-Tidende eller Slagelse Avis fx "Vor kriminelle retspleje" 28., 30. september og 4. og 7. oktober 1886. I Svendborg var han med som taler på et politisk møde i marts 1886 for Højre.
En interessant Tvverisag er i Følge Svendb. Av. for nogen Tid siden bleven paadømt ved Sunds Gudme Herreders og Len Birks Extraret.
En Stenhugger var bleven angivet for Tyveri af 24 tilhuggede Brosten, og han tilstod strax under det første Forhør, af egen Drift og uden nogen Pression fra Forhørsdommerens Side, at han havde gjort sig skyldig i det ham paasigtede Tyveri.
Senere tilbagekaldte han vel sin Tilstaaelse, men uden at kunne anføre noget til Bestyrkelse af Tilbagekaldelsen. Han blev derfor tiltalt.
Hans Fader havde imidlertid henvendt sig til Overretssagfører Malling Holm med Anmodning om at paatage sig Sønnens Forsvar, hvad denne da ogsaa efter nogen Betænkelighed gik ind paa, uagtet Sagen maatte synes temmelig haabløs.
Efter at Hr. M. Holm havde faaet Arrestanten løsladt af Arresten, lykkedes det ham ved at underkaste Forklaringerne og de fremkomne Oplysninger en grundig Kritik at godtgjøre, at tiltalte ikke kunde have udført det Tyveri, som han havde tilstaaet. Dels ved at henlede Opmærksomheden paa, hvor umuligt det er af en Bunke paa 3-400 Brosten at gjenkjende 24 Sten som ens egne, og at derfor den bestjaalnes Ed paa, at de udtagne Sten vare hans, ikke kunde have nogen Betydning i Sagen, dels ved at udmaale Vejlængden og paavise, at den formentlige Tyv maatte have gaaet ca. 2 Mil og anvendt ca. 3 Timer for at udføre et ubetydeligt Tvveri, uagtet han vilde have haft større Fordel af at undlade det og anvende Tiden paa sin Arbejdsplads, og dels ved at fremhæve andre Omstændigheder, som bleve oplyste under et nyt Forhør, blev det gjort tilstrækkeligt klart, at Tilstaaelsen maatte være urigtig.
Som Følge deraf blev den tiltalte frifunden.
(Frederiksborg Amts Avis 30. december 1886).
Ved debatten om retsreformen i starten af 1900-tallet blev Malling-Holm flere gange nævnt som et skræmmeeksempel på manglerne i den gamle. Således fx i Næstved Tidende. Sydsjællands Folkeblad 7. juni 1903, 2. udgave: "Ved omtalen af Retsreformen fremhævede han [Rasmus Nielsen] den Skandale, der var begaaet af Malling-Holm i Præstø. De unge Mennesker, der ved denne Lejlighed blev ødelagt, vilde sikkert være bleven reddede, hvis vi havde haft Mundtlighed og Offentlighed i Retsplejen"
Da han døde i 1913, blev hans rolle i Krigen 1848-1851 fremhævet i flere aviser, skønt han kun havde deltaget i starten, hvorefter han fik tyfus og blev hjemsendt.
Afdød Veteran. Der er ikke ret mange tilbage nu af de gamle Soldater fra Treaarskrigen, det tynder stærkt ud i Rækkerne. Atter har en at dem, der i 1848 med Begejstring meldte sig under Fanerne for at kæmpe for Fædrelandet, lukket sine Øjne, idet fhv. Overretsprokurator Malling-Holm er afgaaet ved Døden Skærtorsdag Aften i sit Hjem i København.
Malling-Holm var en Søn af Herredsfoged, senere Byskriver i Roskilde, Holm, og fødtes paa Langeland den 28. Juni 1828.
Da Oprøret brød ud i Hertugdømmerne og Danmark var i Fare, meldte den knapt 20-aarige unge Mand sig som Frivillig og blev antaget ved Infanteriet. Han kom dog kun med i Begyndelsen af Krigen, idet han fik Tyfus og hjemsendtes. En Broder til Afdøde, som var blandt de frivillige Herregaardsskytter, blev saaret og ligeledes hjemsendt kort efter Krigens Udbrud.
Afdøde kom senere til Københavns Politi, hvorfra han blev Borgmester i Præstø. Han tog dog efter nogle Aars Forløb Afsked fra sit Embede og nedsatte sig som Overretsprokurator i Svendborg. Hans Syn blev imidlertid stærkt svækket, hvorfor hanafstod sin Forretning og overtog en Klasselotterikollektion i Odense.
I de senere Aar boede Afdøde i København; han var nu tilsidst omtrent blind.
Den gamle 85-aarige Veterans Ligbrænding foregaar fra Krematoriet paa Tirsdag Kl. 1.
En Søn af Afdøde er Brænderibestyrer, cand. pharm. Holm de danske Spritfabriker, Roskilde.
(Roskilde Avis 22. marts 1913).
Dødsfald.
Fhv. Borgmester i Præstø, en Tid Overretssagfører i Svendborg og senere Klasselotterikollektør i Odense Malling Holm er Skærtorsdag afgaaet ved Døden i København, 85 Aar gammel.
I 1883 fik han sin Afsked som Borgmester i Præstø paa Grund af en ham overgaaet Højesteretsdom for Benyttelse af ulovlige Tvangsmidler over for en Person, der var arresteret som mistænkt for Brandstiftelse.
Som Politimester havde Malling-Holm for øvrigt indlagt sig Fortjeneste i Præstøegnen ved at opklare forskellige Brandstiftelser. Den i omtalte Højesteretsdom udtalte han sig meget bittert om, og man forstaar næppe, at denne usædvanlig mildt tænkende Mand skulde have anvendt ulovlige Tvangsmidler over for Arrestanter. Hans øvrige Forhørsvirksomked, hvoraf en Del er offentliggjort, lyder nemlig paa det modsatte.
Han var af udpræget human Tænkemaade og dømte altid ud fra den Betragtning, at Menneskeslægtens Særpræg ikke saa meget er Slethed som Svaghed.
Malling Holm var en livlig, interesseret Mand. og mens han var i Svendborg, deltog han ofte i den offentlige Diskussion gennem nærværende Blad, og han gjorde det altid dygtigt og interessant
I sine sidste Leveaar mistede Malling-Holm Synet, der i flere Aar i Forvejen havde været svagt. Dog vedblev han at være i Stand til at kunne skrive læseligt, og det er ikke mere end et Aarstid siden, vi modtog et egenhændigt Brev fra ham.
(Svendborg Avis. Sydfyns Tidende 25. marts 1913. 2. udgave).
Malling-Holm blev kremeret på Bispebjerg Kirkegårds krematorium.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar