Undskyld, Hr. Redaktør, at jeg beder Dem om at optage nedenstaaende Linjer i Deres ærede Blad, da De selv kom min Hukommelse til Hjælp ved en Artikel, som benævnedes: "Det røde Helvede".
Min Artikel handler om Københavns Gasværk og derfor tror jeg Benævnelsen "det sorte Helvede" kunde passe dertil. Der er rigtignok den Forskæl, at paa "det røde Helvede" har Mennesket at vælge mellem Pinslerne eller Tugthuset. Vi ældre Gasværksarbejdere har, som Tiderne nu staar, at taale Pinslerne der, ellers maa vi vælge Fattiggaarden. Har en Mand arbejdet 12-14 Aar i Retorthuset paa Gasværket, efter det Arbejde, der nu fordres, bliver der ikke megen Marv eller Kraft at udsuge af ham.
Hvad det angaar med Disciplin og Straffe, da staar Gasværket ikke tilbage for "det røde Helvede". Prygl faar vi rigtignok ikke, men det kunde maaske være mere heldig om det blev indført, for saa kom kun den ene Person til at lide under det, men nu maa baade Kone og Børn lide derfor.
Jeg skal gøre mine ærede Læsere lidt bekendt med Forholdene paa Københavns Gasværk.
I Retorthuset arbejder vi én Maaned om Dagen og en Maaned om Natten; Arbejdstiden er fra Kl. 6 til 6, ved Skiftningen er det 18 Timer. Paa Pladsen er Daglønnen 2 Kr. 35 Øre, i Retorthuset 3 Kr. for at trække og 2 Kr. 35 Øre for at trille Kul. Saasnart de kommer i Retorthuset skal de for Kulbøren og den er af den Beskaffenhed, at en Bonde vilde se noget skævt til den, hvis han skulde sætte en af sine Søndagsheste for den. Grunden til, at Mandskabet bliver saa daarlig lønnet for det Arbejde, maa vel ligge deri, at det bliver saa meget anvendt til Straffearbejde; for det mindste en Mand har forset sig med i Retorthuset, maa han, enten det har regnet eller snet og uden at faa Lov at tage nogle Klæder paa, om han har varet nok saa svedt, straks ud paa Pladsen, hvorved han mangen Gang har sat sin Helbred paa Spil. Men det syntes de høje Herrer ikke er tilstrækkelig, saa nu bliver mest Kulbørene brugt til Straf. Naar de Herrer Assistenter eller Værkformænd gør deres Promenader i Retorthuset og ikke er i godt Humør og Manden ikke faar Hatten hurtig nok af, hvilket de lægger megen Vægt paa eller han ved en Forseelse kommer til at begaa noget, der ikke behager dem, straks 8-14 Dage eller 1 Maaned for Kulbøren, eftersom det behager dem; vil man det ikke, saa straks paa Porten.
Kommer en Mand 5 Minuter for sent om Morgenen, da faar han ikke Lov at arbejde før Kl. 8 og er han ansat ved Retorterne, skal han trille Kul de 3 Fierdedele af Dagen. Kommer han for sent om Aftenen, naar han har Nattur, da maa han gaa hjem den Nat og Dagen efter møde i Krigsret for Inspektøren. Hvis han da ikke foretrækker at marschere ud af Porten, bliver han dømt 8-14 Dage for Kulbøren, efter som det behager Herren.
Kontrakten, som Enhver, der kommer i Gasværkets Arbejde, maa underskrive, lyder saaledes :
Arbejderne antages paa 8 Dages Opsigelse, saaledes, at altsaa den Arbejder, der vil fratræde sin Plads, har at mælde Opsigelse 8 Dage forud. Gasværket vil ligeledes, i Tilfælde af Afskedigelse, opsige den vedkommende Arbejder 8 Dage forud, saafremt Afskedigelsen ikke foranlediges ved nogen Fejl eller Forseelse fra Arbejdernes Side; er dette Tilfældet, da kan han afskediges straks, selv om han allerede var opsagt paa 8 Dage.
For enhver tiltrædende Arbejder indeholdes der af hans Lønning 4 Kr., der indsættes i Arbejderbankens Sparekasseafdeling. Kontrabogen forbliver i Gasværkets Værge, indtil Arbejderen efter forudgaaende Opsigelse forlader sin Plads.
Dersom Arbeideren afskediges paa Grund af nogen Fejl eller Forseelse eller dersom han forlader Gasværkets Arbejde, uden at have sagt op i rette Tid, saa fortaber han derved sin Ret til den tilgodehavende Lønning og til de for ham i Arbejderbanken indsatte Penge med Renter. Samme Fortabelse finder Sled, dersom han efter sket Opsigelse forser sig saaledes, at han dersor afskediges. Det Beløb, der fortabes, tilfalder Gasværkets Sygekasse.
Det tillades ikke, at nogen Arbejder er Medlem af de saakaldte Fagforeninger. Man ser altsaa deraf, at Arbejderne paa Gasværket har store Forpligtelser men ingen Rettigheder.
Saasnart en Arbejder derude naar den Værdighed at blive Formand, gør han straks Front mod sine Kammerater, fordi hans Liv nu er blevet noget taaleligere end deres. Han besørger det lettere Arbejde til højere Løn, og om Sommeren har han saa oven i Købet 8 Dages Ferie; men det falder ham ikke ind, at hans kammerater, som slider i det haarde Arbejde fra Morgen til Aften, saa Sveden hagler af dem, ogsaa trænger til nogen Fritid, og endnu mindre gør han Forsøg paa at hjælpe dem til at opnaa nogen passende Lettelser og Hvile.
I større Fabrikker og Aktieselskaber har Arbejderne dog fri en hel eller halv Dag om Ugen eller i det Mindste byer 14de Dag; men paa Gasværket, hvor Varmen og den trykkende Luft gør Arbejdet næsten utaaleligt, der er aldrig Fritid, og er det en enkelt Gang nødvendigt for en at Arbejderne at have en Fridag, saa maa han 8 Dage i Forvejen anmode om Tilladelse dertil.
De Arbejdere, der Aar ud og Aar ind, Sommer og Vinter, er nødte til at arbejde paa Gasværket, er maaske mere at beklage end alle øvrige Arbeidere. Gasværksarbejderen slappes i kort Tid paa Legeme og Sjæl i den Grad, at han taber Interessen for alt om Kam og fører sin Tiværelse som en blot og bar Maiskine. Doktoren ordinerer frisk Luft; men naar Arbejderen kommer hjem om Aftenen, er han saa udmattet af Varme og Anstrængelse, at han straks falder sammen, saa snart han sætter sig, og ikke er i Stand til at komme udenfor sin Dør.
Nattearbejdet paa Værket er om muligt endnu mere svækkende for Legemer end Dagarbejdet. Naar man kommer hjem om Morgenen, maa man vente til Ens Kone faar Børnene op og til, at hun faar Stuen gjort ryddelig og nogenlunde udluftet. Man sover i en Stue, hvor Konen og Børnene opholder sig hele Dagen, og der kan derfor hverken være Tale om Ro eller Hvile. Appetiten tabes, og naar man atter gaar paa Arbejde, føler man sig næsten mere træt, end da man gik derfra.
Der tales om, at Gasværksarbejderne gaar meget paa Værtshusene. Der er Noget i det; men man maa erindre, at det saa godt som er den eneste Adspredelse, der tilbyder sig for dem. Jeg har ofte hørt disse Arbejdere sige: Vi har aldrig nogen Frihed, lad os derfor med det samme gaa op og drikke en Snaps og tale lidt sammen. Havde de derimod en Gang imellem en Fridag, saa vilde de tænke: Lad os gemme de Par Skilling, vil har, til en lille Fornøjelse med vore Koner og Børn.
Det vilde være ønskeligt, om Gasværkets Bestyrelse vilde tage Anledning af Nærværende til at foretage en Forandring i de det berørte Forhold, og den vilde erhverve sig Manges Taknemmelighed ved f. Eks. at inddele Arbejderne i 3 Hold, hvoraf den første begyndte om Morgenen Kl. 6, den anden om Middagen Kl. 2 og den tredje om Aftenen Kl. 10. Arbejdstiden vilde saaledes blive 8 Timer for hvert Hold, hvilket virkeligt var mere end tilstrækkeligt af den Slags Arbejde for den ydede Løn.
At Bestyreren paa Gasværket ikke selv kan tage Beslutning om at forandre Arbejdsforholdene der, ved vi nok; men i alle saadanne Sager ejer han tilstrækkelig Indflydelse paa Magistraten. Denne Indflydelse har han rigtignok ikke hidtil benyttet paa den heldigste Maade; ti af Forbedringer har han indskrænket sig til, at hver i af Mandskabet i Retorthuset i Løbet af Sommeren faar udleveret en Flaske Sodavand om Dagen. For at kunne udføre Arbejdet i Retorthuset er det imidlertid nødvendigt at nyde noget bedre end Vand og Brød, hvad Hr. Howitz dog ikke synes at antage.
Som et andet Eksempel paa Hr. Howitzs Indflydelse paa Magistraten kan maaske anføres den Dusør paa 10 Kr., som uddeltes til dem, der under Gasværksarbejdernes Strejke svigtede deres Kammerater, hvilke Hædersmænd han siden den Tid bestandig har samlet om sig som sin Æresgarde, og hvilke altid siden er bleven passende paaskønnet.
Da Magistraten ofrer saa meget for at forskønne Byen med Boulevarder, Anlæg, Musikkorps o.s.v., saa vilde jeg ønske, at den ogsaa vilde skænke sine trætte Arbejdere paa Gasværket saa meget Fritid, at de kan nyde lidt godt af disse mange Herligheder.
Men det kan vel ikke Hjælpe at ønske, det har til Dato vist, at det ikke fører til Noget! Derfor, Kammerater! stol ikke paa Magistratens Godhed. I ved, hvad den byder os, naar vi har slidt os op i dens Tjeneste, og efter at vi i mange Aar har betalt til Gasværkets Sygekasse; Naar vi bønfalder Bestyreren, kan vi saa faa en lille Pension, men den tager man fra os, naar vi kommer paa Fattighuset eller Almindeligheden, og det endskøndt vi netop saa trænger allermest til den. Derfor, Kammerater! tænk paa Eder selv, tænk paa Eders Familie og slut Eder til de Mænd og det Parti, der vil Eders Vel! Kast "Aftenposten" til Side og støt de Blade, der taler Eders Sag - det er den eneste Vej, der fører til Eders Kaars Forbedring!
En gammel Gasværksarbejder.
(Social-Demokraten 14. august 1879).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar