En farlig Forbryderske er, efter hvad vi have erfaret i disse Dage bleven anholdt her i Byen. Den 27. f. M. anmeldte en paa Rødovre Mark boende Gaardeier for den i Glostrup stationerede Politibetjent Simonsen, at der om Natten ved Indbrud var frastjaalet ham 2 Portemonnæer, indeholdende ca. 84 Kr., som havde ligget i en lille aflaaset Pult, der var anbragt løst paa et dertil indrettet Bord i Dagligstuen, hvis Vinduer vende ud mod Gaardspladsen, og fra hvilken Stue en Dør fører ud i Kjøkkenet. Tyven var kommen ind i Leiligheden fra Gaardspladsen igjennem et Kjøkkenvindue, som paa Grund af Frosten ikke havde været helt tillukket, og fra Kjøkkenet var Tyven gaaet ind i Dagligstuen. Her var der først ved Hjælp af en Brødkniv, som havde ligget paa Kjøkkenbordet, gjort Forsøg paa at udskære Pultens Laag, men dette maa være mislykket, thi Pulten fandtes i en Grøft tæt ved med itustaaet Bund, hvortil den Bestjaalnes Kjøkkenøkse, der laa tæt ved Pulten, maatte være benyttet, og af de i Pulten værende Gjenstande savnedes kun de to Portemonnæer med Indhold. Det lod til, at Tyven havde været godt kjendt med Lokaliteterne, thi Vedkommende havde været saa forsigtig, efter at være kommen ind i Dagligstuen, at lukke en Dør, som fra denne Stue førte ind til den Bestjaalnes Søsters Soveværelse, hvilken Dør, der altid ellers hver Nat stod aaben, fandtes lukket om Morgenen. Ved at tage det Sted, hvor Pulten var funden, i Øiesyn, fandt Betjenten Spor af en lille Fruentimmerstøvle og ved at forfølge dette Spor viste det sig, at i et paagjældende Fruentimmer var kommen til Gaarden fra Sydøst og atter var gaaet samme Vei tilbage i Retning af Kjøbenhavn. Betjenten tog endnu samme Dag ind til Byen og foretog Undersøgelse hos et Par Personer, uden at der fremkom noget, som kunde vække Mistanke om, at de havde Del i det begaaede Tyveri. Ved yderligere Forhøring den følgende Dag hos den Bestjaalne meddelte denne, at der tidligere hos denne havde tjent en svensk Pige ved Navn Kirstine, der ernærede to Børn, og derfor mulig af Nød kunde have ladet sig friste til at begaa Tyveriet. Hun havde ualmindelig smaa Fødder, thi medens hun tjente paa Gaarden, kunde hun passe et Par Støvler, der tilhørte hans 11 Aar gamle Søn. Man havde imidlertid ikke set noget til hende, siden hun for et Aar siden forlod Gaarden, og navnlig vidste ingen, om eller hvor hun tjente, ei heller paa hvilket Sted i Sverig hun hørte hjemme. Betjenten henvendte sig endnu straks samme Formiddag hos de herværende Fæstemænd, og ved at efterse Protokollerne hos Fæstemand Hagers hvis Bøger ligeledes gave en høist vigtig Oplysning, da Morderen Johannsson nylig blev eftersøgt, fandt Betjenten, at Kirstine tidligere havde logeret i en Kjælder i Toldbodgade. Da Betjenten derefter indfandt sig der, erklærede Værten, at der ikke logerede nogen Pige af dette Navn, og at han heller ikke kunde huske, at dette havde været Tilfældet. Værten tilsølede, at der for Øieblikket hos ham logerede en lille svensk Pige ved Navn Emma, som netop for Tiden var hjemme. Da Betjenten ønskede at tage hende i Øiesyn, blev der sendt Bud efter hende, men hun, der havde set Betjenten komme, vægrede sig ved at forlade sit Værelse. Betjenten gik derpaa ind til hende og afæskede hende Forklaring om, hvor hun havde tjent, og til Betjentens store Overraskelse oplyste hun da, at hun for 4 Aar siden havde tjent den Bestjaalne. Da Betjenten, medens han nedskrev hendes Forklaring, et Øieblik vendte Øinene bort fra hende, hørte han en klingrende Lyd. Han sprang straks til og fandt da, at hun, der stod lænet op til en Sofa, havde ladet et større Pengebeløb falde ned i denne. Den derved mod hende vakte Mistanke blev yderligere bestyrket ved, at hendes Støvler bestemt passede til et Maal, Betjenten havde med sig af det ved Gjerningsstedet fundne Spor. Tyveriet blev hende foreholdt, men hun nægtede sig skyldig, idet hun paastod, at de Penge, hun havde - 24 Kr. 83 Ø. - vare Resten af 50 Kr som hun 2. Juledags Aften, da hun havde været i Besøg hos sin Forlovede, en Gaardeiers Søn paa Rødovre Mark, havde faaet af denne. Resten af Pengene vare medgaaede til Indkjøb af en Kaabe og en Kjole. Efter at Betjenten derpaa havde begjæret Assistance fra Politistationen i Store Kongensgade, blev der med hendes Samtykke af Værtens Hustru foretaget en Visitation paa hendes Person, og i den ene af hendes Strømper fandtes der da et lille Sølvcylinderuhr, hvilket hun paastod at have havt med hertil fra Sverig. Hun blev derpaa anholdt og bragt til Stationen, hvor hun, hvis Navn var Emma Malmqvist, født i 1859 i Nærheden af Helsingborg, forklarede, at hun i April 1878 var bleven hjemsendt til Sverig, efter at hun havde udstaaet en ved nordre Birks Extraret hende idømt Vand og Brøds Straf for Tyveri, og at hun først den 20. f. M. paany var ankommen her til Riget. Efter nogle Udflugter vedgik hun at have stjaalet de 84 Kr. paa den omhandlede Maade, men tillige, at hun 6 Dage tidligere ligeledes ved natligt Indbrud paa Vandløsehøi havde tilvendt sig det hos hende fundne Uhr. Ved nærmere Forhøring ved nordre Birk viste det sig, at hun paa Vandløsehøi var gaaet endnu frækkere tilværks end paa Rødovre Mark. Natten mellem den 22. og 23. f. M. vaagnede Eierens Kone, ved at Sovekammerdøren blev aabnet. Hun fik sin Mand rusket op af Søvne, men Døren blev i det samme trukket til igjen, og da hun raabte, om der var nogen, fik hun intet Svar. Hun tændte derpaa Lys og saa da, at Klokken var 1½ og da de ikke hørte mere, lagde de sig igjen til Ro og faldt kort efter i Søvn. Om Morgenen erfarede de, at Husjomfruen var bleven bestjaalet for sit Uhr. Omtrent Kl. 4, lidt før der som sædvanlig blev ringet paa en Klokke for at vække Beboerne, havde Jomfruen hørt, at der var nogen i hendes Værelse. Hun laa ganske stille og hørte lidt efter, at en Dør - ikke den til hendes Værelse - blev smækket i, hvorefter hun greb paa Bordet efter Svovlstikker og fandt da, at disse saa vel som hendes Uhr vare borte. Det var mørkt i Kamret, saa at hun ikke kunde se, om der var nogen. Hun gik derfor ind i Pigekamret og fik Lys tændt, men opdagede ingen. Den ene af Pigerne fortalte, at hun hen ad Morgenstunden vaagnede ved, at nogen gik frem og tilbage i Pigekamret og derpaa ud. Hun var søvnig og saa ikke op, da hun troede, at det var Jomfruen, og det var desuden mørkt i Kamret. Lidt efter hørte hun en Dør smække. Hendes Uhr fandtes urørt ved Siden af en Lampe paa en Stol foran hendes Seng. Røgteren sagde, at han Kl. 1½ var vaagnet ved, at Hundene gjøede. Han tændte Lys, saa paa sit Uhr, og da han ikke hørte mere, lagde han sig igjen til Ro. Den stedfundne Undersøgelse viste, at Tyven havde været i alle Værelser baade i Stuen og paa 1. Sal, og at Vedkommende var kommet ind i Huset gjennem et Kjøkkenvindue, hvis Hasper paa Grund af Frosten ikke havde været paasatte. En Dør mellem Kjøkkenet og Forstuen, der om Aftenen var bleven aflaaset med en Smæklaas, stod aaben om Morgenen. Ved Siden af Laasen havde Tyven i Fyldingen skaaret et Hul omtrent en Tomme i Kvadrat. Et af 3 Stykker Jerntraad sammensat Redskab til Optrækning af Flasker fandtes liggende ved Døren i bøiet Tilstand og var vistnok benyttet til at trække Smæklaasen tilbage. Tyven havde ved disse Operationer skaaret sig i Haanden, thi der fandtes en Del friske Blodpletter paa Gulvet. Da Tyven havde faaet denne Dør aabnet, havde Adgangen til alle Værelserne iøvrigt staaet aaben. Ved Nøglehullet paa en Skuffe under et Jernpengeskab havde der været anvendt et Brækinstrument, uden at det dog var lykkedes at aabne Skuffen. Paa andre Møbler var der ikke anvendt Vold. En Økse, som havde staaet ved en Huggeblok i Brændehuset, blev fundet paa en Stol udenfor Eierens Sovekammerdør. Rundt om i alle Værelserne fandtes der afbrændte Tændstikker.
(Dags-Telegraphen (København) 6. januar 1880).
Tyveri og Overtrædelse i af Polititilhold. Under en ved Kjøbenhavns Amts søndre Birks Extraret med den 20aarige svenske Pige Emma Malmqvist anlagt Sag var det godtgiort, at hun, der ved Kjøbenhavns Amts nordre Birk for Tyveri i Begyndelsen af 1878 var bleven straffet med 10 Dages Fængsel paa vand og Brød, ved Criminalrettens og Helsingørs Politirets Domme i 1879 efter Lov 15de Mai 1875 § 22 var bleven straffet med henholdsviis 12 Dages Tvangsarbeide og 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød, efter at have udstaaet den sidstnævnte Straf var bleven udsendt af Riget, efter at det først inden Helsingør Politiret den 11te December f. A. under sædvanlig Straffetrusel var blevet hende tilkjendegivet, at hun ikke paany maatte lade sig finde her i Landet, men at hun desuagtet nogle Dage derefter atter havde begivet sig til Kjøbenhavn og at hun, indtil hun den 28de f. M. blev anholdt, havde begaaet følgende 2 Tyverier.
Da hun havde tænkt sig, at Proprietair Jensen paa Gaarden "Vandløsehøi", hvor hun tidligere havde tjent, havde Penge liggende i sit Pengeskab, hvis Nøgle ofte tidligere havde ligget et eller andet Sted i Stuerne, besluttede hun at søge at stjæle disse Penge og gik derfor den 22de December om Aftenen, efter at Beboerne vare gaaede i Seng, hen til Gaarden, hvor hun først fra et uaflaaset Huggehuus tog en Øxe for med den at bane sig Vei til Huset, men da hun fandt at Krogene paa et vindue ind til Kjøkkenet ikke vare satte paa, aabnede hun det med Hænderne og krøb igjennem det ind i Huset. Da den Dør, der fra Kjøkkenet fører ud til Gangen, imidlertid var aflaaset med en Smæklaas, skar hun med en Kniv, som hun fandt i Kjøkkenet, et Hul i Døren, hvorpaa hun med et Stykke Staaltraad fik Laasens Skoder trukket fra. Hun gik derpaa, idet hun tog Øxen med sig, gjennem Gangen ind i Spisestuen, hvor hun efter sin Paastand lagde Øxen fra sig og aabnede en Dør til et Værelse, der tidligere havde været benyttet til Contoir, og hvor Pengeskabet den Gang havde havt sin Plads, men i det samme spurgte en Stemme inde fra værelset, hvem det var, hvoraf hun sluttede, at det nu blev benyttet til Sovekammer, hvilket ogsaa var Tilfældet, idet Eieren og hans Hustru havde Natteleie der. Hun skød saa atter Døren til og gik gjennem Gangen opad Trappen til Etagen ovenpaa og aabnede her Døren til et Værelse, hvor Lærerinden tidligere havde havt Sovekammer, og hvor hun kunde høre, at der laa nogen. Her tilvendte hun sig fra et ved Vinduet staaende Bord et Sølv Eplinderuhr med Kiæde og Fuderal samt nogle Tændstikker, hvorpaa han igjen gik ned ad Trappen og omkring i forskjellige Værelser i Leiligheden, og hun kom saaledes ind i det Værelse, hvor Pengeskabet nu havde sin Plads. Da hun imidlertid ikke kunde finde Nøglen til dette, uagtet hun rundt omkring i Leiligheden afstrøg Tændstikker, forlod hun efter et Par Timers Ophold Huset gjennem en Dør, der kunde aabnes indvendig fra, og der fremkom ikke mod hendes vedholdende Benægtelse tilstrækkeligt Beviis for, at hun havde søgt at opbryde Pengeskabets Skuffe. Et Par Nætter efter mellem Kl. 11 og 12 begav hun sig atter for at stjæle Penge til Proprietair Lunos Gaard paa Rødovre Mark, hvor hun ogsaa tidligere havde tjent. Da hun ligeledes her fandt et Kjøkkenvindue, som paa Grund af Frosten ikke var lukket heelt til, krøb hun igjennem det ind i Kjøkkenet, hvorfra hun gjennem en uaflaaset Dør gik ind i den tilstødende Dagligstue. Da hun fra tidligere Tid vidste, at Eierens Søster havde Natteleie i et til Dagligstuen stødende Værelse, hvortil Døren altid stod aaben, lukkede hun denne til og gik saa atter ud i Kjøkkenet, hvor hun tog en Brødkniv, hvormed hun derefter søgte at skære Laasen fra paa en i Dagligstuen staaende lille Pult, hvor hun vidste, at Luno pleiede at glemme sine Penge. Da dette ikke vilde lykkes hende, bar hun Pulten gjennem Bryggerset, hvorfra hun medtog en Øxe, og gjennem en Dør, der kunde aabnes indvendig fra, ud i Toften, og her slog hun Bunden ud af Pulten og tilvendte siq de i den værende 2 Porteminnaier med deres Indhold til Beløb 70 a 80 Kr , hvorpaa hun begav sig tilbage til Kjøbenhavn. Som Følge af det Anførte blev hun deels efter Straffelovens § 230, 2det Led, deels efter Lov 15de Mai 1875 § 22 dømt til en Straf af 4 Aars Forbedringshuusarbeite samt til efter udstaaet Straf at bringes ud af Riget.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 19. juni 1880)
Vanløsehøj (mtr. nr. 7) var en udflyttergård i Rødovre. Ejeren Peter de Hemmer 1793-1795 var ikke bonde. Gården havde desuden tilhørt major Andreas Hallander og murermester, borgerkaptajn Poul Egerod. Premierløjtnant Friedrich Heinrich Bech samlede Vanløsehøj og gården Rosenlund i 1839 under navnet Vanløsehøj. Et nyere kvarter ved Godthåbsvej er ikke helt korrekt opkaldt efter Vanløsehøj - det blev anlagt på Rosenlunds jorder.
Carl Luno havde 1826 erhvervet Nyegaarden indtil sin død i 1865. Hans søn Bianco Luno skulle senere blive kendt som bogtrykker. Gården blev overtaget af en anden søn Christian Luno der ejede den indtil sin død i 1906. Det må være ham som der var indbrud hos. Gården brændte i 1907 og genopført af Carl Luno. Den blev solgt i 1928 til ejendomsaktieselskabet Nygaard og jorden udstykket. Den lagde navn til bl. a Nyager Vænge, Nyager Skole og Nyager Børnehave. Stuehuset eksisterer på Bjødstrupvej 5.
