Brev fra Vestindien. (Efterskrift til Politivenen)

(Korrespondance til Dagbladet.)

St. Thomas, den 28de Juli.

Man maa snart frygte for, at et Brev fra Vestindien i Hjemmet betragtes som henhørende til Kategorien "ubehagelige Breve", af den Slags, som man faar fra Rykkere eller maaske snarere fra "fattige Slægtninge"; der er altid Klager over Tidernes Modgang og Anmodninger om Assistance, og jeg kan for den Sags Skyld derfor ogsaa godt forstaa, at man hjemme er kjed af os og kunde ønske at komme af med os paa en skikkelig Maade. For saa vidt er jeg ogsaa enig med "H", hvis Piece er kommen herud i denne Tid og vistnok kan anses for et ret korrekt Udtryk for, hvorledes Tingene staa til herude og betragtes af de herværende Danske, om end de Fleste ville finde den noget vel pessimistisk og malende med lidt for sorte Farver. Skildringerne af den pekuniære Misere paa St. Croix ere dog desværre saa langtfra overdrevne, at de snarere kunde accentueres stærkere: thi ikke alene maa Kolonialkassen kæmpe mod et uundgaaeligt og voxende Deficit, men en Mængde af Ejendomsbesidderne der, og deriblandt de betydeligste Plantageejere, kunne ikke opfylde deres Forpligtelser, hvorved baade det Offentlige og Bankerne lide betydelige tab. Heldigvis arbejder Faktoriet nu nogenlunde godt, men selv om det skulde lykkes at føre dets Virksomhed til et helt igjennem heldigt Resultat, maa det desværre siges, at Udsigterne for St. Croix ere meget mørke. Arbejderspørgsmaalet er nemlig endnu saa langtfra løst, at man nu, da de tidligere Regulativer skulle træde ud af Kraft, maa imødese de alvorligste Forviklinger. Et frit Kontraktsystem med en strengt gjennemført Løsgængerlov skulde synes at maatte passe baade Plantageejerne og Arbejderne og at være den eneste naturlige Ordning; men istedet søge Planterne ved Koalition at frembringe en Slags privat Arbejdsregulativ med Forpligtelse til ikke at gaa over et vist Maximum af Betaling, en Tvang, der naturligvis i Negrenes Øjne vil synes langt mere odiøs end den tidligere af Regeringen sanktionerede. Der er derfor mellem de Sorte en stærk Misstemning, der næres ved, at de nævnte Resolutioner diskuteres paa store, dertil indvarslede Plantermøder, hvis Forhandlinger selvfølgelig gjennem Tyendet og Andre strax blive Negrene bekjendte. Deres Opførsel er ogsaa i den senere Tid mere og mere udfordrende, og netop i denne Tid, Slutningen af Juli, er Luften paa St Croix svanger med de uhyggeligste Rygter, der særlig gaa ud paa, at den 1ste August skal det atter gaa løs. Hvor Meget der ligger til Grund derfor, er vanskeligt at sige, men rimeligvis er det kun meget Lidt, uden forsaavidt som det ikke kan nægtes, at Stemningen blandt Negerne er meget slet, og at de Hvide ere meget ængstelige. Vi have rigtignok en forholdsvis betydelig Militærstyrke paa Øen, nemlig henved halvandet hundrede Mand; men den er meget daarlig forsynet med Officerer, idet den af disse, der paa Grund af sin Virksomhed under Oprøret betragtedes med mest Tillid, Løjtnant Ostermann, er rejst hjem af Helbredshensyn, medens af de to tilbageblevne Løjtnanter den ene er utjenstdygtig paa Grund af Sygdom.

Det føles nu i høj Grad, at Orlogsmanden ikke er herude for ved sin Nærværelse at berolige Gemytterne. Der ligger et engelsk Orlogsskib i St. Thomæ Havn, og det ventes, at det vil blive opfordret til at blive liggende, til den 1ste August er overstaaet. Men det er paa den anden Side ingen behagelig Tanke for os Danske at skulle være nødte til at se hen til engelsk Beskyttelse, hvis Noget skulde ske saa meget mere, som man her, istedetfor som hjemme at sige, "al vor Fortræd er tysk", med god Grund kunde bytte det om til, "al vor Fortræd er engelsk". Thi den Opposition mod Regeringen og Haan mod alt Dansk, som "H" i sin Piece fremstiller med lidt for grelle Farver, skriver sig først og fremmest fra engelske Konsuler, engelske Kjøbmænd og engelske Plantere; de andre Fremmede her ere mere indifferente, og de indfødte Kreoler have, uden at de just føle sig som Danske, dog for en stor Del velvillige Følelser for Moderlandet og ere ialfald ikke saa hadefulde, som "H." vil gjøre dem til. Idetmindste paa St. Thomas kunne mange af dem indse, at de ingenlunde vilde spinde Silke ved at gaa over til en anden Magt. Ogsaa blandt Negerne her er Stemningen bedre, idet der ikke er noget Arbejderregulativ til at sætte ondt Blod. og deres Fortjeneste er gjennemgaaende god. Der næres derfor ingen Frygt for en Rejsning, selv om St. Croix skulde give Exemplet, og de tilstedeværende slette Elementer ville nok kunne holdes i Ave at Politiet og Militæret. Derimod har Byen i den sidste Tid været sat i Bevægelse ved en Række frække Indbrudstyverier, der næsten hver Nat ere blevne begaaede, af en Bande, der synes at følge et bestemt Princip. De skaffe sig nemlig pr. Baad Adgang til "Storerne", der paa een Gang ere Butikker og Magasiner, og næsten alle strække sig ned til Vandet, og klatre op paa Tagene, der alle ere flade, dækkede med Mursten. Ved at bryde disse op faa de Adgang til Kontorerne, hvor de have forsøgt at bryde Jernpengeskabene op. Hidtil have de dog ikke været istand hertil, saa at deres Udbytte har været ringe. Imidlertid udfolder nu baade Politiet og Private stor Virksomhed, og forhaabentlig vil det lykkes at faa fat i disse dristige Tyve, saa at vore Handelsmænd atter kunne sove rolig. Imidlertid er det vist i mange Tilfælde tvivlsomt, om Tyvene vilde finde Stort i deres Pengekasser, thi der klages ynkelig over de daarlige Tider og Tilbagegang i Handelen, og det er sikkert nok, at denne er langtfra, hvad den har været. Kun som Havn vedbliver St. Thomas at bevare sit Renommé; Antallet af Dampere og Dampskibslinier er stadig i Tiltagende og viser, at som Knudepunkt for Skibsfarten i disse Farvande er St. Thomas paa Grund af sin geografiske Beliggenhed og ypperlige Havn uden Rival. Det skulde derfor ogsaa synes, som om det ikke kunde være vanskeligt at tinde en af de store Magter, i hvis Interesse det vilde være at overtage Øerne, og da specielt St. Thomas, selv om St. Croix skulde følge med i Kjøbet, saa meget mere, som dette Punkts Betydning vil blive mangefold forøget, naar det engang skulde lykkes Lesseps at føre Panamakanalprojektet ud i Virkeligheden.

(Dagbladet (København) 16. august 1879) 

Prins Valdemar kom den 27. september 1879 på besøg. Han besøgte den 29. september 1879 Christianssted. Efter middage med guvernøren og embedsmænd, sejlede han til Frederikssted den 1. oktober 1879.