Højst paafaldende er det for den , som i sit daglige Liv er omgivet af Civilisationens Frembringelser og som i mange Aar har været Vidne til den stadige Forandring, som Industriens Fremskridt medføre i saa mange Forbold, pludselig i løbet af et Par Dage at være hensat i en Egn, hvor Alt endnu har vedligeholdt sit Præg fra den gamle Tid. Det er ikke blot Bygningerne og de til Avle brugte nødvendige Redskaber, som endnu stedse have det samme Udseende og vidne om, c: Beboerne endnu ikke bare tænkt paa at giøre Industriens Fremskridt i disse Henseender frugtbringende for sig, men det er selve Forholdene, som ere uforandrede. Trods Postvæsenets Udvikling ere Landsbyerne endnu stedse udelukkede fra dets Benyttelse, naar de ikke selv holde Postbud, der paa deres egen Risiko henter og afieverer Breve paa nærrmeste Station. Et saadant Postbud koster betydeligt for de tenkelle, da hele Byen naturligligvis ikke vil deeltage i Betalingen, men kun de Faa, som holde Aviser og føre en Smule Correspondance. Man maa da indskrænke sig til to Gange om Ugen at faae Noget fra den øvrige Verden. Et Brev fra en Landsby i Viborg Amt til en dito i Aarhuus eller Randers Amt naaer ikke saa hurtig sit Bestemmelsessted, som et Brev fra Kjøbenhavn til London eller Paris: Ja ofte afhænger dets Ankomst til dets Bestemmelsessted af det blotte Tilfælde, idet mange Landsbyer slet intet Postbud holder. Betroer man slige Bud Penge, da hænder det sig vel, at de tabe dem eller blive udplyndrede, idetmindste foregive de Saadant, og Pengene seer man da aldrig mere. Kan man sige, at Postvæsenet er organiseret, naar der kun findes Bureauer i Stæderne og hele Landet staaer udenfor? Hvorfor har ikke den nye Postlov taget Hensyn til dette mislige Forhold? Og nu Befordringsvæsenet. Der gives hist og her vistnok Stationer paa Landet, hvor man kan faae Extrapost, men kun faa og i Reglen er man indskrænket til Bønderne og kan altsaa af dem, naar man fører Bagage med sig, nagles fast til Pletten. En Bonde er i Reglen højst utilbøjelig til at udleie sin Befordring; i de Egne, som nyde en vis Velstand, maa man anvende alle tænkelige Overtalelseskunster og fornemmelig love ublu Betaling (en ussel Vogn, hvor man er udsat for Radbrækning, maa betales en halv Gang saa dyrt som Extrapost) for at bevæge en Bonde til at kjøre. Man har ondt ved at troe Sligt, naar man ellers er vant til at benytte de lette Kommunicationsmidler i alle Retninger tillands og Vands, som Nutiden kan levere.
---
Den politisk Bevidsthed et ingenlunde udbredt hos Landbefolkningen, navnlig ikke en saadan, som svarer til Øieblikkets Krav. Man har kun sine egne særlige Anliggender for Øie og mangler en klar Forestilling om Betydningen af den forestaaende Ordning af de almindelige Statsforhold. Femte Juni, Grundejerforening, Bondevenner prædike i den Henseende for døve Ørenn. Vi vare saaledes Vidne til, at en Rigsdagsmand af Bondestanden, som Femte Juni regner til sine Tilhængere, i en offentlig Forsamling snakkede paa en Maade om disse sager, som om han ingen Anelse havde om hiin Forenings Princip; under Tilhørernes almindelige Ligegyldighed opstillede han den Sætning, at man i denne Sag ubetinget maatte følge Regeringen. Hvad vilde Schack og Monrad sige dertil? Bonden er tilfreds, naar der blot ikke bliver rørt videre ved Sagen, han frygter formeget enhver Forstyrrelse og stoler foreløbig paa at Regeringen nok skal sikkre ham Fred og Ro. Vistnok taler han gjerne om Krigen, hvori enten han selv eller hans nærmeste Slægtninge have deeltaget, men han ønsker ingenlunde at begynde Historien fra 1848 forfra. Gode Veie og Jernbaner, som kunne bringe hans Hjemstavn i nærmere Forbindelse med Verdensmarkedet, have for ham langt større Interesse end alle Slags politiske Løsninger af Statsanliggender, hvis Natur han ikke forstaaer.
- 4. -
(Kjøbenhavnsposten 20. juli 1852. Forkortet).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar