Tyverier af Fæstningsslaver. Uhensigtsmæssigheden af det nuværende Fæstningsarbeide har alt længe været erkjendt. Allerede i Begyndelsen af dette Aarhundrede paatænktes dets Ophævelse, men uden at det blev til videre. Senere ved kongl. Resolution af 13de April 1841 bestemtes, at Tugt- og Rasphuusarbeide skulde substitueres det hidtilværende Fæstningsarbeide, at Cancelliet skulde gjøre Forslag til de i saa Henseende fornødne Lovbestemmelser og at de nuværende Slaver skulde overføres til Tugt og Rapshusene og underlægges de civile Autoriteters Varetægt og Bestyrelse. I Motiverne til Udkastet til Loven af 29de Decbr. 1850 om Anvendelsen af de forskjellige Arter af Strafarbejde, der blandt Andet bestemmer, at fra 1ste April 1851 skulle de Forbrydere, der efter de gjeldende Regler ville være at indsætte til Arbeide, Rasphuset eller Fæstningen, hensættes til Tugthuusarbeide, hedder det herom, at det er almindelig erkjendt og tidligere af Regjeringen udtalt, at Fæstningsarbeide er en meget uhensigtsmæssig Straf, der saasnart som muligt bør ophæves. Endskjøndt der nu ved den nysnævnte Lov er gjort et vigtigt Skridt hertil, idet der ikke længer idømmes Nogen denne Straf og naglet der maa være Udsigt til, naar den ny Straffeanstalt ved Horsens kan tages i Brug, at da navnlig ogsaa Fæstningsslaver ville blive forflyttede dertil, da det naturligviis ikke kan være Hensigten at vedligeholde de gamle Straffeanstalter til den sidste Fange er død, vil der rimeligviis endnu hengaae temmelig lang Tid, inden det bestaaende Fæstningsarbeide aldeles ophører, da en Forflytning en masse af Fæstningsslaverne til Tugthusene, fra andre Sider betragtet, er anseet for utilraadelig. Der er saaledes endnu Anledning til at henlede Opmærksomheden paa det mangelfulde Tilsyn med Fæstningsslaverne som, foruden at medføre andre Uordener, tillige udsætter Eiendomssikkerheden for den største Fare. - Som et stærkt staaende Beviis herfor, er en af Criminalog Politiretten den 4de Septbr. paadømt Justitssag, hvorunder 17 Fæstningsslaver actioneredes for Tyveri og 3 andre for Hæleri, 6 Opsynsmænd ved Stokhuset og en Kludehandler ligeledes for Hæleri og en Jernhandler og en Gjørtlersvend for ulovlig Handel. - Efterat nemlig det Sukkerraffinadeur Lauritz Smith tilhørende, i Toldbodgaden beliggende Sukkerhuus "Phønix", som med Bagsiden støder til Gaardsrummet ved Recrutcasernen i Qvæsthuusgaden, var afbrændt Natten mellem den 11te og 12te Mai 1850, hvorefter nogle store Kobberkjedler og andre Gjenstande af Jern og Kobber bleve henliggende paa Brandtomten, der først i Juni Maaned s. A. blev indhegnet med et 4½ Alen høit Plankeværk og saaledes adskilt fra hiint Gaardsrum, ind i hvilket Muurværk fra Sukkerhuset var nedstyrtet under Branden, bleve flere Tyverier forøvede paa denne Brandtomt af Fæstningsslaver, der have været beordrede deels til at rydde den og kaste det i Casernens Gaard nedstyrtede Muurgruus ind paa bemeldte Tomt, deels til at foretage et eller andet Arbeide i selve Casernen.
Det er saaledes oplyst, at bemeldte Fæstningsslaver have, under Bevogtning af de tiltalte Opsynsmænd, deels kort efter Branden medens Brandfolkene endnu vare beskjeftigede med at slukke Ilden i Grunden, tilvendt sig en stor Deel Jern- og Kobber Sager, deels senere, efterat det ovenanførte Plankeværk var opført, hele Sommeren igjennem midt om Dagen gjort Indbrud fra Qvæsthuus-Kasernen gjennem Plankeværket eller ved Hjelp af Stiger banet sig Vei ind paa Brandtomten og der med Hakker og Hamre hugget store Kobberkjedler istykker, afbrudt Laasen for Jerndøren til det saakaldte Candis-Kaminer, samt transporteret store Stykker af Kobberkjedler og en stor Mængde Candispotter paa Vogne bort fra Casernegaarden ud til forskjellige Steder i Staden, endog ind og udaf Stokhuset. Størstedelen af det saaledes Stjaalne blev senere solgt til den ovennævnte Kludehandler og Resten til de 2 andre for ulovlig Handel tiltalte Personer. Udbyttet af Salget deeltes derpaa mellem dem, saaledes at Opsynsmændene, der havde seet gjennem Fingre med Gerningsmændene og tildeels været behjelpelige med at sælge Kosterne, fik Andeel deri.
Ved den afsagte Dom ere 2 Fæstningsslaver frifundne for Actors videre Tiltale. 3, der vare hendømte til Fæstningsarbeide paa Livstid, ansete hver især med 2 Gange 27 Slag Kat; 11, efter udfiaaet Straffetid i Fæstningen, idømte Tugthuusarbeide i længere og kortere Tid, og 4, ligeledes efter udstaaet Straffetid, tilfundne Straf af Fængsel paa Vand og Brød. Vand- og Brød-Straf tilkjendtes ogsaa Opsynsmændene og Kludehandeleren, hvorimod Jernhandleren og Gjørtlersvenden idømtes Mulkter, respective af 50 Rbd. og 5 Rbd.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 21. september 1852, 2. udgave).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar