01 marts 2021

Sammenstød i Svabsted. (Efterskrift til Politivennen)

Svabsted, d. 31. Dec.

- (Fl. Zt.) Spiritussen har, foruden mange andre, ogsaa den slette Egenskab, at den gjør mange Mennesker stridige og tossede. Derpaa havde vi her et Exempel anden Juledag ved et Dandsegilde, hvor der blev tappert drukket og hvor det da faldt nogle Gjæster ind ogsaa at aflægge Prøver paa deres Tapperhed ved i deres Ruus at afsynge saadanne Sange, som man sang i hiint gale Aar, da hele Verden var beruset. Det gjorde man, omendskjøndt nogle Gensdarmer boede tæt i Nærheden. Disse indfandt sig nu ved Koncerten og begyndte at notere sig Sangernes Navne, hvorover disse Sidste naturligviis bleve meget opbragte, og for at forsvare Sangfriheden appellerede de til den ædle Næveret. Det syngende Personales Overmagt var saa stor, at Gensdarmerne maatte trække sig tilbage til deres Værelser. Den rasende Sværm fulgte efter dem og troede, at den lille Kastning kunde tages i en Haandevending, Man slog Dørfyldingerne ind, aabnede udenfra et Bombardement med Stene og lod sig ingenlunde afskrække ved den Trusel, at der vilde blive skudt, naar man ikke ophørte med Bombardementet, Desværre skal Urostifterne først vare komne til Besindelse, efterat der virkelig var bleven skudt og en Mand truffen. Der er allerede indledt Undersøgelse mod Tumultuanterne, og flere af dem vil vel længe komme til at føle Svien af denne Ruus

(Dannevirke 4. januar 1855).


Fra Svabsted hedder der i "Flpst.": Anden Juledag var der Dands her l Byen og netop paa der Sted, hvor de her stationerede Gensdarmer logere. Gensdarmerne vare ude at vigilere, og da de ingen Ordre havde til at overvære Dandsen, saa kom de først sent om Aftenen Hiem og begav sig strax paa deres VærereIse. Her hørte de nu, at man i Dandse- eller Drikkesalen høit istemte "Schleswig-Hoistein meerumschlungen"; de gik derfor ind, for at notere dem, som deltoge i Sangen, og opfordrede Værten tillige til at bevidne Sagen. Men nu omringede Gjæsterne dem, og Gensdarmerne maatte gjøre Brug af deres Sabler, som bleve dels bøiede dels brukne itu. Det kom til Haandgemæng; dog endelig slap Gensdarmerne ind i deres Værelse, men de bleve forfulgte og man slog Fyldingen i Døren ind. Gensdarmerne bevæbnede sig nu med deres skarpladte Geværer og satte Bajonetten paa, hvorved de haabede at adsprede Mængden, men da det ikke hjalp og de endog bleve modtagne med Stenkast, hvoraf den ene Gensdarm blev truffet i Hovedet, gave de "Fyr". Efter Sigende have begge Kugler truffen den samme Mand, som sandsynligvis maa bøde med Livet for denne Spas. Gensdarmerne skulle være slemt medtagne af Slagsmaalet og den Ene af dem skal have faaet Øiet slaaet ud. Der er indledet Undersøgelse.

(Ribe Stifts-Tidende 9. januar 1855)

Denne artikel blev bragt, med følgende tilføjelse:

Gendarmeri-Inspecteuren har selv været her, og jeg tvivler ei paa, at vor høitelskede Amtmand, Johannsen, er ligesaa "entrüstet" over disse Schl.-Holst. Exesser, som vi Andre; thi han var og er jo, som bekjendt, en af dens - Modstandere

(Bornholms Avis. Kongelig ene privilegeret Avertissements-Tidende 12. janur 1855).

Svabsted ligger ca. 10 km. sydøst for Husum i Slesvig. Flækken havde på daværende tidspunkt omkring 800 indbyggere der bl.a. levede at havedyrkning (kål) og kartoffelavl. Indtil opførelse af diget Herrenhollig var der en betydelig skibsfart.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar