Kjøbenhavn, den 14de Juli 1852.
- Der er kun tre Uger til Valgdagen for det nye Folkething og endnu synes der slet ikke at være vakt nogen almindelig Interesse for denne vigtige statsborgerlige Handling. Flere af vore offenlige Blade have vel allerede i længere Tid gjort sig megen Umage i denne Retning, men med en saa aabenbar Hensigt derved fornemmelig kun at anbefale visse Personer og politiske Kammerater til Candidater og nedsætte andre, af hvem der kunde befrygtes Concurrence, at Enhver strax har kunnet see, at det kun er indskrænkede og personlige Parti-Bestræbelser, der gjøre sig gjeldende. Og dette kan nu ikke længer andet end vække Mistillid hos den store Mængde og skade den virkelige rene Interesse for Sagen selv. Thi den Tid er visselig forbi, da man stolede paa de lovpriste parlamentariske og oratorisle Størrelsers Capaciteter, da man tog deres Anbefaling i de nationale Oppositionsblade for gode Vare og ansaae dem istand til at løse Tidens politiske og sociale Opgaver; - og denne Mistillid er ikke andet end en ganske simpel, uundgaaelig Følge af at man desværre har prøvet alle disse Størrelser, ligefra en Clausen, Monrad, Lehmann og Krieger indtil de forskjellige Oster-, Opper- og Kampmanner, og erfaret, at de kun kunne tilstrives den Fortjeneste, at de forstaae at konfundere Forholdene, sætte Staten i Tvivl og Fare og slaae paa den store Tromme. - Derfor bliver enhver yderligere Anbefaling af alle disse Herrer, - som desværre ikke synes at kjende noget til den politiske Anger, kun et Middel til at sverkke og undergrave Interessen for det repræsentative System i Danmark, og gjøre den store Maengde, der eengang for alle har tabt Tilliden til de afbenyttede Propheter, ligegyldig for Valgene. Men herom bekymrer det nationale Rigsdelings-Parti sig vist mindre, end om at faae dets store og smaa Hoveder gjenvalgte, og dette turde vel endog paa mange Steder lettest lade sig udføre ved hos Mængden af Vælgerne at vække Ligegyldighed og Modbydelighed for Valghandlingen og saaledes faae den til at overlade Afgjørelsen til Partiet og Kammeratstabet. - Det Eneste, som med afgjørende Virkning kunde forebygge Sligt vilde være en klar og bestemt Tilkjendegivelse af den danste Regering, forinden Valgene, angaaende Regeringens og Rigets nuværende Stilling og om den Opgave, i hvis Interesse den forestaaende Rigsdag vil blive sammenkaldt. - Men desværre er der kun ringe Udsigt til, at den nuværende Regering skulde foretage et Skridt, der forudsætter saa megen Enighed og Kraft.
(Kjøbenhavnsposten 14. juli 1852)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar