21 juni 2018

Desertør ved Helsingør. (Efterskrift til Politivennen)

Alt i flere Dage har man i Egnen omkring Helsingøer været paa Jagt efter en meget farlig person, en fra Fredensborg deserteret Dragon, som fører en Pistol med sig. Nogle Gange har man været paa Spor og fyret efter ham, hvilket han har besvaret, men ved Hjelp af Nattens Mørke og Kornet paa Marken, er han stedse undkommen. Han skal endog, siger man, have 2de andre Rømningssmænd i Selskab med sig, og derved saa meget farligere for den eenlig boende Landmand og enkelt Vandrer. D. 14de stødte han atter om Aftenen sildig paa en Piket ved Ellekilde og løsnede en Pistolskud mod samme. Denne skjød igjen, men formedelst Mørket uden Virkning. Næste Dag var mange Mennesker: Militære, Fiskere og Bønder fra Hornbek og Omegnen, alle bevæbnede, paa Jagt efter dette farlige Menneske, som formodes at skjule sig om Dagen i en ung Granneskov der i Egnen, men ogsaa denne Jagt blev frugtesløs.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 28. august 1809

Ingen kommentarer:

Send en kommentar