Gasbelysning er belyst på denne blog gennem indslag fra Politivennen og Redacteurens Anmærkning til disse, samt til en baggrundsartikel om de mislykkede forsøg på at få gas i København. Følgende artikel er en opfølgning på disse:
København, den 26. august 1847.
- Blandt den københavnske kommunebestyrelses mange nedsatte komiteer, er også en der nu i en række af år stadig har siddet og beskæftiget sig mod stadens belysning med gas. Den har gjort indstillinger og afgivet beretninger. Den har endog flere gange rejst sig for at udsøge de fortrinligste pladser i og udenfor staden hvor gastilberedningsapparaterne kunne anlægges; - men endnu er der næppe stor udsigt til videre end nye indvendinger og betænkninger. Borgerrepræsentanternes seneste forhandlinger indeholder rigtignok en lang beretning desangående, der begynder med januar 1845 og går til 5. august d. å. men resultatet deraf er kun at "man mener, at det kunne overdrages den allerede nedsatte komite at tilvejebringe en detaljeret og nøjagtig plan til foretagendet", og at forsamlingen fandt sig foranlediget ved nogle angående gasbelysningen indkomne andragender og tilbud, til "at ytre det ønske, at andragender til kommunalbestyrelsen, der ikke er affattede på dansk, fremtidig måtte blive tilbageviste."
I øvrigt erfarer kommunens beboere af beretningen at de tidligere planer til en gasbelysning til dels er strandede på mangel på lokale til gasværkernes anlæggelse: admiralitetet og Kommissiariatskollegiet kunne hverken undvære et dertil udset stykke af Gammelholm eller en plads bag proviantgården; overhofmarskallatet turde af frygt for ildebrand ikke overlade sit stykke af sidstnævnte plads hvor den kgl. "Vedhave" er, og med hensyn til en tredje plads bag Amalienborg ved de kgl. korntørrings- og oplagsmagasiner havde man gennem Rentekammeret fået opgivet under hvilke vilkår samme skulle sælges ved auktion. Komiteen havde altså søgt og fundet en ny plads udenfor Nørreport og udarbejdet et dertil svarende nyt forslag der nu blev drøftet, men hvorved man atter stødte på den ikke uvæsentlige indvending, at nævnte plads har en alt for høj beliggenhed, da gassen ikke lader sig lede ned til byen således som vand. Derfor er det vel især, at der igen behøves en ny plan.
Med hensyn til hvilke dele af staden der først skulle nyde godt af gasbelysningen, eller om den ikke på engang skulle indføres over hele staden, var repræsentantskabet af lige delt mening. Men denne uenighed har foreløbig ikke videre at betyde. Derimod var et overvejende flertal for at kommunen skal anlægge det påtænkte gasværk for egen regning og beholde det til eje, skønt man dog nok vil søge at få det udført ved licitation, "under foreskrevne vilkår og nøje kontrol". Som et hovedargument for indførelsen af denne belysningsmåde anføres, at "hvad væsentlig bør komme i betragtning er at gasbelysningen endog er af større vigtighed for de private end for det offentlige, og at de private i almindelighed ikke kan komme til at nyde godt af den når den ikke indføres ved offentlig foranstaltning".
Vil det sige andet end at det er mere væsentligt at butikkerne kunne blive endnu stærkere og mere skinnende belyste for en billigere betaling, end at folk, der går på gaden om aftenen kunne blive sikrede for ikke at løbe mod hinanden eller falde i rendestenen ved de nuværende elendige tranlygter og magistratsmåneskinnet? Men man vil vel endnu længe komme til at nøjes med begge dele, omendskønt der i beretningen siges, at "en almindelig foranstaltning til stadens belysning med gas om ikke lang tid forudsættes at ville blive indført", - af hvilken grund repræsentantskabet enstemmig erklærede sig imod, at det tillades bestyreren af Kasinos gasværk ved rørs nedlæggelse at lede gas fra Kasinos værk hen til andre dele af staden.
(Kjøbenhavnsposten 26. august 1847)
København, den 26. august 1847.
- Blandt den københavnske kommunebestyrelses mange nedsatte komiteer, er også en der nu i en række af år stadig har siddet og beskæftiget sig mod stadens belysning med gas. Den har gjort indstillinger og afgivet beretninger. Den har endog flere gange rejst sig for at udsøge de fortrinligste pladser i og udenfor staden hvor gastilberedningsapparaterne kunne anlægges; - men endnu er der næppe stor udsigt til videre end nye indvendinger og betænkninger. Borgerrepræsentanternes seneste forhandlinger indeholder rigtignok en lang beretning desangående, der begynder med januar 1845 og går til 5. august d. å. men resultatet deraf er kun at "man mener, at det kunne overdrages den allerede nedsatte komite at tilvejebringe en detaljeret og nøjagtig plan til foretagendet", og at forsamlingen fandt sig foranlediget ved nogle angående gasbelysningen indkomne andragender og tilbud, til "at ytre det ønske, at andragender til kommunalbestyrelsen, der ikke er affattede på dansk, fremtidig måtte blive tilbageviste."
I øvrigt erfarer kommunens beboere af beretningen at de tidligere planer til en gasbelysning til dels er strandede på mangel på lokale til gasværkernes anlæggelse: admiralitetet og Kommissiariatskollegiet kunne hverken undvære et dertil udset stykke af Gammelholm eller en plads bag proviantgården; overhofmarskallatet turde af frygt for ildebrand ikke overlade sit stykke af sidstnævnte plads hvor den kgl. "Vedhave" er, og med hensyn til en tredje plads bag Amalienborg ved de kgl. korntørrings- og oplagsmagasiner havde man gennem Rentekammeret fået opgivet under hvilke vilkår samme skulle sælges ved auktion. Komiteen havde altså søgt og fundet en ny plads udenfor Nørreport og udarbejdet et dertil svarende nyt forslag der nu blev drøftet, men hvorved man atter stødte på den ikke uvæsentlige indvending, at nævnte plads har en alt for høj beliggenhed, da gassen ikke lader sig lede ned til byen således som vand. Derfor er det vel især, at der igen behøves en ny plan.
Med hensyn til hvilke dele af staden der først skulle nyde godt af gasbelysningen, eller om den ikke på engang skulle indføres over hele staden, var repræsentantskabet af lige delt mening. Men denne uenighed har foreløbig ikke videre at betyde. Derimod var et overvejende flertal for at kommunen skal anlægge det påtænkte gasværk for egen regning og beholde det til eje, skønt man dog nok vil søge at få det udført ved licitation, "under foreskrevne vilkår og nøje kontrol". Som et hovedargument for indførelsen af denne belysningsmåde anføres, at "hvad væsentlig bør komme i betragtning er at gasbelysningen endog er af større vigtighed for de private end for det offentlige, og at de private i almindelighed ikke kan komme til at nyde godt af den når den ikke indføres ved offentlig foranstaltning".
Vil det sige andet end at det er mere væsentligt at butikkerne kunne blive endnu stærkere og mere skinnende belyste for en billigere betaling, end at folk, der går på gaden om aftenen kunne blive sikrede for ikke at løbe mod hinanden eller falde i rendestenen ved de nuværende elendige tranlygter og magistratsmåneskinnet? Men man vil vel endnu længe komme til at nøjes med begge dele, omendskønt der i beretningen siges, at "en almindelig foranstaltning til stadens belysning med gas om ikke lang tid forudsættes at ville blive indført", - af hvilken grund repræsentantskabet enstemmig erklærede sig imod, at det tillades bestyreren af Kasinos gasværk ved rørs nedlæggelse at lede gas fra Kasinos værk hen til andre dele af staden.
(Kjøbenhavnsposten 26. august 1847)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar