Julen er i Anmarsch - men Julen er ikke længer, hvad den var i gamle Dage.
Langt ude paa Landet maaske, hvor Menneskene endnu er hyggelige, fordi de intet har, der kan erstatte Hyggeligheden, hvor de er gode fordi de ikke har nogen Fristelse til at være onde, hvor de saa gærne samles til Fest, fordi Dagen i Dag gaar ensformig og stille som Dagen i Gaar, som Dagen imorgen - - dér er der vel endnu Klang i Juleklokkerne, dér slagtes der og brygges, koges og bages - dér sidder man lunt og rart i Julefred ved Julegrød, sender Tanker og Mad til til sine nødlidende Medmennesker, danser om Træet, kører til Kirke - alt imens Sneen ligger kold og køn over Markerne og Juløstjærnen blinker og alle Børnene komme hjem fra hvor i Verden, de er henne.
Men her i København har vi en anden Jul.
De store, lysende Butiksruder, der nedstirrer hverandre tværs over Gaden, der er som graadige Øjne, hvormed Købmændene blinker bønligt til Sværmen, der langsomt driver forbi. Aldrig har noget Pigebarn koketteret, som Købmændene koketterer ved Jul. De er nødte dertil - for bliver de ikke gifte til Jul, saa bliver de det aldrig.
I København er Julen en Kamp - en Kamp for Livet. Nat efter Nat Slid og Slæb med Opstillinger og Arrangements. Dag efter Dag lige til Midnat Tjenstvillighed, Forbindtlighed og Smil og Buk og "Gudbevares" og "Tusind Tak", til Munden gaar af Led.
*
Julen er i Anmarsch. Om kort Tid begynder Strømmen, der driver Butikerne forbi, at tyknes og tættes. Saa vilde jeg gærne bede de Godtfolk, der glider over Asfalten og kigger paa Silke og Guld og Fløjl og Narrestreger - at se i Vejret, omtrent, dér, hvor Winkel og Magnusson har deres Kunsthandel
Den eneste virkelige Kunsthandel, vi har herhjemme, - den eneste, som ikke eksisterer i Kraft af en Afdeling for Galanterivarer.
Alle Mennesker skal jo have noget paa deres Vægge. Naar Bønderne ikke kan hitte paa andet, køber de 8 Skillings Fotografirammer og hænger dem op over Kommoden - uden Billeder i, blot med de blaa, røde, hvide Karduspapirer. Der er ikke en Familje saa fattig, den har jo hængende paa sin Væg et Fotografi af en Soldat, et Kontrafej af Prinsesse Alexandra - en tysk koloreret Fremstilling af Jesus paa Korset - eller af et i okkergule Luer brændende Hjærte - eller af noget andet noget, som ikke har det bitterste med Kunst at skaffe.
Det usleste Værtshus har usle Olietryk paa sine Vægge.
De tyske illustrerede Blade indeholder hver Søndag en Annonce, der er overskrevet "Schmücke dein Heim!" Annoncens øvrige Indhold er ikke tiltalende. Men Opfordringen er ikke andet, end hvert Menneskes naturlige Tanke.
Og hvorfor saa ikke smykke sit Hjem med noget, der duer? Det er ikke dyrere end det daarlige Kram. Hvert Menneske, der overhovedet vil anvende noget paa sine Vægge, kan overkomme en og anden Gengivelse af et Kunstværk, i vore Dage, da Reproduktionskunsten har gjort saa uhyre Fremskridt.
Winkel og Magnussen fortjener mange og frugtbringende Besøg i den tilstundene Juletid, da det Menneske er det fattigste der ikke har nogen at give til. Deres store Lager er forsynet med alt, hvad et Hjærte kan begære. Danske Kunstneres Billeder, gamle og ny, en storartet Samling Fotografier efter Mesterværkerne i Evropas fornemste Gallerier, prægtige Raderinger, Kobberstik, Fotogravurer, Masser af Skulptur - dyrt og billigt og som det billigste en fuldkommen nydelig Række Gengivelser af Mestrene - 50 Øre for hvert Billede i Cabinetsformat.
Winkel og Magnussen fortjener Støtte fremfor nogen, fordi de sidder inde med vor eneste virkelige Kunsthandel. Det er ikke Smaating, hvad de maa indforskrive af udenlandske Sager, og deres Betydning for dansk Kunst giver sig selv.
Maatte nu disse Linjer bidrage til, at Asfalten bar en og anden og mange fler op ad de brede Trapper og ind i Kunsthandelens store Lokaler, dem man skal have svært ved at rive sig løs fra uden at tage et Billede med sig.
"Scmücke dein Heim".
Simplex
(København 6. november 1890).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar