Eventyret om de fem københavnske søstre der erobrede verden.
Nu, da den store Chicago-udstilling er i fuldt sving, vil en og anden mulig erindre den sensation, der ved den forrige "Worlds fair", i 1893 stod om fem små, gullokkede, danske søstre, der her for første gang optrådte samlet: Lona. Sophie, Olga, Inger og Gertrude. De fem småpiger hed slet Ikke Barrison, men det mere borgerlige Barreisen. Familien sad i trange kår: Faderen til søskendeflokken var udlært som elfenbens-skærer, men hvem havde her i det lille København brug for en så speciel kunstart? Altså pakkede familien en skønne dag sine kufferter og udvandrede til den ny verden. Og Barreisen slog sig foreløbig ned i en af New Yorks forstæder.
*
Disse fem københavnske småpiger var med deres blå øjne og gule krøller så smukke, at enhver måtte lægge mærke til dem Det blev deres held - eller skæbne om man vil! De yngste var jo rene børn endnu, men der var en sådan charme over hver enkelt, at der i grunden blot behøvedes en ren tilfældighed, for at deres livsmål kunne blive tydeligt for alle. I huset hvor småpigerne færdedes, kom nu og da en vis William Fleron. Han var landet i New York efter et eventyrligt liv i Europa, bl. a havde han i et par år her i København redigeret det anarkistiske blad "Herolden". Da Fleron så de fem danske søstre, opstod i hans hjerne den Idé at der måtte kunne laves et teater- og varieté-ensemble af et så udmærket materiale: Søstrene var omtrent lige høje, de lignede hverandre, og deres nordiske blondhed var i U. S. A. et absolut fortrin.
Og resultatet blev da, at de fem små Barreisens blev til "Five Sisters Barrison", og at kvintetten fik sin debut under den store verdensudstilling i Chicago.
Det er nu i sommer fyrretyve år siden ......
*
Helt ukendte med teaterlivet var søstrene Imidlertid ikke ved deres debut som samlet "Trup". Hver for sig havde de i årene før 1893 prøvet scenelivet og rejst gennem staterne med forskellige kendte skuespiller-selskaber, hvor de dog hovedsagelig blev anvendt i børneroller. Og naturligvis havde de gjort lykke! Der var så meget skalkagtigt humør og temperament i deres små spinkle kroppe, at en hver kunne se, de var som skabt for teaterlivet. Men det var først da de optrådte samlet, at den store succes kom! Og deres ry voksede. Med William Fleron, der havde giftet sig med den ældste, Lona, som impressario, ventede der nu "Barrison Sisters" en tid rig på triumfer og eventyr.
*
Hele den epoke, i hvilken det lykkedes søstrene at erobre næsten samtlige europæiske storstæder, talte kun fire år. Først gik turen til Paris, der modtog truppen med begejstring. I "Casino de Paris", som dengang var ganske nyt, dansede og sang Barrison Sisters, så publikum blev aldeles ovenud begejstret. Derfra til "Folies Bergére", hvor søstrene blev i seks måneder og gjorde endnu mere lykke. Moden krævede den gang runde former, men de fem purunge, danske piger vakte på trods heraf med deres spinkle skikkelser en storm af entusiasme, især blandt kunstnerne og latinerkvarterets unge studenter, der strøede violer for deres fødder. Man anede allerede den kommende ungpigetype: Drengepigen! Og hvad der yderligere gjorde Sisters Barrisons optræden så pikant, var modsætningen mellem de barnlige lokkehoveder, skolepigedragten, som den brugtes i halvfemserne - og så de kåde spjæt og spark, som hørte med til deres dans. Søstrene sang kun engelske viser; den mest berømte havde omkvædet: Linger-longer-Lucy .... Den har bl. a. Dagmar Hansen flere år senere "kreeret" eller rettere: melodien blev anvendt til en af vor celebre divas mest yndede varieté-sange.
Lona Barrison i et af sine glansnumre.
Disse fikse melodier havde Fleron opsporet i Amerika. Repertoiret blev derved så originalt, at man forstår søstrenes succes i Paris. Fra "Folies Bergére" gik vejen til Bordeaux, hvor en ren sydlandsk begejstring slog dem i møde. Videre til Holland-Belgien. I Bruxelles - eller Brüssel, som man dengang sagde - optrådte Barrison Sisters I den store varieté "Pole Nord", en tidligere markedshal. En lille finesse var tilføjet i deres nummer; hver af søstrene kom ind med en lille kattekilling i favnen, som de under sangen gemte i kjolens forbredde Men en nat, da søstrene forlængst lå I deres små senge, gik hele "Pole Nord" op i flammer, og - ak og ve - de små killinger, som opbevaredes i en stor kurv i garderoben, gik samme vej. Folk ville så gerne hjælpe søstrene, og bragte dem i de følgende dage så mange katte, at de ville kunne åbne et helt stutteri. Men det gamle ord, at katte bringer ulykke, havde dog her atter fået sin bekræftelse.
*
I høsten 1894 fik Sisters Barrison engagement i Berlins "Wintergarten". Her blev de i 8 måneder, og fik en eventyrlig succes. Kendte forfattere skrev digte til dem, ja, bøger, og tegnere og malere kappedes om at forevige dem. En million reklamebilleder kastedes ud på markedet Jeg husker fra et Berliner-besøg (vinteren 1894-95) en eftermiddagsforestilling i "Wintergarten". Barrisons optrådte ikke, men gav møde, dels med, dels uden kavallerer, og lod sig beundre i en af avant-logerne. Deres brusende, vide fløjls-capes, deres kolossale fantasihatte vakte furore i Berlin, som dengang - trods alt - var en ret borgerlig, nøgtern by. Naturligvis kunne det ikke undgås, at de lyslokkede englebørn tændte mange hjerter i brand med deres skælmeri og spilopper og unoder. På scenen slog de kolbøtter, snart sad de i kreds på gulvet, snart sprang de buk over hverandre.... Stramme løjtnanter og "feudale" kavallerer lå for deres fødder. De behøvede blot at vælge! Det gik her som altid, at selv den mest påpasselige impresario ikke i længden kan holde sammen på en flok ustyrlige pigebørn. Det gik dog godt i samfulde fire år, og de små danske piger fik set sig godt om i verden. Selv det kræsne London erobrede de - for ikke at tale om Wien (Ronacher) og Budapest (Fövarosi Orfeum). Ja selv til New York vendte de tilbage.
*
Så skiltes de fem. Olga giftede sig med en amerikaner, og døde nogle år efter. Sophy drog til
Budapest med en ungarer, Inger fik en dansk millionær, bosat i London. Også hun er gået bort - i et af verdenskrigens år, efter et ulykkeligt fald under et Zeppelin-angreb. Mange år forinden - i 1898 - optrådte Inger og Gertrude i vor københavnske Cirkus Varieté, hvor de gjorde stormende lykke, stadig charmerende og pikante. Det er ingen hemmelighed, at Sisters Barrison har "stiftet skole" - eller snarere været forbilledet for hundreder af trupper af unge piger. Gertrude Barrison var den dygtigste af søstrene. I en årrække optrådte hun alene rundt om på europæiske varietéer og kunstnerkabaretter. Senere blev hun malerinde og oprettede en danseskole i Wien. Kort sagt: En alsidig kunstnerbegavelse.
*
Lona Barrison, den ældste, er den af søstrene, vi københavnere kender bedst. Da truppen var opløst, startede hun et ekstravagant varieténummer til hest, og ville bl. a optræde i Cirkus Varieté. Men vor strenge politiinspektør Theodor Petersen nedlagde veto! Hvorfor? man siger af samme grunde, som i sin tid havde forhindret hele søsterflokken i at vise sig på en af vore varietéscener: William Fleron havde i 1881-82 været redaktør af "Herolden", som efter attentatet på Alexander II i en artikel forsvarede gerningsmændene! Det kunne politiet ikke glemme, og den smukke Lona led den tort at blive forbudt af en gammel dragonofficer.
Nogle år senere, da Petersen var takket af, var der intet i vejen. Fru Lona sang, mimede og dansede i Cirkus for en dengang fabelagtig gage. Det praktiske ægtepar havde sat sine penge i et par store københavnske ejendomme, bl. a. en lige overfor Halls statue i Søndermarken. Det altid originalt udstafferede par hørte på en måde til Københavns seværdigheder Nu bor Lona og hendes gemal i Wien, hvor fruen efter sigende har et sprogkursus. Sit modersmål har hun aldrig mestret. Men hun var perfekt i verdenssprogene og lidt til.
Således endte den mest omtalte, den mest berømte danske "trup", der nogensinde har eksisteret
Københavner med K.
(Social-Demokraten, 3. september 1933).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar