- Sundheds-Collegiet har i Trykken ladet udgive et Uddrag af Indberetninger fra Physici om de hygiejniske Forhold i Kongeriget Danmark udenfor Hovedstaden, hvoraf det tilstrækkeligt fremgaaer, at man i Kjøbstæderne og paa Landet aldeles ikke har noget at forekaste Kjøbenhavnerne i Henseende til:
"Brolægning. - Kloakvæsen - Gadernes Renholdelse.
Overalt i Landets Kjøbstæder lider Brolægningsvæsenet af væsenlige Mangler. I de Byer, igjennem hvilke Hovedpostrouterne gaae, og hvor de dertil hørende Gadestrækninger ere underlagte Ingenieurkorpset, opfyldes i Almindelighed, hvad disse Gader angaaer, alle billige Fordringer; men forresten er alle andre Steder Brolægninger meget slet. Den foretages aldrig efter en fuldstændig anstillet Nivellering eller efter en for hele Byen lagt Plan, hvorved der vilde kunne sørges for et passende Fald for Vandet. Om Storehedinge anføres det saaledes, at det der endog er Tilfældet, at hver Beboer skal sørge for Brolægningen af den udenfor hans Bolig værende Del af Gaden og Fortouget, ikke just samtidigt med Gadens øvrige Beboere, men naar hans Tid og Leilighed tillader ham det, og omtrent hvorledes han vil. I mange, navnlig de mindre, Kjøbstæder mangler aldeles Brolægning i flere Gader og Stræder, som derved til visse Tider af Aaret blive sande Mudderpøle og aldeles ufremkommelige. Følgerne af den slette og uden tilbørlig Nivellering foretagne Brolægning ere, at Rendestene og Afløbskanaler ikke have ordenligt Afløb, og disse Ulemper blive saa meget mere betænkelige, som alskens skadelige og stinkende Substanser fra Fabriker og Uhumskhederne fra betydelige Stalde mange Steder ledes ud i Rendestenene, og saaledes ved at stagnere forpeste Luften i en vid Omkreds. De saakaldte Byrender, der tjene til at optage de samlede Afløb fra flere Gadestrækninger, og ofte gaae i en periferisk Retning om en større eller mindre Del af Byen, medens der paa hele Veien stedse støde flere og flere Vandløb, Staldrender o. s. v. til, ere som oftest meget slet vedligeholdte, danne tilslammede Kanaler og ende sig ikke sjelden uden noget egenligt Udløb i moradsige Huller og Sumpe med forpestende Uddunstninger. Over slige stinkende Kloaker og Grøfter, dels inde i Byerne, dels i disses nærmeste Omkreds, klages næsten allevegne. "Byen Nykjøbing paa Mors" beretter Lind, "der desuden neppe kan ansees for at være nogen sund Beliggenhed imellem fugtige og lavtliggende Enge og Marker paa den ene Side og tildels Strand-Enge med stillestaaende Saltvands-Laguner paa den anden, er langs dens vestlige Side imellem Engene og Byens Haver omgiven af en saadan stagnerende, med Dynd og Mudder opfyldt, bred Grøft eller Grav, der om Sommeren afgiver en pestilentialsk Stank. Da trende smaae Aaer med temmelig stærkt Fald løbe gjennem Byen (den ene, rettere sagt, udenfor imellem Byen og Gaarden Dunholm) ud i Fjorden , vil det vist med noget Arbeide ikke være saa vanskeligt a skaffe hine Grøfter Udløb i disse Aaer". I Aarhuus er der en lille Gade, hvor Vandet ikke har ordenligt Afløb, og hvor der er større Sygelighed end andetsteds. Dette har Jespersen flere Gange paatalt; men de Foranstaltninger, der ere trufne, have ikke været tilstrækkelige. Nu har endelig Kommunalbestyrelsen indvilget at give Penge til en tilstrækkelig Vandafledning. "I Hjørring passerer alt Vandet, som kommer fra de mod Nord beliggende Møllebakker, en Del af Byen og foraarsager navnligen, at et af Fattige beboet Kvarter om Sommeren er en stinkende Kloak paa Grund af den lave sumpede moradsige Beliggenhed og de tæt udenfor Husene opdyngede Meldinger, samt af Mangel paa Brolægning og Rendestene." "Da Vedkommendes Opmærksomhed," skriver Speyer, "er henledt paa dette for Byens Sundhedstilstand farlige Strøg, hvor der oftere hersker Typhus, vil man stræbe efter at fremkalde en Bedring i denne Henseende, for saavidt Terrainforholdene tillade det, navnlig vil Brolægningen fremmes, saasnart det bliver muligt at tilvejebringe det i Hjørring meget dyre Materiale." "Om Fredericia giver Kjær følgende Beretning. "I Fredericia fejes i Reglen aldrig Gaden; i over 20 Aar er ikke en eneste Grøft eller Vandledning renset; Møddinger henligge paa Gaden; Rendestene mangle, og Vandet staaer derfor i store Søler og Bugter; i enkelte Gader var endog Færselen næsten standset, da disse ikke ere brolagte og den megen Regn har gjort dem bundløse; naar dertil kommer, at der for hele Byen og dens indenfor Voldene liggende store Enge og Marker kun er een Udløbsrende mod Havnen, anlagt forrige Aar af Ingeniørkorpset, saa vil man kunne skiønne, hvorledes Byen i de vaade Foraar har seet ud. Som en Følge af den utilgiveligste Mangel paa Renlighed i Gaderne og Tilsyn med nødvendigt Vandløb er hver Eftersommer typhoid Feber stationær i to Sider af Byen, nemlig ved Enderne af Prindsensgade og Kongensgade. For et Par Aar siden var ligeledes typhoid Feber stationær i et tredie Kvarter af Byen og da den ikke ville ophøre, undersøgte Statsfysikus Reumert Lokaliteterne der omkring og fandt da en hæslig stinkende Plads, af hvilken det Offenlige udkjørte over 200 Læs af al Slags Affald, hvorefter Sygdommen ophørte." "I Kolding findes midt i Byen fra Østergade til Vestergade en stinkende Kloak, der kun renses af Regnvand og Tordenskyl, og om Sommeren udbreder en saadan Stank, at de Omboende ikke kunne aabne Vinduer og Døre mod den Side; to smaae ubrolagte Gader kunde næsten ikke passeres, dels fordi de vare aldeles opløste af Vand, dels fordi Beboerne paa Gaden havde henkastet al Slags Uhumskhed, saa at hele Gaden var en Mødding". I Skagen findes der ved en Mængde Huse gravede Kloaker, som træde istedetfor Rendestene. I disse Kloaker løber alt Affaldet fra Kjøkkenerne; i dem nedlægges ogsaa Halm, Tørv osv., som ved at blandes med vegetabilske og dyriske Stoffer gaae i Forraadnelse og forøge Giødningsmassen. Disse Kloaker kunne stundom rumme flere Læs Gødning.
Fra Skjelskør føres Klage over den nye Strandgade, der ligger paa et opfyldt, fra Søen indtaget Terræn og begrændses mod Sydøst af et højt beliggende Vænge, hvis Vand strømmer ned i Bygningernes Gaardspladser, som, da der ikke er sørget for Afløb fra samme, derved for en stor Del ere forvandlede til en fuldkommen Sump, over hvilken der staaer omtrent et Kvarter højt Vand, i hvis Midte desuden findes 6 Svinestier og et Par Brædeskure til Lokumer. - Over tilstoppede Kloaker og Byrender klages paa mange Steder, stinkende, saaledes foruden de allerede nævnte blandt andre ogsaa i Ringsted og Slagelse; paa førstnævnte Sted navnligen over en ubrolagt Grøft, som optager en Mængde Slam, Koskarn og andre Urenligheder, der er aldeles stillestaaende, hvilken Grøft aldrig bliver oprenset.
Selve tiradernes Renligholdelse lader i Almindelighed meget tilbage at ønske. Om det end er en Undtagelse, at denne forsømmes i den Grad, som det f. Eks. er anført om Fredericia, saa foretages Gadefejningen dog sædvanligen kun paa en bestemt Ugedag, uden Hensyn til, at Torvedage og Markedsdage og den paa mange Steder formedelst den store Avlsdrift betydelige Giødningskiørsel give Anledning til megen Urenlighed og gjøre det nødvendigt at foretage Rensningen oftere og paa andre end de engang fastsatte Tider. Endnu værre er det med Rensningen af Kloaker, Stenkister og Grøfter, der, som af ovenstaaende sees, holdes i en uforsvarlig Tilstand og mangle alt Tilsyn. - Paa dette Sted maae endnu anføres de Klager, der ere forebragte angaaende flere andre i nogle Byer værende stillestaaende Vandbeholdninger, der give Anledning til skadelige Uddunstninger. Saaledes trænge Kronborg- Slotsgrave til jævnligen at renses, da Vandet er stillestaaende, bliver grønt om Sommeren og lugter meget muddret. I Frederiksborg har alt Byens Rendestens- og Grøftevand, al fra Byens Garverier, Farverier, Slagterier o. s. v. bortskylende Vædske, Møddinge- og Latrinevand Udløb i Slotsøen, og det ansees for umuligt at tilveiebringe en anden Afledning for Byens Urenligheder. Desuagtet skal Slotssøen kun sjelden være bleven oprenset; den dækkes om Sommeren med et grønt Overtræk og udbreder en besværlig Stank. Imidlertid skal det ifølge Uldalls Meddelelse have været besluttet, at den ifjor skulde udtømmes og renses.
I Sæby er en nylig anlagt Baadehavn i den Grad mislykket, at den nu danner en fuldstændig Mudderpøl, der, snart fugtig, snart tør, udbreder en afskyelig Stank. Speyer anseer det for absolut nødvendigt, at der uopholdeligen træffes Foranstaltninger til en Forandring heri, og denne Sag er derfor ogsaa bleven anbefalet til Kommunalbestyrelsens særdeles Opmærksomhed."
(Kjøbenhavnsposten 17. august 1852).
- Af det omtalte Skrift af Sundhedscollegiet skulle vi her endnu fremhæve hvad der anføres om Landdistricterne, om Indretningen af Almuens Bygninger paa Landet :
"Indretningen af Huusvæsenet paa Landet staaer i sanitær Henseende endnu paa et meget lavt Trin. Med saa ubetydelige Undtagelser, mangler Almuen Sands for huslig Orden og Renlighed og en fornuftig paa hygiejniske Principer støttet Levemaade. Det er en Anke, som ikke blot rammer den fattige Del af Befolkningen, men gielder næsten den hele Bondestand; ihvorvel det maa indrømmes, at den stigende Velstand har bidraget noget til en forbedret Tilstand. Sees for det Første hen til Valget af det Sted, hvor Bonden bygger sin Bolig, saa viser sig allerede strax den største Sorgløshed, idet der intet Hensvn tages til Grundene Beskaffenhed, og Bygningen opføres, uden at der paa nogen Maade drages Omsorg for, at tilstedeværende Fugtighed bortledes. Man seer paa sine Steder i de senere Aar hele Mosestrækninger at blive ligesom oversaaede med Huse; om Efteraaret og Foraaret sættes Mosen under Vand, og Husene ligge som spredte Øer i Oversvømmelsen. Bygningerne selv konstrueres paa en meget slet Maade og opføres af slet Materiale. Gulvet i Opholdsværelserne ligger i Niveau med Jordsmonnet udenfor og er i Regelen kun dannet af stampet Leer. Husenes Vægge bestaar sædvanligen af raae Mursten eller endog af Grenflætninger, som ere overklinede med Leer. Vinduerne ere som oftest tilspigrede, uden Hængsler, saa at de ikke kunne oplukkes, og saaledes kan Udluftningen af Stuen paa denne Maade aldrig finde Sted. Hvad der endnu mere bidrage til at forhindre al Luftventilation, er, at her næsten aldrig findes Vindovne, men kun Bilæggerovne i Stuerne. Sengene ere almindeligvis anbragte i Alkover, har desuden ved Gardiner, Forhæng eller Sættestykker af Bræder afspærret, saa at hverken Lys eller Luft kan træge ind i disse mugne, kvalme Aflukker, hvor Luften i høj Grad fordærves ved Uddunstningerne fra Menneskene, fra Sengeklæderne, der næsten aldrig udluftes, og Halmen eller andet Underlag bliver da lagt paa det bare Lergulv. Langs med Ydervæggen finder man i Almindelighed den faakaltte Hønse-, Ande- eller Gaasebænk, hvorpaa Beboerne søge Hvile, og i hvis nedenunder anbragte Aflukker den respektive Yngel udruges. Omkring i Stuen gaae ikke sjelden et Par Faar med deres Lam i den kolde Foraarstid. Til end mere at fordærve Luften i den sædvanligen meget lave og med Mennesker overfyldte Bondestue bidrager dernæst, foruden al den Fugtighed og Urenlighed, som Folkene føre med sig i Klæderne fra deres Arbejde, ogsaa Uddunstningerne af alle Slage Fødevarer, saasom Pølser, tør Fisk o. a. d., som haves i Stuen til Tørring og Opbevaring. Afvaskning af Træværket i Stuerne og Hvidtning af Væggene foretages i Almindelighed kun sjelden. I den af Bygningens Længder indesluttede Gaard samles store Møddinger, fra hvilke Vandet breder sig ud over den største Del af Gaardsrummet, der ikke er forsynet med Afløbsrender, og ofte siver ned i Brønden, da denne ikke sjelden findes i umiddelbar Nærhed af Møddingen. Lokumer høre endnu hos Landalmuen til Sjeldenhederne. Det er endog berettet, at der ved Hellebek med tilliggende Avlsgaarde, befolket af over 900 Mennesker, haves aldeles ingen Latriner for samtlige ved Værfstæderne Arbejdende. - Saaledes findes Forholdene i det store Flertal af Bøndergaardene, navnligen i alle de ældre Gaarde og hos den fattigere Del af Befolkningen, medens der dog hos de mere Velhavende begynder at vise sig Spor til en noget større Omsorg for en i sanitær Henseende fornuftigere Husindretning. Enkelte Egne gives der vel ogsaa, som heri gjøre en glædelig Undtagelse. Saaledes skriver Speyer om Læsø, at Renlighedsforholdene der ere langt bedre, end nogetsteds paa Landet i hans Embedskreds, og at Almuen der i denne Henseende staaer paa et højt Trin, Møddingerne ligge overalt udenfor Gaardene og dækket lagvis med Sandtørv. I Husene træffer man sjelden paa Alkover; men Sengene staae enten frit eller i en Nische. Fruentimmernes Klædedragt er meget renlig. Paa Brøndene anvendes megen Omhyggelighed; de tre almindeligst stensatte, omgivne af vel vedligeholdt Rækværk og forsynede med Dæksel.
Skadeligt Uddunstninger.
Vendes nu Blikket til Forholdene udenfor selve Vaaningerne eller disses nærmeste Omgivelse, saa findes mange Steder rigelig Anledning til Fordærvelse af Atmosfæren ved allehaande skadelige Uddunstninger. Dette er saaledes navnligen Tilfældet med Fiskerlejerne, hvor det henkastede Affald forpester Luften i stor Udstrækning. Det er ikke almindeligt, at der vises den Omsorg, som Grove beretter om Gudhjem paa Bornholm, hvor alt Affaldet fra Fiskene dagligen bringes i Baade ud paa Søen eller nedgraves et Sted udenfor Byen. Sædvanligen henlægges Affaldet til Forraadning, blandes med Gjødning og Urenlighed fra Dyr og Mennesker og gjemmes saaledes en lang Tid. Skagen fortiener særligen at frembæres formedelst de yderst slette hygiejniske Forhold, hvori Stedet befinder sig, og som have deres Grund i Indvaanernes Haandtering, saavelsom i deres indgroede Sædvaner og store Fattigdom. I deres smaae, som oftest med Mennesker overfyldte Huse, findes et utroligt Svineri og udenfor samme forpestes Luften af de store Dynger af Fiske-Affald, der i halve Aar eller længere henligge til Forraadnelse. Indvoldene og Hovederne af de til Nedsaltning tilberedte Fisk blandes med andet Affald fra Husene og med Staltgjødningen og danne stinkende Møddinger, som findes udenfor hvert Huus. Desuden samles i særskilte bunker Fiskebenene. Rygraden af de Tørre Fisk, som saltes, lægges nemlig ikke paa Møddingen, da den ikke forraadner saa hurtigt, men henkastes det første, det bedste Sted og hobes der ofte i store Dynger, der ikke give en ringere Stank fra sig end Møddingerne, da der altid hænger mere eller mindre Kød ved Benene, efterat disse ere udtagne af Fiskene. Speyer har foranstaltet, at det befales, at Fiskebenene nedgraves, og at, naar Affaldet kommer paa Møddingen, det da ftrax tilkalkes med Fejeskarn, Aske eller Sand, samt at Møddingen, udført paa Marken, uden Ophold nedpløjes. - Specielt henleder Lind ogsaa Opmærksomheden paa Øen Fuur, hvor der for nogle Aar siden grasserede en Typhusepidemi, hvis Langvarighed og Haardnakkenhed henpegede til ugunstigt Lokalforhold. Der trives stærkt Fiskeri paa Øen, Affaldet henkastes mellem Husene og ligger og raadner der, og dette bliver saa meget mere skadeligt, som de tæt sammenbyggede Huses Beliggenhed paa den høje Øes Skraaning mod Sydøst er til Hindring for den fri Ventilation. - Noget lignende gjælder tildels ogsaa om Agger. At det undertiden kun er den hos Almuen saa almindelige Uvidenhed om Alt, hvad der angaaer sanitære Forhold, der er Skyld i mange af disse Fejl, som med en større Oplysning saaledes vel ville blive rettede, fremgaaer af følgende Meddelelse fra Distriktslæge Castberg. "For to Aar siden blev paa Lynæs, da der fangedes en overordentlig Mængde Torsk , hvortil ingen Afsætning fandtes, Torsken lagt i en Bunke for senere i forraadnet Tilstand at kastes i Stranden, da Fiskerne syntes, det var en Skam at kaste den gode Torsk ud. Senere ere de komne til en anden Overbevisning, og det Overflødige kastes nu strax ud i Stranden". - Fra Jægerspris's og Frederiksværks Lægedistrikter beretter Uldall, at de afspækkede Marsviin om Foraaret kastes for Svinene og ofte udbrede en afskyelig Stank. I Odsherred finder det Samme Sted, dog ikke i den Grad, at det ansees for skadeligt. - Paa flere Steder ved den sjællandske Nordkyst er det Skik at opsamle Bundtang (Fucus-Arter) i store Masser og lade det henligge til Forraadning, hvorved erholdes en fortrinlig Gjødning, som imidlertid udbreder en stærk Stank. Nærmest Helsingør, hvor det overholdes, al saadan Tang blot opsamles Efteraar og Vinter, og inden Foraaret bortkjøres i mindre Partier, antages ingen Betænkelighed at være forbunden dermed; men langs Kysten mere imod Nordrest og ligeledes i Odsherred, hvor man lader disse saakaldle "Klyder" henligge Sommeren over i store Dynger, uden at varetage passende Afstand fra beboede Steder, turde denne Omstændighed egne sig for Politiets Omsorg. Det skal være hyppigt, at flere tusinde Læs saadan Tang opsamles paa smaae Kyststrøg, og exempelvis anføres, at en enkelt Mand i Løbet af 9 Aar har gjødet sine kun 20 Tønder Land med ikke mindre end 2000 Læs Tang. Noget Lignende omtales af Grove at finde Sted paa Bornholm.
(Kjøbenhavnsposten 17. august 1852).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar