Straks når man fra Kongens Nytorv kommer ind i Norgesgade, viser sig på højre side en fæl vaskerende der overskyller fortovet med allehånde affald og uhumskheder. Man kan således hvis man er nysgerrig, få underretning om hvad der spises til middag der i huset. Men vogter man sikke ikke, kan man let glide og falde over det slibrige affald som der ofte findes. Om vinteren når det fryser, gør denne kilde fortovet endnu vanskeligere at passere. Al ulempe kunne imidlertid afhjælpes dersom vedkommende ville lede vandet gennem et rør eller en rende under fortovet ud til rendestenen ligesom skik og brug er i de fleste andre gårde og huse her i staden.
(Politivennen nr. 408. Løverdagen den 25de October 1823, s. 6608)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar