I Byen Christianssted sees nu ikke iøinefaldende store Spor af Jordskjælvet eller Vandfloden. Ved at kiøre gjennem Landet, paa den saakaldte Centerlinie, seer man kun hist og her nedfaldne under Opførelse værende Skorstene til Sukkerværkerne, men naar man kommer til Frederikssted faaer man et klart Begreb om Virkningerne af Naturens store, kraftige Haand. Sporene af selve Jordskjælvet træde forøvrigt ikke saa stærkt frem i Byen. Vel have de fleste murede Bygninger, og blandt dem Toldkamret, der for Tiden er forladt, og Huset hvori der holdes Politikammer, faaet flere tildeels meget store Revner, men hvad der endnu fremtræder stærkt er Virkningerne af Vandfloden. Det er saaledes et mærkeligt Syn at see den stolte amerikanske Orlogsfregat "Monongahela" staaende paa Kjølen paa Klippegrunden lige tæt ved Strandbunden, saaledes at Søen netop ved sin Skvulpen slikker Kjølen om Bagbord. Vel er Kjølen, og navnlig Agterstavnens Kjøl, betydelig brudt, men Fregatten staaer ellers, som om den med største Varsomhed og Lempe var hensat af Menneskehænder. Den ligger lidt bagbords over, men mærkeligt er det, at den ikke ved Vandflodens Tilbagegang er væltet. Saavidt jeg kan see, er det nogle Klippestykker af kun een Fods Høide, der har hindret Væltningen, som vilde have kostet mange Mennesker Livet. Fregatten staaer med Forstævnen nordefter, ret ud for Walkers og Robinsons Huse. Nu er den naturligviis paa begge Sider afstivet. Man afventer Ingenieurer og Redskaber fra Amerika, og man antager i Marts Maaned at kunne bringe den i Søen, det vil sige, hvis der ikke forinden kommer et nyt Jordskjælv med Vandstød og gjør en Streg i Regningen. Spærrende Veien der løber ud Nord for Byen, staaer der, hensat af Søen, nu under Ophugning, en deilig amerikansk Brig. I Strandgaden og navnlig i den sydlige Deel, er mange Huse deels bortskyllede og deels fuldstændigt ødelagte, og alle have de taget mere eller mindre Skade.
Tabet for Kjøbmændene af Varer i Boutikerne har været forholdsviis stort, idet de fleste af Boutikkerne have været fulde af Vand op til Lofterne. Paa Landet har Bygningerne, Vaaningshusene og Værkerne lidt mere eller mindre. Paa Plantagen St. George og Mountain ere saa at sige alle Bygningerne mere eller mindre sammenstyrtede. I Dalene og paa det flade Land har man lidt mere end paa Bakkerne, dog skal det deilige Huus paa Plantagen Bonne-Esperance, der ligger paa en høi Bakke, være saaledes medtaget, at det er aldeles ubeboeligt. Det er ikke saa ganske let efter de forskjellige Relationer, man erholder, at danne sig et nogenlunde klart og tro Billede af denne Naturbegivenhed. Jeg skal, saa godt jeg kan, give Dem et Omrids af Katastrophen, som den har været opfattet, og som den er gjengivet af Øienvidner i Frederikssted.
Jordskjælvet, der indtraf den 18de November f. A., omtrent et Qvarteer for Kl. 3 Eftermiddag, synes at være kommen uden Bebudelse af nogensomhelst Slags. Luften skal have været reen og klar, og Solskinnet - rimeligviis tilfældigt - kun noget varmere end ellers paa denne Aarstid. Med Jordskjælvet fulgte en rullende Lyd som af hurtigkjørende, svært belæssede Vogne, men stærk kan Lyden ikke have været, da der er Mange, som ikke have lagt Mærke til den. Alle Folk styrtede ud af Husene, og paa Gaden mødte dem det forfærdende frygtelige Syn af svingende, svaiende og rystende Huse, med Bevægelse tildeels i modsatte Retninger. Husenes svingende Bevægelser og heldende Retninger skal have været saa stærke, at man endnu slet ikke kan begribe, at de ikke styrtede om med det Samme. Alle yttre sig i denne Retning paa samme Maade. Under Fødderne følte man tydelig Jordens Bevægelser, og Nogle have sat og lagt sig ned af Frygt for at falde; var man tilhest, maatte man stige af. Flere have yttret, at naar man var paa en Trappe, havde man Fornemmelsen af, at Trinene gik bort fra Foden. Efter det første eller de første stærke Stød vedblev Jorden med korte Mellemrum at bevæge sig, medens Folk flygtede omkring uden ret at vide, hvor der var sikkrest at være. Efter 8 a 12 Minutters Forløb, da Folk havde fundet sig lidt efter den første Forskrækkelse, saae man Havet, der navnlig ved Strandbredden var kommet i en boblende og ligesom flydende Bevægelse, paa engang vige tilbage fra Strandbredden, saa langt at man saae Havbunden i en Afstand længere tilbage, end hvor de større Skibe ligge tilankers, og Orlogsskibet "Monongahela", der laa paa Rheden, sank ned til Havbunden. For Officerer og Mandskab skal denne Havets Tilbagegaaen have viist sig, som om det var Landet, der løb ud med dem, og de betegne Synet som forunderlig forfærdende. Strax efter kom Havet tilbage, visende sig for dem, der stode paa Land, som en stor sort Muur eller Væg, der lydløst, men hurtigt nærmede sig Landet, og nu flygtede, under et almindeligt Skrig: "Søen kommer! Søen kommer!", Alle, der kunde flygte, op mod Bakkerne. Gamle Folk bleve slæbte og baarne gjennem Gaderne, og Forfærdelse og panisk Skræk greb hele Befolkningen. Denne Havets Falden og Stigen, eller maaskee rettere sagt, Gaaenbort og Kommentilbage, fandt Sted i to paa hinanden følgende Gange. Vandmassen eller Flodbølgen var størst den anden Gang den gik over Landet.
Disse Flodbølger var det, der deels bortskyllede og deels ødelagte en stor Deel af de Bygninger i Strandgaden, der ligger Søen nærmest, og som indtil Loftet fyldte Kjøbmændenes Boutiker og Pakhuse. Saavidt jeg veed, druknede 13 Mennesker i Byen og Omegnen. "Monongahela", der, som sagt, ved Havets Tilbagegaaen sank ned til Havbunden, blev af den tilbagekommende Sø løftet saa høit i Veiret, at dens Ankerkjetting løb ud, iturivende Alt, hvad der holdt imod, og godt var det, thi havde Anker og Rjætting holdt, saa maatte Bølgen have gaaet over Skibet og paa eengang fyldt det. Nu maatte "Monongahela", som et andet Stykke Træ villieløst følge Flodbølgens Bevægelser frem og tilbage. Med den anden Flodbølge stod Skibet nordefter over den Deel af Strandbredden, hvor Tømmerskurene havde staaet, langs med Husene paa den anden Side af Gaden, og ved Søens Tilbagegaaen blev det staaende paa Klippegrunden ved Strandbredden, som ovenfor sagt, udenfor Walker og Robinsons Huse med Forstevnen nordefter. De første 6 a 8 Dage efter Jordskjælvet har den største Deel af Byens Befolkning opholdt sig paa Byens Bakker, tildeels under Telte og i Brødremenighedens af Træ byggede Kirke.
Tilstanden skal have været i høieste Grad uhyggelig og piinlig; mindre Jordrystelser gjentoge sig navnlig i de første 24 Timer med Mellemrum af 5 a 20 Minutter. Nat og Dag hørte man omkring sig Klager, Beden og Psalmesyngen. Nogle havde Madratser at ligge paa, men de Fleste maatte ligge paa Jorden, og et Par Gange fik man Regn. At omklæde sig var der i Reglen ikke at tænke paa, og man havde Vanskelighed ved at skaffe de fornødne Fødemidler tilveie. Som under alle store Ulykker, der ramme Alle, amalgamerede alle Stænder sig. Hvad der betydelig bidrog til at forværre Tilstanden, var Frygten for de amerikanske Matroser, hvoraf et Par Hundrede Mand laa iland. Tidligere Erfaringer have nemlig lært, at de, naar de blive drukne, ere vilde og ustyrlige. Man holdt Romudsalgene lukkede, og det Rygte udbredte sig, at de havde truet med at opbryde dem, dersom man ikke frivilligt udskjænkede Rom. Officererne og de paalideligste Matroser gik med Revolvere. Denne Skræk satte sig, efterat man havde faaet endeel Matroser arresterede i Fortet og den største Deel af Fregattens Besætning sendt ombord i en anden ankommende Orlogsmand. Man blev ogsaa om Natten alarmeret ved Brandraab, og navnlig derved, at en Patrouille af vore Soldater en Nat, forinden den gik ind i Fortet, affyrede Geværerne. Jordrystelserne ere forøvrigt ikke forbi endnu, men de mindre Stød, der jevnlig føles, er man bleven vant til, saa at man neppe lægger Mærke til dem. Rystelsen den 20de f. M. skal have været den stærkeste, der har været følt siden den 18de Novbr., den kom, efterat man i 5 Dage Intetsomhelst havde følt. Ganske rolig med Hensyn til hvad der endnu kan skee, er man derfor ikke.
Efter Alt, hvad jeg har kunnet forstaae af de forskjellige Forklaringer, jeg har erholdt, maa jeg antage, at Jordskorpen har været i en ligefrem bølgende Bevægelse; thi det er den eneste Maade, hvorpaa man kan forklare sig Husenes svingende og svaiende Bevægelser, og Bølgebevægelserne maae tilmed have været meget korte, thi ellers kunde ikke to Huse komme til samtidig at svinge i modsatte Retninger.
Havets Bortgaaen og Kommen tilbage, der som sagt først indtraf 8 a 12 Minuter efter den egentlige Jordrystelse, kan muligen forklares paa den Maade, at Jordskorpen i en Strækning af f. Ex. c. 40 a 50 Miil eller mere har hævet eller sænket sig i to hinanden følgende Gange, thi hæver Jordskorpen (naturligviis med Land og Hav) sig paa et Sted, saa maa Havet jo strømme eller glide andetsteds hen, ogsaa selvfølgelig komme tilbage, naar Jordskorpen atter sænker sig. Antagelsen af Jordskorpens Hæven og Sænkning finder jeg bestyrket ved en Omstændighed, der her betegnes som et Slags Mirakel. Vandbølgen har nemlig, da den naaede Strandbredden, havt en Høide over Vandfladen af c 16 a 20 Fod, og desuagtet er der Gaarde liggende i Niveau med Strandbredden, eller i hvert Fald ikke synderligt høiere - i en Afstand fra denne af neppe 300 Fod, i hvilke der slet intet Vand er kommen ind. Dette forklarer jeg paa den Maade, at Jordskorpen allerede atter har hævet sig, da Flodbølgen havde naaet c. 60 Fod over Strandbredden, idet Bølgen selvfølgelig samtidig med Hævningen har maattet gaae tilbage. Dersom Flodbølgen ikke saa hurtigt var gaaet tilbage, vilde to Tredjedele af Byen være bleven ødelagt. Jeg veed ikke om jeg har gjort Dem min Tanke klar. I hvor stor en Strækning af Kloden denne her forudsatte Hæven og Sænken af Jordskorpen har fundet Sted, veed jeg ikke, da jeg ingen Beretninger kjender fra de fremmede omliggende Øer, men Phænomenet har jo viist sig paa St. Thomas, St. Jan, Puerto Ricco og Crab Island.
Medens Mure af 3 Fods Tykkelse ere blevne omstyrtede af Flodbølgen, har en Landgangsbro, der i 1858 blev opført efter en ny Construction, modstaaet baade Jordskjælv og Flodbølgen, og ligesaa en saakaldet Kulbro, der for nogle Aar siden blev bygget efter samme Construction. To andre Broer, byggede paa anden Maade, bleve derimod ødelagte, man antager derved, at Skibene bleve kastede paa dem, men de vare forøvrigt slet byggede. I den officielle Rapport, der strax efter Jordskjælvet blev afgiven herfra til Ministeriet, er der indløbet den Fejl, at samtlige Broer ere anførte som ødelagte.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5. marts 1868. Afsnit indsat for læsbarhedens skyld).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar