Forgiftning af Sviin paa Hovedstadens lossepladser. Det er bekjendt, at Eierne eller Leierne af de Pladser, hvor Nat- og Dagrenovationen udlosses, holde en stor Mængde Sviin. Disses Antal udgjorde ifjor Foraar, ifølge en af Stadslægen, Dr. Schleisner, med Sundhedspolitiets Bistand, foretagen Undersøgelse, ikke færre end 646. Blandt det Affald, som kjøres ud paa disse Pladser, findes der ikke sjelden giftige Substantser, og Dr. Schleisner beretter i sit nylig udkomne interessante Skrift: "Bidrag til Belysning af Asphyxien og Døden", at det ved den nævnte Undersøgelse viste sig, at dødelige Forgiftninger indtraf saa hyppigt, at blandt de 11 Ihændehavere af disse Lossepladser, de 10 af disse alene i eet Aar (1865) derved havde mistet c. 50 Sviin. Det oplystes bl. A., at der meget hyppigt blandt det udkjørte Affald fandtes Æsker med Rottepiller og Rottesalve (Phospor); engang fandtes der endog en heel Foustage af Phosporstikker (fordærvede ved Fugtighed), og en enkelt af de Paagjældende angav, al han for nogle Aar siden paa een Dag havde mistet 16 Sviin, i hvilket Tilfælde det senere oplystes, at det hidrørte fra Affald fra en i Byen værende Svovlstikkefabrik. Alle vare enige om, at disse Forgiftninger især fandt sted kort efter hver Flyttedag. For at overbevise sig om, at her ikke forelaa en mulig Forvexling med Miltbrand, eller maaskee med en acut Trichonose, beordrede Dr. Schleisner de næste indtrædende Dødsfald blandt Svinene anmeldte for Sundhedspolitiet, og det viste sig da i disse Tilfælde, at Døden var fremkaldt ved Phosphorforgiftning. Skjøndt nu dennes Beskaffenhed vanskelig kan miskjendes, da Kjødet derved bliver saa misfarvet, at det umuligt kan afsættes i Handelen, er det - bemærker Forf - "ikke sikkert, at jo et og andet Sviin, som fik en mindre Dosis, og som overlevede den første acute Forgiftning, kunde slippe igjennem til Slagtning", Dr. S. tilføier, "at det altsaa vil skjønnes, at Svinekjød paa tredobbelt Maade kan blive farligt, nemlig ved at overføre Trichiner, Miltbrand (der hos os væsentlig kun opstaaer hos Sviin) og Gift (navnlig Phosphor, Arsenik og Antimon), og at han af disse anseer den ucomplicerede Trichinose, hvis Dødsmaade endnu langtfra er tilstrækkelig oplyst, for "mindst farlig". Fra et sanitairt Synspunkt, bemærker han, burde det vistnok Neppe tillades at holde Sviin paa lossepladser, "men at sætte dette igjennem, vil være forbundet med overmaade store Vanskeligheder". - Det forekommer os imidlertid, at denne Sag er af saa stor Vigtighed, at Spørgsmaalet ikke bør forblive staaende derved, men at der fra Sundhedspolitiets Side maa skee Noget til Betryggelse og Beroligelse for, at ligesaalidt forgiftet som trichinbefængt Svinekjød kommer i Handelen. Dr. Schleisner indrømmer Hensigtsmæssigheden af, at en Chemiker og navnlig en Veterinairkyndig fik Sæde i Sundhedscommissionen.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 3. marts 1868).
Ifølge opgørelse fra Københavns Politi fra 1868 var der ved udgangen af 1865 1.316, ved udgangen af 1866 946 og ved udgangen af 1868 834 svin, heraf 416 på åbne lossepladser. Koholdet var i samme årstal 3.106, 2.839 og 2.560 - ved udgangen af 1868 2.555. Svinene vedblev at være på lossepladserne. I 1887 udbrød der svinedifteritis, og besætninger blev slået ned på 7 lossepladser på Amager og 2 i Københavns Amts nordre birk. Der blev dræbt 823 svin. Lov af 14. december 1887 forbød herefter svinehold på lossepladser. Et andragende til ministeriet om at tilbagetrække loven blev afslået i 1889. I 1895 fik en husejer i Sundbyøster en bøde i politiretten for at have haft 8 store svin gående på en losseplads. Herefter blev der i aviserne stille om fænomenet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar