23 juli 2022

Børnenes Paradis: Den første Legeplads aabnes. (Efterskrift til Politivennen).

Efter mange Vanskeligheder lykkedes det endelig i Gaar at holde den første Legeplads over Daaben.

Ude i Grønningen paa Skraaningen ned til Kastelsgraven har den fundet en heldig og køn Beliggenhed i de brede Trækronets Ly, hegnet helt rundt af et net Plankeværk, hvis Indgang flankeres af to fik io Smaapavilloner.

Paa Pladsen er der rejst en overdækket Træbygning, hvor Børnene kan søge Ly i Regnvejr, Vipper og Svingeapparater er anbragte rundt omkring til Smaafolkenes Fornøjelse, og hist og her - maaske lidt for faa i Tal - er Borde og Bænke opstillede, hvor Ungdommen kan hvile mellem Legene.

Hr. Arkitekt Levy har leveret gratis Tegninger, Tømrer Schmidt har besørget Materiel'et, og Malermester Møllmann har malet Bygningerne og Plankeværket.

Alt i alt har denne Legeplads kostet Foreningen 4-5000 Kroner - Grunden har Krigsministeriet skænket.

Ved Tolvtiden havde et talrigt indbudt Publikum samlet sig om den för tillfället rejste Talerstol, og Oberst Lemaire aabnede Festligheden ved at lade Musiken intonere Melodien til Stuckenbergs Digt. Sangen faldt lidt tungt, og Folk lod ikke til at kende Melodien rigtigt.

Dernæst fik Hr. Skolebestyrer Slomann Ordet.

Han vilde udtale de Tanker, der havde været ledende for dem, der havde sat Foretagendet i Gang. Børnenes bedste Skole er Legen, i Børnenes Leg afspejler sig deres sande Væsen og Karakter. Gennem Leg udvikler Ungdommen sig ad sine egne Veje, dens Fantasi vokser ved den, og Legen er Barnets Lykke. Det er ikke Lykke for et Barn at gaa pænt paaklædt ved Forældrenes Side i Frederiksberg Have. Maaske er det morsomt for Forældrene, men de smaa har ingen Glæde af det Anderledes med Legepladsens ubundne Lykke. Man burde gøre det mest mulige for Børnenes Lykke.

I gamle Dage var København rig paa gode Legepladser, men efterhaanden som de ubenyttede Byggegrunde blev færre, blev Byen et slet Opholdssted for Børn. Derfor havde man taget Tanken op om Legepladserne.

Det nyttede ikke at henvende sig til Myndighederne. Private havde været nødt til »t Uge Sagen i deres Haand - men saa havde ogsaa Avtoriteterne stillet sig meget velvilligt til Sagen.

Han ville derfor henvende en Tak til Krigsministeren, der havde overladt dem Pladsen, til Formanden, Grosserer Sachs, hvis dygtige Ledelse havde gjort Tanken til Virkelighed, og endelig til Presson, som havde taget en meget velvillig Stilling til Spørgsmaalet.

Saa blev Stuckenbergs anden Sang afsunget. Vi anfører et Par af de kønne Vers:

Saa drag da ind paa denne Plads
med al din barneglade Færden!
kast Bold, her søndres intet Glas,
her ligger aaben en Stump Verden !
øv dine Lunger, stem kun i,
sæt al din Fryd paa Melodi,
syng op, her er Du frels og fri,
her slaar mod Himlen frank din Lykke!

Din Barneleg sit Larvespind
omkring din Færd som Voksen flætter ;
hver Drøm, der tog som Barn dit Sind,
sit tyste Spor i Sjælen sætter,
og hvor Du søger frem som Mand,
bag Dig i Horisontens Rand
staar som en Dagnings hvide Brand
de Lege, Barnets Længsler fostred!

Blandt de tilstedeværende bemærkedes Grosserer Sachs, Borgerrepræsentanterne Engmann og Hansen, Formand for Fagforeningerne Jensen, Grosserer Neiiendam, Krigsassessor Paul Petersen.

Derimod slet ingen Børn, de stod udenfor i store Mængder og kiggede gennem Plankeværket og hørte Magiken og Sangene, hvis Ord de ganske sikkert ikke forstod. Først bagefter blev de indladte, men saa blev der ogsaa et Leben.

I hele Klumper hængte de sig paa Vipperne, og en halv Snes Stykker ad Gangen tumlede med Svingeapparaterne, medens deres Kammerater trak dem i Benene og var ivrige for ogsaa at faa deres Del af Glæderne.

Et broget og fornøjeligt Syn!

Den næste Legeplads bliver rimeligvis paa Fælleden, hvor Foreningen har faaet et Stykke Jord overladt, saa bliver Rosenborgs Legeplads udvidet til det dobbelte Areal, og bagefter kommer Turen til endnu flere Steder.

Kurt

(København 16. august 1891).

Det var Legepladsforeningen i Københavns første legeplads. Den var udstyret med legeapparater, gynger, vipper, balancebrætter, klatretove mm. Foreningen var stiftet 18. april 1891.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar