Det lykkedes Robert Stricker i 1903 at blive byfoged i Kalundborg efter forgæves at have søgt stilling en håndfuld andre steder. Få måneder efter hans tiltræden vakte han opsigt i lokalsamfundet:.
Byfoged Robert Stricker har udstedt følgende Ukas, er staar at læse i Kallunborgbladene:
Politiplakat.
Al Sammenstimlen i Buens Gader og paa Gadehjørner er forbudt.
Overtrædelser medfører Strafansvar.
Kallundborg Politikammer, d. 27. November 1903. Rob, Stricker.
Hvad er der paa Færde? spørger man sig selv. Ganske vist er Kallundborg en livlig By; der er Handel og Vandel og Færdsel, og hvad der skal være. Derimod har vi aldrig hørt om revolutionære Tendenser, Vil de nu bygge Barrikader i Gaderne, storme Raadhuset og afsætte Robert Stricker? Ja, Kallundborg er en livlig By, naar man kommer fra Svaneke, skriver "Sorø Amtstidende"
(Næstved Tidende. Sydsjællands Folkeblad 2. december 1903)
Den 12. august 1905 udbrød der brand hos materialist Borchsenius og et af pakhusene nedbrændte. Det var forøvrigt ikke første gang det skete. E. Borchsenius' (1863-?) forretning lå i en ejendom der dengang lå tæt på hjørnet af Vænget og Kordilgade. Han havde grundlagt forretningen 29. april 1896. Forretningen eksisterede i hvert fald indtil 1950 i Kordilgade 16 (opført 1850).
Han blev anholdt den 2. september 1905. Den 12. september 1905 afgav Stricker sit sæde som undersøgelsesdommer til Flensborg. Den 2. oktober 1905 blev Borchsenius idømt en bøde på 200 kr. for injurier mod Kallundborg Avis. Han blev løsladt den 25. oktober 1905. Hans mange tilhængere arrangerede et festmåltid efter løsladelsen.
En Ildebrandssag.
Materialist Borchsenius i Kalundborg løsladt.
I Sommer brændte det hos Materialist Borchsenius i Kalundborg, der boede i en Ejendom, tilhørende Byfogedfuldmægtig Jespersen. Formentlig efter Tilskyndelse af Ejeren lod Byfoged Stricker Borchsenius arrestere den 2. September, sigtet for at have paasat Ilden. Denne Arrestation vakte vældigt Røre i Kalundborg, hvor man syntes at opsatte Arrestationen som ganske ugrundet og uforsvarlig. Byfoged Stricker maatte dog fratræde og Herredsfoged Flensborg overtog Hværvet som Forhører af Borchsenius. Der er sikkert i de 7 Uger arbejdet ihærdigt med Arrestanten med alle de Midler, vort raadne Retssystem stiller til en Forhørsdommers Raadighed, men, som det synes, uden Resultat, idet man nu har maattet løslade Borchsenius. Forhørsakterne er derefter indsendt til Justitsministeriet, der afgør, om der skal rejses Tiltale, men der formenes ikke at være noget Anklagegrundlag overfor Borchsenius.
Om Grundlaget for Anholdelsen har Borchsenius efter Løsladelsen udtalt følgende til "Samsø Folkebl.":
"Jeg blev i Forhøret den 2. September spurgt, om jeg havde fraraadet Alex. Rasmussens Kommis'er at forsøge paa at slukke. Dertil svarede jeg ja! Senere blev det spurgt mig, om jeg havde forhindret dem i at slukke, og dertil svarede jeg - overensstemmende med Sandheden - nej! Heri har Forhørsdommeren maaske villet se en Uoverensstemmelse, som det vilde falde andre vanskeligt at faa Øje paa."
"Var der saa ikke andet?"
"Jo, saa spurgte Stricker mig, om jeg havde sagt saadant noget som: Lad det Skidt bare brænde! Jeg svarede, at jeg ikke kunde huske, hvorvidt jeg havde sagt det, men jeg havde i hvert Fald tænkt det. Jeg tror nemlig ikke, at de Brande hører op, før hele Historien er jævnet med Jorden.
Hr. Stricker kom senere ofte tilbage til Spørgsmaalet om, hvorvidt jeg havde "tænkt" eller "sagt".
De kan tro, der blev herset med mig, og da jeg en Gang lod falde en Bemærkning herom til Hr. Stricker, svarede han: Ja, jeg er virkelig selv meget anstrængt.
Naa, saa kom jo Flensborg til. Jeg maa sige, at Tonen over det hele strax blev en anden. Jeg fik det Indtryk, at han er en strængt retfærdig Mand, som tager objektivt paa Tingene. Af en af hans Udtalelser til mig, kan man maaske ogsaa danne sig et Begreb om Grundlagets Beskaffenhed. Han har nemlig sagt: Naar Mistanken har fæstet sig ved Dem, er det, fordi De er den, der nemmest kunde komme til at stikke Ild paa.
I de senere Forhør har jeg dog kunnet mærke, hvorledes Grunden var ved at svinde under Fødderne paa dem. Og Hr. Flensborgs Politiassistent har da ogsaa sagt til mig, at jo mere man kom ind i den Sag, des mere mystisk blev den".
- - -
Rigtigheden af Borchsenius' Udtalelser forudsat, saa er det kun et tyndt, for ikke at sige løst og pjattet Grundlag, Sigtelsen mod ham og Arrestationen er bygget paa.
Borchsenius har lidt meget i Arresten. En gammel Nyresygdom er brudt ud igen, og han maatte en Tid indlægges paa Sygehuset, hvor han behandledes som en farlig Forbryder.
I Kalundborg, hvor Borchsenius var overmaade afholdt, har hans Løsladelse vakt stor Glæde.
Hans Hjem var smykket indtil Overdaadighed med Blomster og Planter, og næppe var han hjemme igen, før en ustandselig Strøm af Venner og bekendte mødte op for at ønske den afholdte Borger til Lykke med den gunstige Vending, Sagen havde taget.
Her har vi da atter et Exempel paa, at Retsplejen for Befolkningen tager sig ud som himmelraabende Uretfærdighed. "Retfærdighedens straffende Haand" staar for Folket som "Vilkaarlighedens frygtelige Svøbe".
Denne Ildebrandsaffære synes at ville udvikle sig til en Skandale af Rang, der ikke giver vore øvrige Retsskandaler noget efter.
Foreløbig har Overretssagfører Schultz i Kalundborg paa Materialist Borchsenius' Vegne anlagt Injuriesag mod Byfoged Stricker. Samtidig har Overretssagføreren begæret en Sættedommer beskikket i Sagen.
(Demokraten (Århus) 27. oktober 1905).
Borchsenius sad i Kalundborg Arrest, Slotsvænget 1 der i dag har 15 pladser, heraf de fire på dobbeltceller. Kalundborg Arrest er bygget i 1854. Arresten har et gårdtursareal, hvor de indsatte kan få frisk luft.
Det efterfølgende fest for Borchsenius medførte en skarpt reaktion fra ægteparret Stricker, bl. a. mod købmand Valentin Jensen som sad i byrådet 1903-1908 og lærer Haugstrup. Han var siden juni 1898 beskikket timelærer ved Kalundborg skolevæsen, relaskolen og teknisk skole. Fra 1901 var han fast lærer. Han ledede bl. a. gymnastikforeningens vinterøvelser og fremhæves i forbindelse med flere lokale aktiviteter i Kalundborg på det tidspunkt fx skolebespisningen og Foreningen af Danmarks Folkebogsamlinger:
Krig i Kalundborg
Af et Brev fra Kalundborg til "Politiken":
Vor Bys Øverste, Hr. Byfoged og Borgmester Stricker - hans Minde leve! - fører for Tiden en lille privat Krig mod Indbydere til Borchsenius-Festen.
Krigen har foreløbig givet sig følgende Udslag: 1) Hr. Borgmester og Byfoged har udmeldt sig af den stedlige Klub. hvor Grosserer Valentin Jensen er Formand. 2) Fru Borgmester- og Byfogedinde har tilskrevet Lærer Haugstrup, at han ikke mere kan faa Tilladelse til at give en Søn Privatundervisning, da Hr. H. nu er optraadt som Fruens Mands Fjende, og 3) Hr. Borgmester og Byfoged har sagt alt Abonnement af hos Boghandler Møller.
Alle tre Herrer var Underskrivere paa Indbydelsen.
(Vejle Amts Folkeblad 10. november 1905).
Den Estrup-tro Højrepresse i København (Nationaltidende) havde svært ved at sluge at Stricker var blevet ikendt erstatning, og søgte at finde andre motiver til al festivitassen efter Borchsenius' løsladelse, samt hvad de opfattede som en forfølgelse af Stricker. Motivet skulle være at Borchsenius ønskede at opstille til byrådet i Kalundborg for Det radikale Venstre i Kalundborg:
Brandsagen i Kallundborg.
Af københavnske Blade har hidtil kun "Politiken" beskæftiget sig med Brandsagen i Kallundborg; til en Forandring finder vi følgende Artikel om Sagen i "Nationaltidende"s Numer fra sidste Torsdag Aften:
Vore Læsere vil fra dette Efteraar erindre en Brandsag, den saakaldte Borchsenius'ske, i Kallundborg, der straks affødte en voldsom Agitation og et regulært Pressefelttog mod Byfoged Stricker i Kallundborg, og som endnu af og til dukker op i "Politiken"s Spalter.
Anledningen til denne Agitation, der i høj Grad fik Karakter af en Forfølgelse, var den, at Hr. Stricker efter en Ildløs i et Materialist Borchsenius tilhørende Pakhus lod Borchsenius anholde og derefter afsagde Arrestdekret over ham. Hr. Stricker kunde naturligvis ikke være blind for, at Arrestationen af en Forretningsmand som Borchsenius vilde være en meget alvorlig Kalamitet for denne og vække betydelig Opsigt i Byen. Man kan derfor gaa ud fra, at Byfogden har ment at have gode Grunde til at foretage det omtalte Skridt. En af disse Grunde var formentlig den, at der i Løbet af 1 Aar, Juli 1904 til Juli 1905, havde været Ildløs 5 Gange i de Hr. Borchsenius tilhørende Pakhuse, hvorved Dele af hans Varelager og delvis ogsaa Bygningerne blev ødelagte. Om denne Omstændigheds Værdi som Anholdelsesgrund skal vi lige saa lidt udtale os som om Værdien af de Grunde, Hr. Stricker ellers maatte have haft; de vil formentlig blive prøvede paa andet Sted.
Næppe havde imidlertid Hr. Stricker afsagt Arrestdekret, før den radikale Presse, repræsenteret af et lokalt Blad, "Politiken" og nogle Eftersnakkere, aabnede et Felttog imod ham af den voldsomste Art. Det forandrede ikke Sagen, at Hr. Stricker traadte tilbage - under Henvisning til den Omstændighed, at hans Fuldmægtig, Hr. Jespersen, var Medejer af den paagældende Ejendom - efter at have holdt Hr. Borchsenius arresteret i nogle Dage - ialt 7 Ogsaa da Herredsfoged Flensborg fra Nabojurisdiktionen havde overtaget Sagen - under Behandlingen af hvilken han beholdt Hr. Borchsenius som Arrestant i henved 7 Uger - regnede det ned med radikale Projektiler omkring - Hr. Stricker, medens man af Grunde, der for uindviede maatte synes mystiske, lod Hr Flensborg i Fred.
Da Hr. Flensborg imidlertid løslod Hr. Borchsenius, gik det paany ud over Hr. Stricker; men samtidig aabenbaredes de mystiske Grunde til hele denne mærkelige Angrebsplan. Det viste sig nemlig, at selve Sagen: den formentlig uretfærdige Arrestation af Hr. Borchsenius, ikke havde ligget de brølende Løver paa Sinde - saa vilde Tugtens Ris jo ogsaa have naaet Hr. Flensborg; hvad det kom an paa for dem, var at lave et politisk Numer i Kallundborgkredsen. Med al ønskelig Tydelighed fremgik det af "Politiken" og dens Fællers Optræden, at "Affæren" skulde bruges til at samle et inderligt Forbund: Socialisterne, der aldrig har elsket den tilknappede, bureaukratiske og i et langt Livs sidste Fase til den yderste Radikalisme saa pludselig omvendte Hr. Krabbe, og de øvrige radikale Elementer om denne Folkerepræsentant. Endelig skulde Sagen bruges til et kommunal politisk Felttog ved de nu forestaaende Byraadsvalg.
Til den Ende sendte selve Hr. Krabbe el Brev til den løsladte Hr. Borchsenius, hvori han ganske ugenert og uden Skygge af Kendskab til Forhørene og det for Arrestationen til Grund liggende Materiale tilkendegav, at han, Herredsfoged Krabbe, ikke noget Øjeblik havde været i Tvivl om, at der forelaa en beklagelig Fejltagelse. Hvad dette Skridt af en Herredsfoged overfor en Kollega betegner, skal vi ikke komme nærmere ind paa. Denne Sag vil rettelig høre hjemme indenfor Underdommernes Forening, som uden al Tvivl vil overveje, hvad sligt bør honoreres med. Men ganske bortset herfra var Hr. Krabbes Skrivelse tydelig nok. Den viste, i hvilken Gænge den Sag var kommen.
Og nu forleden slængede "Politiken" ugenert og aabenmundet den resterende Del af Forhænget. Den skrev nemlig, at de forenede Socialister og Radikalister i Kallundborg vil kæmpe en drabelig Kamp ved de forestaaende Byraadsvalg for en radikal-socialistisk Liste, hvis første Navn skulde være - Hr. Borchsenius.
Det er som første Offer for disse sindrige Kombinationer, vi træffer Hr. Stricker, ligesom vi efter dette saa godt forstaar, at Hr. Flensborg er gaaet Ram forbi. Men man skylder Sandheden at udrede Traadene i dette Net, for at Offentligheden ikke af den megen Staahej skal lade sig forlede til at fælde en uagtsom Dom over den i "Pol."s Varetægtsarrest paa den løseste Mistanke hensatte Borgmester Stricker.
Tilbage bliver den anden Side af Sagen.
Hvad siger Købmand Borchsenius til hele denne Benyttelse af ham og hans Sag i politisk Øjemed? Finder han, at han er tjent med at afgive sin egen Person og den ham overgaaede Arrestation som Springbrædt for sine politiske Venners gymnastiske Øvelser? Eller finder han, som vi, at den hele Affære er højst usmagelig og lidet skikket til at harmonere med de Følelser, der paakommer en Mand, som er sig bevidst at have lidt en personlig Uret?
Vi har Grund til at mene, at Hr. Borchsenius netop ud fra disse Følelser vil gøre, hvad han formaar, for at standse al videre partipolitisk Spekulation - med bevislig forfalsket Adresse - i den kallundborgske Brandsag.
(Kallundborg Avis 9. december 1905).
I januar 1906 sejrede Det radikale Venstres og Socialdemokraternes Fællesliste ved byrådsvalget i Kalundborg med 613-368 stemmer. Borgerlistens særkandidater fik 318-392 stemmer. Materialist Borchsenius blev valgt med 392 stemmer.
Stricker anklagede i april 1906 Borchsenius for kvaksalveri og ulovlig medikamenthandel idet han havde tilrådet en mand at tage en bitter for dårlig mave og solgt brandrethspiller, kininpiller, kamferdråber og Hoffmannsdråber. Stricker idømte ham en bøde på 300 kr. Ved overretten blev Borchsenius i august 1906 frifundet.
Borchsenius' arrestation medførte formentlig at han i juli 1906 gik i betalingsstandsning. Han fik dog efterfølgende forretningen op at køre igen.
Erstatningssagen nåede til Højesteret i januar 1908 hvor Borchsenius havde krævet 10.000 kr. i erstatning for uretmæssige arrestation. Højesteret dømte at der ikke havde været grund til arrestation samt tilkendte Borchsenius 500 kr. i erstatning. Sagens omkostninger ophævedes.
E. Borchsenius sad i Kalundborg Byråd 1906-1909. På samme tidspunkt sad også guldsmed Georg Lander (1897-1918, borgmester 1914-1918), redaktør Andreas Sørensen (1898-1908), fabrikant F. Lewinsky (1900-1908), købmand P. Th Hansen (1903-1909), købmand Valentin Jensen (1903-1908), redaktør Chr. G. Tortzen (1903-1909), sagfører Hans Hass (1903-1913), overretssagfører Aage Schultz (1906-1909), folketingsmand, redaktør Frederik Andersen (1906-1944), uldhandler J. C. Henningsen (1906-1913), fhv. borgmester og byfoged i Kalundborg Vilhelm Terndrup 1908-1914 og købmand S. P. Jensen (1908-1913),
Ingen kommentarer:
Send en kommentar