Julebazarer. (Efterskrift til Politivennen)

Industriforeningens julebazarer blev forløberen til Østergadebutikkernes juleudstillinger. Den blev afholdt første gang i 1841 i Gothersgade ridehus - med juletræ. 

Hotel d'Angleterre som det nok har set ud dengang julebazaren fandt sted der. Foto med ukendt ophav og årstal. Public Domain, Københavns Museum.

Året efter på Hotel d'Angleterre og så på Kongens Nytorv i 1843/44. Den blev omtalt i Kjøbenhavnsposten, 8. november 1843:

Man er allerede stærkt ifærd med Opførelsen af den omtalte Træbygning paa Kongens Nytorv til en Julebazar. Den kommer til at staae i Retning med Gothersgaden mellem "Hesten" og den Side af Torvet, der begrændses af Kongensgade og Bredgade, hvor den indtager en Deel af Torvet, der ellers saagodtsom slet ikke befærdes, saa at den altsaa i det høieste kun med Hensyn til Udsigten kan være generende. Om derimod ikke de Bestræbelser, der ligge til Grund for denne og lignende Planer til at forskaffe Udsalgssteder et mer og meer tiltrækkende Udvortes, ere genrende for Mange, og lede til en unyttige eller vel endog skadelig Concurrence, hvorved ofte en altfor betydelig Deel af den nødvendige Drifts-Capital anvendes til Boutikernes Udsmykkelse, er et andet Spørgsmaal, som endnu ikke synes tilstrækkeligt overveiet hos os.

Kongens Nytorv mellem Store Kongensgade (venstre) og Bredgade (højre). Angivelsen af træbygningens størrelse kan ganske enkelt ikke passe. Omregnet i meter bliver det 250 gange 31 meter. Da Kongens Nytorv er højst 150 meter mellem de to gader. Og selv vinkelret på ville den fylde helt ned forbi det Kongelige Teater.

Bygningen blev beskrevet i Brevposterne Kongelig allernaadigst (alene) privilegerede Aarhuus Stifts-Tidende, 23. oktober 1843:

Tømmermester Hüttmann har tilbudt sig at forfærdige den Bygning, som til Industriforeningens Julebazar skal opføres paa Kongens Nytorv mellem store Kongensgade og Bredgade. Denne Bygning, som forbliver Hr. Hüttmanns Eiendom, men af ham bortleies til Industriforeningen for 3000 () for den til Bazaren bestemte Tid, bliver bygget i meget grandieus Stiil, 400 Alen lang og 50 Alen bred, og vil blive decoreret paa en høist elegant Maade. I Leie skal betales af Boutikeierne 5 () for hver Qvadratalen paa den ene Side og 21 () paa den anden Side, uden at der iøvrigt erlægges nogen Afgift af det Solgte. Det Overskud, som ved Leien og Udsalget af Entrébilletterne, der betales med en Mark, hvoraf 8 () godtgjøres, maatte indkomme, skal senere fordeles mellem Leierne af Boutikerne. Disse, hvis Antal er meget stort, ere næsten alle bortleiede, og skal der alene af Modehandlere og Modehandlerinder have meldt sig over 30. Hr. Hüttmann agter til næstkommende Sommer at benytte Bazarbygningen, der er transportabel og hvis Opførelse skal koste henved 10,000 (), som en Dandse- og Concertsal i Tivoli, hvor en saadan sikkert vil være velkommen  (**). 

Opførelsen skete tilsyneladende som efterbevilling, for sagen blev behandlet ved borgerrepræsentanternes møde den 2. november 1843, hvor det fremgik at Commiteen for Industriforeningens Julebazar havde ansøgt om tilladelsen, med åbent fra 8. december til 8. januar. Man anførte dog at tilladelsen til at opføre træbygninger på byens pladser kun blev givet undtagelsesvis, og mod en "recognition" på 200 Rbd. Dette blev kommenteret i Politivennen 1454, 10. november 1843, samt i Politivennen nr. 1455, 17. november 1843, s. 738-740. I Politivennen nr. 1456, 24. november 1843 luftedes bange anelser for hvad bazaren ville medføre af negative ting.

Af annonce i Berlingske den 14. december 1843 fik man et indtryk af hvad der blev udbudt:

Bazar

Mit Udsalg i Industriforeningens Julebazar paa Kongens Nytorv er blevet forsynet fra den Kgl. danske Porcellains-Fabrik med et stort Assortiment brillante gulddecorerede og malede Vaser, Kopper og mange forskjellige mindre Gjenstande, Biscuit-Figurer og Basrelief med og uden Guld, modellerede efter Thorvaldsens Originaler, og fra Hr. Feilbergs Voxlys-Fabrik med couleurte Julelys, Voxstabler og hvide Bordlys, samt fra Hr. Holmblads Fabrik med Stearin-Lys. Tillige forefindes et Parti af mine bekjendte fine og ordinaire Cigarer. Alt udsælges til billige og bestemte Fabrikspriser, og har jeg den Ære at anbefale det som passende Jule- og Nytaards-Presenter.

R. Rømer.

I Politivennen nr. 1460, 22. december 1843 blev bazaren beskrevet efter åbningen,og Rømer blev også nævnt. I Fyens Stifts kongelig ene ... den 27. januar 1844 kunne man læse om bazaren:

Paa den kbhnske Julebazar skal der med Hensyn til den Qvæstion, som undertiden fandt Sted imellem de Handlende og Bazarcomiteen, om hvad der maatte betragtes som indenlandsk eller ikkeindenlandske Industriegjenstande og Varer, undertiden være opstaaet ret morsomme Conflicter. Saaledes solgte en Gartner Poppegøier. Disse, meente Comiteen, kunde ikke betragtes som indenlandske Varer, hvilket Gartneren dog modsagde med den Paastand, at de vare komne fra de danskvestindiske Besiddelser. Hertil replicerede et Medlem af Comiteen, at dette intet Beviis var, da Poppegøierne jo gjerne kunde være tilfløjne fra et fremmed Sted til hine Besiddelser, men Gartneren nedslog alle Betænkeligheder med det slaaende Argument, at alle Poppegøierne talte Dansk, hvorefter der ikke anvendtes Noget mod deres Salg. - En anden Conflict med Hensyn til samme Qvæstion var af forskjellig Natur. En fremmed Diplomat kjøbte en Blomsterbouquet af en smuk Boutiksjomfru, og da han betalte den meget spendabel med 5 Rbd., fik han et Kys i Tilgift. Et af Comiteens Medlemmer udtalte sig paa en kraftig Maade mod dette Salg, men Boutiksjomfruen paastod sin Ret, idet hun anførte som Grund, at saavel Bouquetten som Kysset var indenlandsk Industri.

Det efterfølgende år blev julebazaren afholdt i Industriforeningens lokaler på Østergade, og i de lejede lokaler i auktionsholder Salchows lejlighed på 1. sal. Grunden til det var klager fra de omkringboende beboere, ifølge Berlingske den 29. november 1844:

Imod Bazarbygningens Opførelse paa Kongens Nytorv ligesom ifjor, har der reist sig Hindringer, idet Beboerne paa Torvet have beklaget sig over at Bygningen betog dem Udsigten. Comiteen have derfor, foruden den nævnte Plads, ogsaa i sit Andragende om Tilladelse til Opførelsen af en Bazar, foreslaaet Høibroplads langs Sandkisten fra Høibro til Hotel Royal eller, hvis der skulde være noget til Hinder herfor, St. Annæplads. Med Hensyn til Høibroplads gjorde sig den samme Grund gjeldende derimod, som paa Kongens Nytorv, og desuden er Pladsen ved Hotellet for snæver og kan iøvrigt ikke undværes til de Torvebesøgendes Brug. Hvad nu den tredie Plads angaaer, mod hvis Afbenyttelse der intet fandtes at erindre, saa antog Comiteen ikke den Deel af samme, der blev den anviist, nemlig imellem Amaliegaden og Vandet, bag ved Slagterboden, for hensigtsmæssig, og man maatte derfor til at see sig om andetsteds. Man ansøgte nu Hs. Maj. Kongen om Tilladelse til at opføre Bygningen i Kongens Have, ved Enden af Gothersgade og med Indgang ad den derværende Jernport, men Tilladelsen indløb saa silde, at Vedkommende, der havde paataget sig Bygningens Opførelse, paa Grund af Tidens Korthed saae sig nødsaget til at træde tilbage. Da Udsigten saaledes var Comiteen berøvet til i Aar at faae en Bygning opført til Julebazar, søgte den at faae et passende Locale tilleie, men deels er der, som bekjendt, stor Mangel paa rummelige Localer her i Staden, deels vare Fordringerne paa det eneste Sted, der kunde have været benyttet, saa store, at man ikke fandt det tilraadeligt at indlade sig derpaa. Ogsaa med Hensyn til Brøndsalen i Gothersgade, der tidligere har været overladt til dette Brug, frembød der sig i Aar Vanskeligheder, som ikke lod sig overvinde. Comiteen valgte derfor den eneste Udvei, der endu stod aaben, nemlig at afbenytte Industriforeningens Locale i Forbindelse med den under samme værende Etage, som Leieren har overladt Comiteen imod en moderat Godtgjørelse.

Østergade 30. Bygningen er nedrevet. Jeg mener det må være her Industriforeningens lokaler lå.

Industriforeningens lokaler lå Østergade 63, og julebazaren var på 1. og s. sal. Dvs på hjørnet af Kristen Bernikows Gade og Østergade. Bygningen eksisterer ikke længere. Den var åben lørdag den december, med åbningstider 12 middag til 10 afren på hverdage, kl. 4 til 10 eftermiddag på søn- og helligdage. Det var forbudt at spise, drikke og ryge i lokalerne. Tilstrømningen blev bedre end nogensinde, ifølge Kjøbenhavnsposten den 28. december 1844:

Industriforeningens Julebazar synes iaar at have bedre Fremgang end noget af de foregaaende Aar, idet den allerede har været besøgt af omtrent 23,000 Personer *). Denne stærke Conflux maa uden Tvivl fornemmeligt tilskrives den Iver at forene et Juletræ med Adgangen til at besøge Bazaren, saa at man nu i Stedet for som de forrige Aar at erholde godtgjort Halvdelen af Betalingen for Entreen i det, man kjøbte, faaer Ret til at forsøge sin Lykke med at trække en Gevinst paa Juletræet. At der herved er skaffet en stærkere Freqvents af Besøgende, synes afgjort; Spørgsmaalet bliver derfor kun, om de Udsælgende ere ligesaa tilfreds med denne Foranstaltning, og dette er, efter hvad der er blevet os sagt, Tilfældet, idet Afsætningen i det Hele har været meget god. Det er iøvrigt en Selvfølge, at den iaar anvendte Lotteri-Indretning har det samme Særkjende som alle lignende Lykkespil, at den, der vinder noget klækkeligt, er fornøiet, medens de Tabende blive utilfredse, hvortil rigtignok kommer, at der for at blive rigtig fornøiet udfordres den dobbelte Lykke: at vinde og at vinde det, man ellers vilde have kjøbt sig. 

*) I Aaret 1841 var der omtrent 16,000 Besøgende, i 1842 omtrent 18,000 og i Aaret 1843, da Localet var i en dertil paa Kongens Nytorv opført Bygning, omtrent 34,000 Besøgende.

Ideen bredte sig hurtigt til Østergade og dernæst hele Strøget. Og i 1845 til det øvrige land, ifølge Fyens Stifts Kongelig ... den 11. november 1845:

Odense. Ligesom Man her i Byen har paatænkt en Julebazar for Kunstnere og Haandværkere, saaledes seer Man den samme Idee optaget i flere andre Byer udenfor Hovedstaden. I Nestved er allerede alle Bazar-Boutikkerne optagne; i Jylland blev den samme Entreprise i Fjor gjennemført med Held paa flere Steder. Her i Odense er til Dato indtegnet 16 Deeltagere, og den ene Etage er saaledes besat; derimod er endnu det bedste Lokale tilbage i 3die Etage, som er et Rum, der udeelt gaaer over hele Bygningen, og vil under det af Gaard-Eieren paatænkte Arrangement blive det smukkeste og meest indbringende. Vi troe at burde henlede vore dygtige Kunstneres og Haandværkeres Opmærksomhed paa Sagen, idet vi formene at Ideen kan svare Regning, og at den, udført, vil bidrage til at vise Industriens Standpunkt i et gunstigt og fortjent Lys.

Julebazaren i Odense blev afholdt i "Gaarden No. 577 paa Odense Store Torv" med 16 butikker, åbent 4 eftermiddag til 9 aften.