Når en skipper af havnefogeden anvises plads ved Nybørs bolværk og skibet kommer til at ligge måske en ottendedel eller mindre udenfor skellet af en andens bolværk, hvilket var tilfældet med indsenderen for nogen tid siden, bør da betales bolværkspenge til dem begge efter deres egen ublu forlangende? Eller var det måske ikke bedre for skipperne om der var sat en bestemt takst for bolværkerne så at forpagterne selv kunne enes om hvad der kunne tilkomme dem hver især, og skipperne være fri for de grove og ubehøvlede forpagteres uartigheder som formodentlig kommer deraf at skipperne ikke vil søge hos dem da de tillige holder værtshus.
(Politivennen nr. 805, Løverdagen den 4de juni 1831, s. 393-394)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar