Der var en tid da de såkaldte knaldere blev meget misbrugt af dreng som kastede dem ind af åbne vinduer og ned i butikker og således indjog mange mennesker en skræk der kunne have farlige følger. Efter vedkommendes foranstaltnig blev derfor forfærdigelsen af disse indskrænket og salget hæmmet. At imidlertid kåde og uartige drenge kunne more sig med sådant, er vel ikke at undres over, men at folk som har trådt deres barnesko og selv er familiefædre ville nedlade sig til sådant morskab hvorved andre ængstes og forskrækkes, synes utroligt. Og dog findes der en mand som har en ikke ubetydelig og indbringende tjeneste og som bor på anden sal i den midterste del af Østergade der i lang tid har fundet sit største morskab i at kaste disse knaldere ud af sit vindue hvorfra han da roligt betragter virkningen af hans eksplosion.
Skønt nogle af samme hus' beboere havde mærket den skadelige virkning dette morskab havde på deres fjerkræ hvoraf nogle blev le,læstede, tav de dog stille dertil. Men da en ung dame der forleden aften kom i ærinde til en familie samme sted, blev så forskrækket over et uventet knald i nærheden at hun faldt i besvimelse som man frygtede skulle have endnu værre følger, sendte man et bud op til ham med bøn om at han ville holde inde med denne spøg. Men manden var så lidt tilbøjelig til at efterkomme denne begæring at han endog svarede: "Jeg har selv et barn som kun er 4 år gammelt, og det kan ret godt tåle knaldene. Desuden har De jo tålt et bombardement, og dette er noget ganske andet." Da buddet forlod ham og gik ned af trappen, hilsedes det endnu med en knalder der traf det i hovedet.
Da den her omtalte unge dame siden er blevet syg - en følge af den pludselig skræk - og en hane som gik i gården, er skamslået, så tror man at have tilstrækkelig grund til at advare nævnte mand at han i tide holder op med sit bombardement hvis han ikke vil blive offentlig nævnt eller sagsøgt.
(Politivennen nr. 408. Løverdagen den 25de October 1823, s. 6605-6607)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar