Et nyt Kvindemørd.
Atter i Randers-Egnen.Morderen er paagreben og har tilstaaet.Det er ikke Hjortshøj-Morderen.
Gjennem Ritz. Bureau indløb der i Gaar Formiddags Meddelelse fra Randers om, at der atter havde fundet et Kvindemord Sted i Kammerjunker Honnens' Jurisdiktion. Men mens Hjortshøj Mordets Skueplads laa i Jurisdiktionens sydligste Udkant, var Forbrydelsen denne Gang øvet i den meget udstrakte Jurisdiktions nordlige Hjørne, tæt ved Randersfjordens Udløb i Kattegat. Mordet har fundet Sted tæt udenfor Ørsted By, ved en Vej, der fra Ørsted fører til Udflyttergaarden Bundhøj, der ligger nede i nogle Engdrag Den Myrdede er en 18aarig Pige, der tjente paa Bundhøy. Hun fandtes i Morges med overskaaret Hals.
Mordet maa være begaaet Tirsdag Eftermiddag henimod Mørkningen. Den Myrdede blev sidst set i Sandgaarden ved Ørsted; hun skulde da hjem for at malke. Da hun ikke kom hjem, blev hun eftersøgt om Aftenen, men forgjæves, og Eftersøgningen fortsattes da i Gaar Morges, indtil man fandt hendes Lig. Hovedet var ved et frygteligt Snit næsten skilt fra Kroppen.
Af Fodsporene kunde man se, at Pigen er løbet over Marken ned mod Vejen. Ved dennes ene Side er et Gjærde og bag dette en Grøft. Liget fandtes liggende paa den modsatte Side af Vejen. Af Omstændighederne fremgik det, at Morderen har villet øve Voldtægt, og at hun har sat sig kraftigt til Modværge. En Kurv, hun havde baaret paa Armen, var slynget noget bort, og de Smaating, den indeholdt, var spredt omkring paa Jorden.
1 det stærkt lerede Jordlag kunde man ganske tydeligt se Sporene af en Mandsfod i Træsko og en Strømpefod, og saa stærke var disse Spor, at man endogsaa kunne tælle Maskerne i Strømperne.
Kammerjunker Honnens, der strax fik Underretning om dette nye Mord, begav sig strax pr. Vogn til Ørsted, hvortil ban ankom ved Ettiden.
* * *
Strax efter Modtagelsen af disse Telegrammer afsendte vi en Medararbejder til Ørsted. Fra denne
vor udsendte Korrespondent
modtog vi i Aftes følgende Telegram :
Randers, 7. Januar.
Atter et Kvindemord ! Og tilmed i Nabolaget til den Egn, der sidste Foraar blev opskræmmet ved Hjortshøjmordet.
Man forstaar, at det maatte fremkalde den største Bestyrtelse, tilmed da meget ved første Øjekast tydede paa, at det atter var Hjortshøjmordets mystiske Gjærningsmand, der var paa Færde.
Men heldigvis er da Sløret hurtig blevet hævet fra denne sidste Forbrydelse. Morderen sidder ikke blot bag Laas og Slaa; han har ogsaa aflagt fuldstændig Tilstaaelse.
Landsbyen, ved hvilken Forbrydelsen er begaaet, hedder Ørsted og ligger en halv Mil fra Allingaabro Station. Fra den store Landsby løber en Vej ud fra Byen i østlig Retning, og ved denne Vej og en Fjerdingvej fra Byen ligger Bundhøj, den Bondegaard, paa hvilken den Myrdede tjente. Til Gaarden fører dog ogsaa en Markvej; og ved denne er det at Mordet har fundet Sted.
Da jeg besøgte Mordstedet, som ligger 1000 Alen fra Byen, var det saa mørkt, at man kun ved Hjælp af en elektrisk Lampe kunde finde den vaddige Blodpøl. Mere var der heller ikke at se; alle Spor vare selvfølgelig udslettede af de Mange, der havde været paa Mordstedet i Dagens Løb.
Ved Henvendelse til Stedets Distriktslæge, Hr. Frandsen, fik jeg dog fuldstændig detaillerede Oplysninger om Liget, da det fandtes. Han udtalte :
"Jeg blev kaldt til Mordstedet Kl. 10 i Formiddags. Liget fandt jeg 4 Alen fra Markvejen, paa bar Pløjemark. Det var fuldt paaklædt og laa halvvejs paa Maven og paa venstre Side. Panden hvilede mod Jorden, og Hænderne laa overkors paa Hyggen. Paa Halsens højre Side og knap begyndende ved Struben fandtes et 4 Tommer langt Saar til om bag Øret. Det var ført saa kraftigt, at det var trængt ind til Halshvirvlerne og havde overskaaret den store Aare. Foran paa Struben fandtes ti tolv mindre Snit og mer eller mindre dybe Saar; den venstre Halsside var derimod ikke beskadiget. Det store Saar er ført i flere Snit og med en tilsyneladende sløv Kniv. Endvidere fandtes to mindre Stiksaar i venstre Bryst. Endelig er der Hudafskrabninger og blodunderløbne Pletter rundt paa Legemet, saaledes paa Panden, Laarene og højre Arm. Den Myrdedes Benklæder vare trukne ned og laa mellem Fødderne, men var altsaa ikke tagne helt af hende. Der var revet et Stykke af Særken, og Forklædet var revet af hende. Hendes Hat og Kurven med de Ting, hun havde kjøbt i Byen, laa omkring hende i Uorden. I den bløde Jord fandt man paa Markvejen kun Spor af hendes Støvler Derimod fandtes paa Hovedvejen et Træskospor af en Mand. Han er gaaet et Stykke ud mod Bundhøj og er saa gaaet over Marken og ad en Omvej over til Markvejen, ad hvilken Pigen kom. Ved Mødet har han altsaa angrebet hende; hun er kastet til Jorden, og han har revet Undertøjet af hende. Men hun er kommet op og er flygtet ind paa Marken, men er der snublet i Benklæderne, og da har han dræbt hende. Saa ser man et Spor af en Træsko og en Strømpefod videre over Marken op til en Mergelgrav, hvor Morderen har vasket sig, og tilbage til den Myrdede for at hente Træskoen, af hvilken forøvrigt en Stump Hæl fandtes ved Liget. Fra Liget kunde Sporet ikke føres videre."
- -
Morderen fandt man dog hurtigt, ogsaa uden Sporet. Man vidste nemlig, at der i Byen drev en ung Fyr omkring, Søn af en Arbejdsmand Johannes Nielsen, kaldet Stryge Denne Knægt, der hedder Hans og er 16½ Aar gl., har en meget ondartet Fortid, som strax henledte Opmærksomheden paa ham. Han er fornylig straffet for uterlig Adfærd mod en lille Pige, forøvrigt en Søster til den Myrdedes Madmoder, og en Gang tidligere har han gjort sig skyldig i et lignende Forhold overfor et andet Barn. 1 begge Tilfælde har han truet med at ville slaa dem ihjel, hvis de fortalte noget til deres Forældre. Han har fornyligt ogsaa gjort sig skyldig i et Pengetyveri fra Mejeriet og er i det Hele taget en daarlig Fyr, der har forvoldt Forældrene megen Sorg.
Landbetjenten konstaterede hurtigt, at Hans havde været fraværende fra Hjemmet i Gaar ved Firetiden, altsaa paa den Tid, da Mordet er forøvet. Endvidere havde han brændt sin ene Træsko, den venstre, og en Strømpe, der var stærk jordet under Fodsaalen, havde han hængt til Tørring ved Kakkelovnen. Men hvad der var det Vigtigste: Det viste sig, at den usædvanlig store Træsko og Strømpefoden passede i Aftrykkene i den opblødte Jord.
Han nægtede strax og var meget rolig, og at Kammerjunker Honnens fik ham under Behandling, gjorde ikke særlig Indtryk paa ham. Men saa i Aften ved Syvtiden aflagde han en fuldstændig Tilstaaelse overfor Landpolitibetjent Storm og gav fuld Besked om, hvorledes han havde begaaet Forbrydelsen :
Han havde villet voldtage Pigen, og da dette mislykkedes, havde han dræbt hende af Frygt for, at hun skulde fortælle Noget derom.
Morderen hensidder nu i Fattiggaardens Arrest og skal i Morgen føres til Randers efter først at have været til Forevisning paa Gjerningsstedet.
Morderen opholdt sig, som sagt, for Tiden hjemme hos Faderen. Han havde tjent i to Aar, men vilde nu til Søs. Faderen, hvem jeg talte med, var selvfølgelig dybt nedbøjet og syntes endnu at tro paa, at Sønnen kunde være uskyldig; han indsaa dog, at Sønnens Fortid gav Anledning til Mistanke. Han forklarede, at Sønnen ganske vist var "lidt til en Side", men ikke saa meget, at han selv havde tænkt noget derved. Sønnen var fuldstændig rolig, da han kom hjem i Gaar Aftes, og han stod op i Morges Kl. 4 for at føre nogle Kreaturer til en Naboby. Da han kom hjem herfra, lagde han sig atter til at sove, og der var overhovedet ikke noget Usædvanligt at mærke paa ham.
Den dræbte Pige hedder Bodil Cathrine Christiansen. Hun var 18Aar gammel og ret høj og meget kraftig bygget. Hun er Datter af Boelsmand P. C. Christiansen i Store Størup og har tjent paa Bundhøy i 2½ Aar. Hun fik det bedste Lov paa sig af sin Madmoder og synes i det Hele at have været meget afholdt. Det tør bemærkes, at Gaar dens Folk aldrig benyttede den Markvej, ad hvilken hun er gaaet.
Den legale Obduktion finder Sted i Morgen, hvorefter Liget vil blive udleveret til Familien.
Der synes ikke at være nogen som helst Forbindelse mellem dette Mord og Hjortshøjmordet.
Pp
* * *
Officiel Bekræftelse.
Rougsø Herreds Kontor i Banders har i Aftes meddelt Ritz. Bur.:
Den anholdte Tjenestekarl Jens Stryg Nielsen har i et Forhør til staaet at have begaaet Mordet.
* * *
En mærkelig Forklaring.
En særlig Korrespondent i Banders meddeler Ritz. Bur., at Morderen har forklaret med Hensyn til de nærmere Omstændigheder ved Mordet: Han vidste, at Pigen vilde komme fra Ørsted for at begive sig til Bundhøj. Han afventede da paa Vejen hendes Komme, der fandt Sted mellem Kl. 4½ og 5½. Hans Hensigt med hende synes ikke at have været Forsøg paa Voldtægt. Morderen har gjort nogle Tilnærmelser til Pigen og har først bundet hendes Hænder paa Byggen, uden at hun - efter hans Udsagn - tilsyneladende gjorde nogen Modstand. De spaserede derefter sammen nogle faa Alen, hvorefter han tog hende om Livet og førte hende ind paa Marken ved Siden af Vejen.
Her har han da pludselig stukket hende i Brystet med sin Lommekniv, hvorefter han væltede hende om paa Siden og skar hende i højre Side af Halsen, ikke et, men mange Snit, baade store og smaa, saa at hun strax udaandede.
Morderens Forklaring synes at bekræfte det Indtryk af Utilregnelighed man faar af ham.
Det synes aldeles sikkert, at Mordet ikke har været planlagt, hvad Morderen ogsaa benægter.
(Jyllandsposten 8. januar 1903).
Om Hjortshøjmordet, se kommentar i indslaget om Jørgen Brix her på bloggen.
.png)
Højesteret dømte Jens Stryg Nielsen til 8 års tugthusarbejde, hvilket var den højeste straf man dengang kunne idømme personer under 18 år.'
Jens Stryg.
Ørsted-Morderen for Højesteret.Lægernes Erklæringer om Morderens Væsen og Karakter.Overretsdommen stadfæstes.
Det var den 6te Januar i Fjor Kl 2½ om Eftermiddagen, at den 18 aarige Bodil Christiansen, der tjente hos Gaardejer Christen Bang i Bundbøje, efter sin Husbonds Anmodning begav sig til Ørsted for at gøre Indløb. Hun vendte ikke tilbage igen, og først næste Dags Formiddag Kl. 9 fandt man hendes Lig paa en Mark 6-800 Alen fra Ørsted By og nogle faa Alen mellem Ørsted og Bundhøje.
Mistanken blev henledt paa den 16 aarige Jens Stryg Nielsen, der boede hos sine Forældre i Ørsted, og som kort i Forvejen var bleven straffet med Rotting for et Tyveri, ligesom han havde faaet en alvorlig Advarsel for Uterlighed overfor Smaapiger. Han blev arresteret og tilstod efter nogle Udflugter at være Gærningsmanden. Han havde mødt Pigen paa Vejen og havde anmodet hende om Samleje, og da hun nægtede det, havde han slæbt hende ind paa Marken, kastet hende omkuld og bundet hendes Hænder sammen paa Ryggen med sit Strømpebaand, hvorefter han havde iturevet hendes Klæder og behandlet hende uterligt. Han paaslod under Forhørene, at Pigen kun havde grædt, men hverken skreget eller bedt for sig. Da han imidlertid frygtede for Følgerne, tog han en hvidskaftet "Svanekniv" frem og bibragte hende en Del Stik i Brystet samt skar næsten Halsen over paa hende. Det ene Stik i Brystet var gaaet ind i Hiærtet, hvilket forklarer, at Pigen ikke har skreget. Fra Jens Stryg traf hende paa Landevejen og indtil han forlod hendes Lig var kun gaaet et Kvarters Tid.
Medens Jens Stryg ved Rougsø m. fl Herredets Extrarets Dom blev idømt 6 Aars Forbedringshusarbejde, skærpede Overretten Straffen til 8 Aar. Den dømte erklærede sig selv tilfreds med begge Domme, medens det offenlige appellerede den første Dom til Overretten og Jens Strygs Fader den sidste til Højesteret.
Her mødte d'Hrr Nellemann og P. G. C. Jensen som Aktor og Defenfor, og de lod Sagen procedere for lukkede Døre.
Under Dokumentationen fremlagdes en Række Udtalelser fra de Præster, Lærere. Dommere og andre, som havde haft med Jens at gøre.
Stadslæge Langballe i Randers, der søgte at sætte sig ind i Morderens mentale Tilstand, siger saaledes bl. a. følgende om ham:
"Han er ikke let at blive klog paa, da han er en underlig Blanding af ondt og godt. Han gør, naar man taler med ham, et godlidende og skikkeligt Indtryk, og man faar ikke Indtryk af, at han er svagt begavet eller dum. Der synes ikke at være Tanke om, at han fortryder sin Gærning, skønt han paa direkte Spørgsmaal derom bekræfter, at det gør ham ondt, men denne Udtalelse synes ikke at komme fra Hjærtet. Han sover roligt og er smilende, naar man taler med ham. Han er sig sin Skyld fuldt bevidst, men synes som sagt ikke at angre. Man faar Indtryk af, at han er et Individ, som fuldstændig mangler moralsk Bund, men kun har sin egen Fordel for Øje, uden at tænke paa, om det gaar ud over andre".
Efter at Jens Stryg var bleven indlagt til Observation paa Aarhus Sindssygeanstalt, afgav Overlæge Hallager en udførlig Erklæring, hvori han bl. a. oplyser, at Jens Strygs Oldefader var bleven henrettet for Mord, og at hans Moder, der tidligere skal have været meget sanselig, nu er ivrig Tilhænger af Indre Mission Han udtaler iøvrigt bl. a.:
"Som han nu er, kan jeg ikke betragte ham som sindssyg. Derimod er han fra Fødslen af defekt mangelfuldt) Individ, som navnlig udmærker sig ved moralsk Insensibilitet (Ufølsomhed) og ved Mangel paa Ævne til at gøre sædelige Modforestillinger gældende overfor kønslige og andre Tilskyndelser. I denne Mangel hos ham maa man formentlig søge Grunden til hans Forbrydelse, navnlig den sidste. Det forekom mig dog ogsaa, at man ikke kan forkaste hans Paastand om, at han udførte Mordet i en "ophidset og forstyrret Tilstand", i hvilken heller ikke andre Modforestillinger end de moralske kunde komme til at gøre sig gældende.
Den fremhævede Mangel paa moralsk Følelse hos ham vil formentlig ogsaa gøre ham temmelig upaavirkelig af Straf. Paa den anden Side maa det ogsaa bemærkes, at der, naar han kommer paa fri Fod, stadig vil være Fare for, at han kan komme i lignende Situationer som den, der førte til hans sidste Forbrydelse, og at han da vil handle paa lignende Maade som dengang."
Efter en ganske kort Votering stadfæstede Højesteret Overrettens Dom, og Jens Stryg kan saaledes akkurat naa at faa Dommen forkyndt paa Aarsdagen for Forbrydelsens Udøvelse.
(Horsens Folkeblad 5. januar 1904)
I tugthuset fik han tuberkulose og hans ene ben blev amputeret. Mens Jens Stryg Nielsen sad fængslet i 1911 lykkedes det ham at afvæbne en fange der overfaldt en opsynsmand, Han blev løsladt januar 1912.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar