Gasbelysning. Aarhuus, den 3die Januar. Igaar Aftes var det usædvanligt levende paa vore Gader. Det var i Anledning af Gasbelysningen, som første Gang var tændt. Da det var Maaneskin tillige, kunde man endnu ikke rigtigt bedømme Gasflammernes Styrke og Klarhed. Men eftersom det var første Gang, og altsaa kun en Prøve, forekom de os at være meget tilfredsstillende. (Ligesaa glædeligt som det er, at den ene Kjøbstad efter den anden ved egne Midler drager Omsorg for en bedre Belysning ved Gasanlæg, lige saa sørgeligt er det, at Hovedstaden endnu bestandig trods de idelige Erindringer derom, staaer tilbage i saa Henseende. Belysningen har aldrig været saa slet som i denne Vinter. Nytaarsmorgen, da Folk vilde besøge Guds Huus, vare alle Lugter slukkede, og det var saa bælmørkt , at man neppe kunde see nogle Skridt fra sig, hvilket var til saameget større Ulempe, som det var et rædsomt Veir. Hvorlænge ville dog de mange brave Medborgere, som med saa megen Varme udtale sig for og tage sig af gjennemgribende Reformer i Statens Anliggender, vise saamegen Ligegyldighed for Stadens!
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5. januar 1855, 2. udgave).
Der var 164 gasgadelygter på daværende tidspunkt i Århus. Gassen blev leveret af Aarhus Gasværk. Gasbelysningen blev udskiftet med el 1899-1904.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar