En ukendt har i Politivennen, jeg ved ikke om i en velment hensigt eller ikke, troet at kunne give råd mod svinesygen, og har tillige indstrøet et og andet som ligefrem taget efter ordene, kan gøre mig mistænkt, ligesom jeg på mine medborgeres sundheds bekostning ville tilfredsstille en egennytte fordi jeg nemlig falbyder og i min udslagsbutik sælger flæsk uden svær. - Forsåvidt nu egennytte har en udstrakt betydning og enhver på en tid og omstændighed bygget rigtig spekulation også absolute må være grundet på spekulatantens ventende, tilsyneladende fordel, da ingen fornuftig kan tiltros at spekulere på sit tab eller ruin, forsåvidt har rådgiveren ret. Men når han uden rigtig at vide besked, kaster en ikke fordelagtig skygge på min handlemåde, så nødes jeg til mine medborgeres og egen beroligelse til at forsvare mig.
Flere steder udenrigs købes svinehuder begærligt til garverierne, hvor man siden bereder dem til fortrinligt hestetøj. Dette besluttede jeg mig til for en tid siden at forsøge, hvorvidt denne her ubekendte i det mindste ikke før iværksatte, negocie kunne lykkes. En begyndelse gjorde jeg med at købe unge svin. Disse som alle var sunde, slagtede jeg, afhændede huderne der var afslagtede og med hensyn til den betaling jeg således fik for huderne, så jeg mig i stand til at sælge flæsket for en ringere pris end ellers var muligt, hvilket jeg tor tro var til gavn lige såvel for indbyggerne som for mig selv, og jeg ved helt sikkert at ingen køber har klaget, eller med føje kunnet klage, over at nydelsen af dette på alle måder sunde flæsk har haft nogen som helst skadelig følge, hvorfor jeg også herved tillader mig at bekendtgøre at jeg for det første vedbliver i min udsalgsbutik at sælge sådant og andet flæsk, alt sundt og godt, til de i Adresseavisen averterede priser, og at jeg villigt og med god samvittighed samt til betryggelse for enhver der muligvis af rådgiverens anførte kunne fatte mistanke til det af mig solgte flæsk, underkaster mig hver nok så streng undersøgelse som denne min handel måtte fremvirke.
Ved denne lejlighed har jeg ganske nylig gjort den opdagelse at ualmindelig magert flæsk er solgt på torvet for 4 mark lpd. En så yderst ringe pris er mistænkelig i højeste grad. For et levende magert svin koster altid 5 til 6 rigsbankdaler når det NB. er sundt og friskt, og hvad skulle vel bevæge landmanden til at slagte, transportere og sælge sit magre svin for mere end det halve under den pris det levende ville koste. - Her tror jeg med større ære at gøre publikum opmærksom på det mistænkelige end rådgiveren ved sine ubegrundede anmærkninger imod mig, og jeg må tilføje at på dette tilsyneladende snarere mistænkelige flæsk som skønt med sværen, fandtes ingen pletter på huden. Er det end så at der for øjeblikket grasserer sygdom blandt svinene, så er det på få og enkelte steder, dertil langt ude på landet, så at om man end kunne tiltro en stadens borger den nederdrægtighed at tragte efter at tilvende sig fordele på sine medmenneskers sundheds bekostning, så ved enhver sagkyndig at et sygt svin ikke kan udholde en så lang transport enten til fods eller vogns, men må krepere undervejs, selv friske og sunde svin tilsætter ofte livet når de skal transporteres langt. På disse grunde er det indlysende at det ikke kan svare regning at købe og lade syge svin til vogns transportere så lang en vej.
Antages det i øvrigt at der er kommet en transport af 100 gamle heste til Roskilde, så må man dog virkelig smile når rådgiveren vil traktere os med den urimelighed at de skal være solgte for 2 mark stykket, for da en hestehud alene koster 5 til 6 rigsbankdaler, måtte den der solgte sin gamle hest med hud og hår for 2 mark, sandelig være en dårekistekandidat. Har derimod rådgiverens fantasi skildret ham en død hest, så må man lade ham vide at en død hestekrop er et helt vognlæs, og nu må han selv gøre beregning over hvad transporten ville koste over de 2, skriver 2, mark. Hvorledes endelig den omtalte sygdom ytrer sig, om ved pletter på huden eller anderledes, er mig ubekendt. Kun ved jeg at sagkyndige påstår den ytrer sig ved bylder på begge sider af halsen, ligesom også at fersk vand aldrig kan være medicin for disse firefodede, men vel præservativ mod en eller anden sygdom.
Til slut må jeg tilføje at når ikke en skadefro dadlelyst havde drevet rådgiveren til at udpege det flæsk jeg sælger, og det havde været ham om at gøre at få tilfredsstillende kundskab om denne sag, for derefter om det behøvedes at advare sine medborgere, så havde han vist vist mere kærlighed mod sin næste om han direkte havde henvendt sig til mig selv og undersøgt sammenhængen. For først når min oplysning var utilfredsstillende, var det tid for ham at fremkomme offentligt med sin formodning eller tvivl, og er rådgiveren ubegrundede fremfærd vist nok årsag til at flere som havde tillige med mig begyndt denne handel, senere har ophørt dermed for ikke at udsættes for uforskyldt dadel, men skønt det yderst langsomt vil lønne umagen, har dog som før meldt foresat mig at vedblive samme handel der muligvis kunne gavne landet, når det blev alvorlig brug her som i England for at slagte svin på den af mig begyndte måde. For så forblev huderne i landet og her beredt hvorved ville spares betydeligt, dog er det ikke ment derved at alle svin skulle slagtes på den måde, men at det måtte ske med de fleste, er sikkert et fælles ønske.
Jacob Frisch
Slagtermester, Vesterbro nr. 6
(Politivennen nr. 312. Løverdagen den 22de December 1821, s. 5010-5016).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar